BaseCamp

Base Camp er Danmarks største restaurant med uanede muligheder i den 1300 kvadratmeter store hal, som engang blev brugt til at reparere flådens kanoner. I dag er kanonerne væk, men stedets historie og ikke mindst dets størrelse giver Base Camp en unik atmosfære, som ikke findes tilsvarende i Danmark.

Den kæmpemæssige bygning med 8 meter til loftet kan rumme ca. 1000 spisende gæster, 1800 gæster til stående buffet og 3000 mennesker til receptioner. Vores køkken byder på en back-to-basic madstil kaldet Pacific Seasoning, der går efter sammenhæng i tilberedelsen, respekt for råvarerne og harmoni i smag og udseende.

Base Camp er et enestående lokation til forskellige former for events. Stedet er som et levende rum, der kan bygges om efter arrangementets natur. Vi arrangerer bl.a. modeshows, hvor Base Camp udbygges med kæmpe cat walk-scener. Produkt-launches hvor nye biler suser rundt mellem gæsterne. Firmafester med motorcykelstunts. Base Camp afholder desuden konferencer, prisuddelinger, plade-releases, kæmpefester m.m. Vi afholder selvfølgelig også mindre arrangementer, hvor en del af Base Camp eventuelt kan afskærmes, så gæsterne får lov til at være sig selv.

Base Camps store åbne rum har en bar som platform i midten. I den nordlige ende kan man se maden blive tilberedt i det store, åbne køkken. I den sydlige ende er der to scener - konferencescenen og bandscenen. Imellem bar og køkken er der plads til ca. 500 spisende gæster. Imellem bar og scenerne er der plads til spisning - yderligere 500 spisende, dans, konferencer m.m. Men det er kun rummets grundopstilling. Borde, stole og scener kan flyttes rundt, afhængig af arrangementets karakter, ligesom dele af rummet kan afskærmes.

Base Camp har udviklet en række traditioner på faste tidspunkter i ugen. Børnedag Hver onsdag inviterer vi børnene til sjove aktiviter som f.eks. Børnediskotek, Sony Play Station, hockey og tegnefilm. Derudover kan de få lækker børnebuffet for kr. 10,- hvis de er under 10 år. Brunch 'n' jazz Hver søndag er der brunch buffet, hvor Jacob Dinesen spiller funky jazz. Lørdagsauktion Den første lørdag i måneden er der desuden auktion i utraditionelle rammer med brunch og DJ´s. Læs mere om aktiviteterne under menupunkt 03

Base Camp ligger kun 5 minutters kørsel fra centrum. Kør over Knippelsbro til Christianshavn og drej til venstre ved Prinsessegade. Efter 600 meter ses Base Camp til højre. Man kan også køre bagom ad Refshalevej, Kongebrovej og Danneskiold-Samsøes Allé. Det er også nemt at komme til Base Camp med bus. Bus 8 i dagtimerne og aftentimerne og 72E i myldretiden vil tage dig direkte til Base Camp. Desuden er der masser af dag- og natbusser på Christianshavns Torv, som ligger 10 min. gang fra Base Camp. Prøv også vandvejen. Vandbussen stopper tæt på Base Camp, og du kan stige på ved Nyhavn og Diamanten. Er I et større selskab, kan I leje en rundfartsbåd fra Canal Tours. Der er et stoppested lige ved Base Camp.

Base Camp har masser af parkeringspladser. Du skal købe en parkeringsbillet til området, men pengene får du refunderet i baren, når du bestiller i baren.

Base Camp samarbejder med Banff Activity Center, der tilbyder en række out-door aktiviter som f.eks. klatring, rapelling, kajak-roning og watercasting. Desuden kan Banff krydre ethvert arrangement på Base Camp med spændende og grænse-overskridende aktiviteter.

Om sommeren er der fuld knald på Thorsen, der byder på Københavns funkieste udebar og mest spektakulære udsigt med marmorkirken som kronen på værket. Ude kan op til 1200 gæster sprede sig ved det kæmpe areal ved tørdokken. Inde kan vi afholde arrangementer, fester, bryllupper m.m. i rå og uforfalsket Thorsenstil - sommer som vinter og med op til 120 spisende gæster. Thorsen ligger på Judichærs Plads på Dokøen, Holmen.

Chef Nicholas A. Alicea is one of New York's top young Chefs and now he is here in Copenhagen to expand Base Camps kitchen. He is a classically trained French Chef with a strong Italian flair, who loves to break all the rules. His food reflects his personality, eccentric with a global touch. He feels that dining out should be more than just a meal but an adventure. His menus are world wide and each time you dine with us its truly something to remember. The Chef's motto is 'Make It Happen' and that's what we do here at Base Camp. If you can think of it we can 'Make It Happen'!

Forretter: Endive med ristede valnødder, roquefort & honningvinaigrette Kr. 75,- Terrine af porrer & gravad torsk serveret med coulis af tomat & vild brøndkarse Kr. 75,- 3 slags grillede bruchetta med salat af friske krydderurter & oliven Kr. 60,- Ristet andelever på frisk spinat, balsamico / brombær vinaigrette & toast Kr. 68,- Hovedretter: Stegte havtaske kæber med frisk pasta, forårsløg & artiskokker serveret i cremet fiskereduktion med timian Kr. 180,- Kalvefilet med spinat & østershatte serveret med grønne asparges, nye ristede kartofler & sauce af langtidsbagte tomater Kr. 175,- Krydderfarseret perlehønebryst serveret med spidskål, chutney af blomme & safran ris med abrikos Kr. 168,- Grillet røget laks serveret med kartofler og sød rødløgssauce Kr. 177,- Desserter: Creme caramel serveret med appelsin og syltede valnødder Kr. 65,- Chokolade ravioli med limesauce og hvid chokoladeis Kr. 65,- Sveske claufotis serveret med passionssirup Kr. 65,- New York Marquise Kr. 70,- Petit fours Kr. 18,-

HVIDVIN Campagne Blanc, 1999, Frankrig kr. 145,- Bianco Assisi, Sportoletti,1998, Italien kr. 175,- Fat Bastard Chardonnay, Meffre, 1999, Frankrig kr. 195.- Pacific Rim Reisling, Bonny Doon, 1998, USA kr. 215.- Ninth Island Sauvignon, Pippers Brook, 1999, Frankrig Kr. 265,- Bourgogne Blanc, Leroy, 1996, Frankrig kr. 310.- Mersault 1 er cru Perrieres Leroy, 1969, Frankrig Kr. 2800,- ROSÉVIN Rosato Assisi Rosé, Sportoletti, 1998, Italien Kr. 155,- RØDVIN Campagne Rouge, 1999, Frankrig Kr. 145,- Sangiovese, Vigne Umbre, 1998, Italien kr. 160.- Côtes du Rhòne Oak Aged, Meffre, 1998, Frankrig kr. 170.- Red Ochre, d´Arenberg, 1998 Australien kr. 180.- Rosso Piceno Superiore, Velenosi, 1996, Italien kr. 195.- Big House Red, Bonny Doon, 1999, USA kr. 225.- Douro Tinto 1999, Quinta de la Rosa, Portugal Kr. 235,- Vintners Blend Zinfandel, Ravenswood, 1998, USA kr. 245.- Barbera, Feyles, 1996, Italien kr. 260.- Le Cigare Volant, Bonny Doon, 1998, California Kr. 395,- Chateau Montrose, Bordeaux, 1982, Frankrig kr. 2300,- Chateau Latour, Bordeaux, 1988, Frankrig Kr. 3000,- CHAMPAGNE Saint-Meyland Brut Kr. 185,- Möet & Chandon kr. 475,- Dom Perignon, 1993 kr. 900,-

Kaffe & Te: Glas kaffe Kr. 15,- Kande kaffe Kr. 60,- Glas te Kr. 15,- Espresso Kr. 18,- Café au Lait Kr. 20,- Vand & Juice: Sodavand, flaske Kr. 17,- Appelsin juice Kr. 17,- Grape juice Kr. 17,- Cranberry juice Kr. 17,- Tomat juice Kr. 17,- Ananas juice Kr. 17,- Tropical Kr. 17,- Fadøl: Lille grøn fadøl Kr. 22,- Stor grøn fadøl Kr. 35,- Flaskeøl: Rød tuborg Kr. 25,- Tuborg light Kr. 25,- Tuborg super light Kr. 25,- Import øl: Heineken Kr. 30,- Cognac: Hennesy VSOP Kr. 35,- Hennesy XO Kr. 85,- Remy Martin VSOP Kr. 35,- Remy Martin XO Kr. 85,- Renault Carte Noir Kr. 35,- Martell VS Kr. 30,- Martell VSOP Kr. 35,- Martell Noblige Kr. 40,- Martell Cordon Bleu Kr. 55,- Martell XO Kr. 85,- Martell Argent Extra Kr. 140,- Brandy: Vecchia Romagna Nera 3 år Kr. 35,- Vecchia Romagnia Rara 15 år Kr. 50,- Metaxa ( Grækenland ) Kr. 35,- Soberano ( Spanien ) Kr. 35,- Eau de Vie: Calvados Breuil Reserve Kr. 35,- Calvados Breuil XO Kr. 65,- Poire Williams Kr. 30,- Grappa Kr. 30,- Armagnac: Cles de Ducs VSOP Kr. 35,- Cles de Ducs XO Kr. 65,- Janneau VS Kr. 35,- Janneau VSOP Kr. 40,- Janneau XO Kr. 75,- Snaps: Rød Aalborg Taffel Kr. 30,- Blå Aalborg Kr. 30,- Lysholm Linie Akvavit Kr. 30,- Bols Genever Kr. 30,- Likører: Baileys Irish Cream Kr. 30,- Kahlua Kr. 30,- Cointreau Kr. 30,- Drambuie Kr. 30,- Southern Comfort Kr. 30,- Galliano Kr 30,- Strega Kr. 30,- Amaretto di Saronno Kr. 30,- Sambuca Romana Kr. 30,- Sambuca Luxardo Kr. 30,- Ouzo 12 Kr. 30,- Pisang Ambon Kr. 30,- Cherry Heering Kr. 30,- Bols Curacao Kr. 30,- Creme de Banane Kr. 30,- Creme de Cacao Kr. 30,- Apricot Brandy Kr. 30,- Peppermint Likør Kr. 25,- Melon Likør Kr. 25,- Kobowi Kiwi Kr. 25,- Coconut Creole Kr. 25,- Passoa Passionsfrugt Kr. 25,- Vodka: Smirnoff Red Vodka Kr. 30,- Smirnoff Flavor Kr. 30,- Stolichnaya Kr. 35,- Starka Kr. 35,- Absolut Kurant Kr. 35,- Gin: Beefeater Gin Kr. 30,- Burnett´s Gin Kr. 30,- Seagram Extra Dry Gin Kr. 35,- Rom: Bacardi Rhum Kr. 30,- Bacardi Rhum Superior Kr. 30,- Bacardi Rhum Black Kr. 30,- Bacardi Rhum Spice Kr. 30,- Mount Gay Barbados Rom Kr. 35,- Malibu Rom Kr. 30,- Tequila: Cuervo Especial Gold Kr. 30,- Tres Magueyres Silver Kr. 30,- Mariachi Silver Kr. 30,- Mariachi Gold Kr. 30,- Pastis & Bitter: Ricard Kr. 30,- Pernod Kr. 30,- Fernet Branca Kr. 30,- Branca Mentha Kr. 30,- Campari Bitter 5 cl Kr. 30,- Arnbitter Kr. 30,- Jägermeister Kr. 30,- Vermouth & Hedvin: Martini Extra Dry 5 cl Kr. 30,- Martini Bianco 5 cl Kr. 30,- Martini Rosso 5 cl Kr. 30,- Martini Rossé 5 cl Kr. 30,- Tio Pepe Sherry 5 cl Kr. 30,- Delaforce Portvin 1977 5 cl Kr. 45,- Scotch Whiskey: Famouse Grouse Kr. 30,- Famouse Grouse Gold Reserve Kr. 40,- Chivas Regal Kr. 35,- Royal Salute Kr. 60,- High Commisioner Kr. 30,- Scotch Single Malt Whiskey: Glenfiddich 12 years Kr. 30,- Glenlivet 12 years Kr. 35,- Tamdhu 12 years Kr. 35,- Highland Park 12 years Kr. 35,- Macallan 12 years Kr. 35,- Bunnahabain 12 years Kr. 35,- Knockando 15 years Kr. 35,- Abelour 10 years Kr. 35,- Edradour 10 years Kr. 35,- Irsk Whiskey: Tullamore Dew Kr. 30,- Bushmills Old Special Kr. 30,- Blackbush Kr. 35,- Bushmills 10 years Kr. 35,- Bushmills 16 years Kr. 45,- Kilbeggan Kr. 30,- Millar´s Kr. 30,- Midleton Very Rare Kr. 40,-

Base Camp afholder alle former for arrangementer, lige fra produkt-launches, konferencer, panel-diskussioner, firmafester til mode shows, pladereleases, prisuddelinger og afterparties. Med en kapacitet på op til 1000 spisende gæster, et 1300 kvadratmeter stort rum og 8 meter til loftet findes der ingen grænser for hvilket arrangement vi kan stable på benene. Vi kan bygge kæmpe-scener, afskærme dele af Base Camp og hænge biler i loftet.Vi er som regel altid med på de vildeste ideer.

Vi kan stå for planlægningen og koordineringen af dit arrangement. Vi kan stå for udviklingen af et tema til din fest, booke alle former for musik og underholdning, planlægge og arrangere AV, lys og lyd, udforme et færdigt program til arrangementet, pynte op, sætte bannere op m.m. Det du ikke selv kan overskue ved dit arrangement, kan vi uden tvivl hjælpe dig med. Base Camp samarbejder med nogle af de bedste aktører inden for lys, lyd, AV og dekoration, hvilket er en garanti for, at du får det bedste og mest professionelle udstyr til dit arrangement.

Vi tilbyder også totalløsninger uden for Base Camp for minimum 100 personer. Vi leverer kvalitetsmenu'er ud af huset for mange tusinde mennesker. Gennem vores tætte netværk på lys, lyd, AV, dokoration og underholdning, kan vi stå for hvilken som helst fest, i hvilke som helst omgivelser og hvilket som helst sted. Hvis du ikke allerede har lokationer til din fest, kan vi hurtigt komme op med nogle forslag, der holder. Vi har gennemført kæmpe-arrangementer uden for Base Camps rammer for bl.a. Lundbeck 3000 pax, Dansk Sygeplejeråd 2800 pax, Rambøll 1000 pax og Reboot 3000 pax. Hvis I har særlige ønsker eller spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte os. BASE CAMP yder catering over hele Sjælland. Prisen for transport af mad og kokke er kr. 300,- i Storkøbenhavn. BASE CAMP´s kokke koster kr. 250,- i timen Der skal bestilles til minimum 100 kuverter.

Glem ikke vores intimlokale på Thorsen ved Dokøen - som er skræddersyet til mindre arrangementer, fester, bryllupper m.m. - med kapacitet til 120 spisende gæster. Der er bar, sofalounge, brændeovn og dansescene. Du kan leje selskabslokalet hele året.

Vi har stået for massevis af arrangementer, bl.a. for SAS, Real Kredit Danmark, Reboot, Lundbeck, Apple, Telia, Dansk Sygeplejeråd, Socialministeriet, Novo Nordisk, AP Møller, Arthur Andersen og Erhvervsministeriet. Tjeck referencelisten.

Base Camp er kendt for at kunne servicere mange tusinde mennesker med tre retters-menu'er i højeste kvalitet. På det punkt er vi unikke i Danmark. Vi kan tilbyde en række løsninger, der passer til et arrangement af enhver art og enhver størrelse. Grundkonceptet på Base Camp er fleksibilitet. Det gælder både for iscenesættelse af arrangementerne og i særdeleshed tilpasning af maden til den enkelte kundes behov.

Konference morgenmad Lidt at starte på: Croissant Pris pr. person: kr. 20,- Den lille: Rundstykker, croissanter, smør, ost, marmelader, pølse Pris pr. person: kr. 45,- Den store: Rundstykker og italienske boller, croissanter, flere typer oste, skinke, marmelade, flere forskellige pølser, æg og bacon, frugt, appelsinjuice Pris pr. person: kr. 75,-

Sandwich 1. Nyklassisk kylling - bacon sandwich med karrymayo 2. Tunsalat med majs, estragon og persille rørt i cremefraiche 3. Chorizo med rødløg og rucolapesto med hjemmerørt salatmayo 4. "Den traditionelle" skinke og mellemlageret ost med peberfrugt og hjemmerørt salatmayo Alle sandwich serveres i stor chibata bolle med salat, tomat og agurk.







3 retters menu Forretter: Garspacho af fisk & muslinger, serveret med avocado & frisk citruscreme Tomat & mozzarella tartelet, serveret med rucola, basilikum pesto & sprøde parmesan flager Røget andebryst serveret med lun spinatsalat & mandel / brombær vinaigrette Rørt tatar af tun med wasabi dressing, syltet ingefær & krydderurtesalat Hovedretter: Oksemørbrad en croute, serveret med skovsvampe, kartoffel gratin, sæsonens grønsager & rosmarinsauce Paella med alt godt fra havet, serveret med safranris & ristet chorizo Orange glasseret andebryst med spæde grønsager, perleløg & vilde ris pilaff Stegt lammekølle serveret med smørbønne casserole, stegte kartofler & lamme sky med mynte Unghanebryst stegt med sennep, serveret med krydderurte ratatouille i let karrysauce Desserter: Tærte tartin serveret med vanilleis & caramelsauce Profiterolles med chokoladesauce & mascaponecreme Kahlua / chokolade mousse med syltet kirsebær Oste udvalg med frisk frugt Pris: 295,- Buffet fra hele verden Vores første stop er Frankrig hvor vi smager på *** Indbagt postej og sauce med Riesling vin og grovkornet sennep. Så tager vi færgen til Parma i Italien hvor vi sidder på stranden og nyder *** Skiver af Parmaskinke med melon marineret i portvin. Derefter sejler vi til De Canariske Øer, Spanien, for at se solnedgangen og nyde ** Frisk fiskesalat med rejer, hummer og blæksprutte med citrusmynte vinaigrette. Hvis De ikke kan lide at flyve så stå af her for resten af os tager til Japan *** Udvalg af sushi med reje- og grøntasgsmelboller med fire dyppe-saucer. Et stop til i Asien på min yndlingsø i Malaysia for at spise ** Mangokylling med krydrede peberfrugter på kokosnødris og med stegte nudler. Jeg synes, at det må være passende med en middag i København, Danmark **** Stegt kalvefilet serveret med hvide kartofler og peberrod/rødbedesalat. Vi slapper af på vejen til Grækenland og sidder så i Gudernes by Athen *** Helleflynder pakket ind i figenblade med ris med citron og krydderurter og hvidvinssauce. Tror De så, det er forbi? Ha! Jeg har gemt det bedste til sidst i New York City ***** Juniors berømte ostekage med Cherry Jubilee, New York Marquise (is-dessert) 'Tro mig, den kan ikke beskrives med ord', Udvalg af ost og frugt. Kr. 395,- Køkkenchef Nicholas A. Alicea Stjernerne ** til højre står for mine personlige favoritter.

Det er vigtigt at understrege at receptionsbuffeter ikke fungerer som et aftenmåltid, men skal ses som et mellemmåltid. Fingerting 1: Springrolls med koriander & soya Langtidsbagt ananas med tun & forårsløg Satayspyd med peanutsauce Brød og ost Pris pr. person kr. 115,- Fingerting 2: Røget lakserulle med fyld af peber & creme cheese Gravad okseinderlår med guacamole på brød Bruchetta Ørredrillette med sellerimarmelade Brød og ost Pris pr. person kr. 135,- Fingerting 3: 3 forskellige slags makiruller med fisk & grønsager Springrolls med koriander & soya Langtidsbagt ananas med tun & forårsløg Satayspyd med peanutsauce Sukkersaltet torsk på hvidt brød Pris pr. person kr. 190,- Fingerting 4: Røget lakserulle med fyld af peber & creme cheese Gravad okseinderlår med guacamole på brød Bruchetta Ørredrillette med sellerimarmelade Gedeostcreme i krustader Pris pr. person kr. 180,-

HVIDVIN Campagne Blanc, 1999, Frankrig kr. 145,- Bianco Assisi, Sportoletti,1998, Italien kr. 175,- Fat Bastard Chardonnay, Meffre, 1999, Frankrig kr. 195.- Pacific Rim Reisling, Bonny Doon, 1998, USA kr. 215.- Ninth Island Sauvignon, Pippers Brook, 1999, Frankrig Kr. 265,- Bourgogne Blanc, Leroy, 1996, Frankrig kr. 310.- Mersault 1 er cru Perrieres Leroy, 1969, Frankrig Kr. 2800,- ROSÉVIN Rosato Assisi Rosé, Sportoletti, 1998, Italien Kr. 155,- RØDVIN Campagne Rouge, 1999, Frankrig Kr. 145,- Sangiovese, Vigne Umbre, 1998, Italien kr. 160.- Côtes du Rhòne Oak Aged, Meffre, 1998, Frankrig kr. 170.- Red Ochre, d´Arenberg, 1998 Australien kr. 180.- Rosso Piceno Superiore, Velenosi, 1996, Italien kr. 195.- Big House Red, Bonny Doon, 1999, USA kr. 225.- Douro Tinto 1999, Quinta de la Rosa, Portugal Kr. 235,- Vintners Blend Zinfandel, Ravenswood, 1998, USA kr. 245.- Barbera, Feyles, 1996, Italien kr. 260.- Le Cigare Volant, Bonny Doon, 1998, California Kr. 395,- Chateau Montrose, Bordeaux, 1982, Frankrig kr. 2300,- Chateau Latour, Bordeaux, 1988, Frankrig Kr. 3000,- CHAMPAGNE Saint-Meyland Brut Kr. 185,- Möet & Chandon kr. 475,- Dom Perignon, 1993 kr. 900,-

Frozen Cocktails: Frozen Margarita -2 cl. Tequila, 2 cl. Countreau & Roses Lime. Kr. 60,- Blue Margarita -2 cl. Tequila, 2 cl. Bols Blå Curaqao & Roses Lime. Kr. 60,- Classic Daquiri -4 cl. Hvid Rom & Roses Lime. Kr. 60,- Strawberry Daquiri -4 cl. Mørk Rom, Roses Lime & Jordbær. Kr. 60,- Cocktails: Dry Martini Cocktails -4 cl. Gin & 1 cl. Cinzano. Kr. 60,- White Russian -2 cl. Vodka, 2 cl. Tia Maria & Fløde. Kr. 60,- Manhatten -2 cl. Bourbon, 2 cl. Martini Rosso & Angostura. Kr. 60,- Cosmopolitan -2 cl. Vodka Citron, 2 cl. Countrau, 4 cl. Cranberry Juice & Roses Lime. Kr. 60,- Long Drinks: Bloody Mary -4. cl. Vodka, Tomatjuice & Krydderier. Kr. 65,- Seabreeze -4. cl. Vodka, Cranberry Juice & Grape Juice. Kr. 65,- Pina Colada -4 cl. Rom, Ananas Juice, Cocos & Fløde. Kr. 65,- Harvey Wallbanger -2 cl. Vodka, 2 cl. Galliano & Orange Juice. Kr. 65,-

Base Camp har stået for hundredevis af arrangementer for små, mellemstore og store virksomheder og organisationer. Referencelisten er kategoriseret i brancher, så du kan se hvilke virksomheder, vi har serviceret i netop din branche.

Apple Computer AS Radiator A/S Belle Systems Catalog International Cisco Systems Danmark A/S Compaq Data Compagniet Dell Computer Digital Network Framfab Jubii KD Data LM Ericsson Metronic A/S Microsoft Danmark M2S Danmark Nem Computer Netexpert Networkers Oracle Danmark O2 Danmark ApS Reboot - electron Radiator Scandinavian Online Scandorama Simens Sonofon Space invaders Sydbase Danmark A/S Tele Danmark Tele 2 Telia Wam Net WM Data

Agenda Andersen & Bjørnskov A/S Arte Event Banff Bennett Carlson Wagonlit Conventum Congres Service Dansk Konference netværk A/S DIS Congress Service DMC A/S DSB Group & Conf. Eventforce ETC Event Relations First United Hayes & Hands Main Group ApS Multisport ApS Set Company ApS Topcon Wonderful Copenhagen

Albatros Network A. P. Møller British Airways Calson Wagonlit CWT Rejsebureau Danske Speditører Dantransport Rejsebureau / Kongresforum DFDS Travel DHL DSB Kommunikation Flyspecialisten Haugesund J Walther Thompson Kilroy Travels SAS Cargo SAS Institute SAS Trading Swizz Air Vindrose Rejser WECO-Transport Østrigs Turistbureau

Abbortt Laboratories A/S Akzo Nobel Eli Lilly H. Lundbeck Novo Nordisk Phizer Animal Health Radiometer Medikal Roche Transmedica

ARC Quality foods A/S Bang & Olufsen Blockbuster Video Carlsberg CC & CO Møbler Coca Cola Tapperierne A/S Cult Scandinavia A/S Danmarks Apotekerforening Fritz Hansen IKEA Tåstrup Inco Irma ISO Jysk Sengetøjslager Novo Nordisk A/S Pioneer A/S Subway DK A/S Tuborg Vinenes Hus Vingården A/S W.Ø Larsen

Advise Agenzy Atlas Film BBDO Berlingske Tidende Billetbudet Canal Digital Chili Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Grammy DDB Needham Det Danske Filmværksted Dreyer & Kvetny DR TV Eiga Entertainment EMI-Medley Film Guide God morgen DK Graphium Danmark Gray Copenhagen Huset Mandag Morgen Kunde & Co. Locomotion Kofod Shiller Lowe Lintas & Partners Main Group Metronome Moland Film Nat & Dag Newsline Nordisk Film Ogilvy One Worldwide Pirre O Production Per Holst Film A/S Politiken Rapp Colins Reuters Danmark Schiller & Co. A/S Skandinavisk Film Kompagni Søndagsavisen Thura Produktion ApS UDV Via Sat Danmark

ABN AMRO Bank Alm. Brand BG Bank Seest BG Bank Ge Capital Woodchester A/S Nykredit Realkredit DK

Bestsellers Birger Christensen Bruuns Bazar Europa & Nørgaard Hennes & Mauritz INWearDesign INWearGroup Kansas Wenaas Noa Noa Peak Performance SAND

Amager Hospital Biblioteksstyrelsen Bryggeriets Arbejdsgivere BUPL Byfornyelse Danmark Børn & Ungdomspædg. Landsforb Center for sprogteknologi Danmarks Designskole Danmarks Lærerhøjskole Dansk Magisterforening Dansk sygeplejeråd Dansk Film Fotograf forbund Dansk Industri Energimiljørådet Erhvervsministeriet Europæiske Ungdom Finansministeriet F.N. Forbundet For. Dank Projectledelse Forskningsministeriet GL Grafisk Forbund Handelshøjskolen i København Hotel- og Restaurantskolen Kap. Johnsens Skole Kemi OL Kulturnet Dk Kulturministeriet Københavns Amt Københavns Havn Københavns tekniske skole Københavns Universitet Lomborg Ungdomsskole Ministry of Food Agriculture Miljøstyrelsen Nordisk Råd Oplysningsrådet Project Secritariatet PKA Rødovre Kommune Slots & Ejendomstyrelsen Socialforskningsinstitutet Socialministeriet Studenterhjælpen Undervisningsministeriet Venstres Landsorg.

Abbott Laboratories A/S AC Nielsen Aim A/S Adera Copenhagen Adv. Sebastian Poulsen Adv. Quist Stanbrook Agenzy AI Gruppen Øst A/S Al Consult Allied Domecq Andersen & Bjørnskov Ankerstjerne A/S Arkitekternes Hus Aros Securities Artur Andersen Attention Personaleservice Bandage Barcardi-Martini Danmark A/S Beck Hansen & Studsgaard Billet-Net Blarke-Sonne Levering Blixt Brdr. Jensen Møbeltransport A/S BS Danmark A/S Carl Bro A/S Catalog International A/S Connection A/S Dansk Industri Dare Corporation APS DJØF Dreyer & Kvetny EBO Consult Ejendomsinvest EKJ Ernst & Young FDIH FIH Flemming Johansen FOA Fregatten Jylland FSB Gunbak & Co. Henning Larsens Tegnestue Hotel Erimitagen Hotel Opera Hove Erhverv Højgaard & Schultz A/S ICS A/S Informations Systemer A/S ISS Ejendomsservic J. Walther Thomsen Jacobil A/S Jazz House KAB Kampsax Know House Konvolutfabrikken Danmark KPMG Kuben Byg A/S Københavns Malerlaug Ladies Circle Lisa Bjerregaard Lisbeth Lauersen Lowzow & Monberg Manpower A/S Martin Nørgaard Larsen McKinsey & Company Mercuri International Museumsbygningen / Kunstauktioner NCC Rasmussen & Schiøtz Nymann & Schultz One Man Produktion Opel Danmark Newsline PA Consulting PDH Post Danmark Price Water House Prime Managment Prof. Hans Hultborn Radiometer Medical A/S Remy Danmark Roche Ronald McDonald SAP Danmark A/S Schneider Electric A/S SCKK Skanska Jensen A/S TL Enterprise Tolstrup Skole Turnover Scandinavia UDV Denmark A/S VB Metal Wibroe Int. Wilhelm Lauritzen Zircus Nemo

Københavns funkieste udebar - opkaldt efter og indviet af den legendariske byggematador - er placeret ved de smukke, gamle værftskraner på Dokøen, med udsigt til Amaliehaven, toldboden og marmorkirken. Tag en lænestol under armen, hent mad og drikke i baren og placer dig foran tørdokken sammen med hundredevis andre, der også går i trance over solen, musikken og udsigten. Bliv endelig på din plads, for solnedgangen er Københavns smukkeste, et blålilla farvespil med væftskraner og historiske marinebygninger som maleriske rammer.

Thorsen, Holmen, Judichærs Plads, 1438 København K, Tlf. 70 23 23 18 Thorsen er åbent fra 4. maj til 1. september: Mandag - Tors: 12.00 - 01.00 Fredag: 12.00 - 03.00 Lørdag: 10.00 - 03.00 Søndag: 10.00 - 01.00

Ristet Sandwich 10-18 Ost & skinke Kr. 45,- Italiensk paprikapølse Kr. 45,- Laks & brie Kr. 45,- Finger Foods 12-22 Thorsens dræber burger med pommes frites Kr. 90,- Pølser, peber & løg på ristet baguette Kr. 80,- Sandwich med sommerchips Kr. 55,- Tapas 10-22 Stegt peberchutney på ristet baguette Sød & krydret aubergine kaviar med mozzarella Frisk spinat dip med senneps crutoner Kylling & mynte roulade Endive med asparges & hindbær Klassisk sort oliven tarpanade Peber gedeost med honning Tomat & rødløgs bruschetta Parmaskinke med blåskimmelost Grillede marinerede artiskokker Pris: 25 kr. pr. stk. Hovedretter 18-22 Honning glaseret kyllingebryst Kr. 125,- Appelsin oksespyd Kr. 125,- Laks & ingefærspyd Kr. 125,- Blandet grønsagsspyd Kr. 125,- Ekstra grillspyd Kr. 55,- Hovedretter serveres med ristet kartoffelsalat, pastasalat & dagens grønsager. Side dishes 12-22 Majskolbe Kr. 35,- Ristet kartoffelsalat Kr. 35,- Pasta salat Kr. 35,- Pommes frites Kr. 35,- Dagens salat Kr. 35,- Desserter 10-22 Sorbet i frugtskal: citron, appelsin eller vildbær Kr. 45,- Frisk frugtspyd med mynteglasur Kr. 45,- Dagens dessert & kage Kr. 45,- Ved den store zinkbar kan man købe øl, vin og sommerdrinks. Er vejret dårligt, kan man rykke indendørs i et lokale, der garanterer uforfalsket hygge.

Rammen om Thorsen er den 100 år gamle tørdok, som i dag er fyldt med vand, så den mest af alt ligner en kæmpe swimming pool. Tag en dukkert, hvis varmen og stemningen stiger dig til hovedet. Miljøkontrollen har sagt god for vandet.

Der er kajak polo i tørdokken hver dag i sommerperioden. Saml 6 til 12 personer og book en time på telefon 26 17 51 23. I får grundig instruktion, våddragt, hjelm, 50 minutters spilletid og efterfølgende præmieoverrækkelse. Er solen høj, dokken tom, og har du/I lyst til at udfordre nabobordet, så fang vor instruktør på Thorsen og få en "last minute deal".

Thorsens udskænkningsbygning har et råt selskabslokale på første sal - skræddersyet til mindre arrangementer, fester, bryllupper m.m. - med kapacitet til 120 spisende gæster. Der er bar, sofalounge, brændeovn og dansescene, så den funky fest er sikret, sommer som vinter. Du kan leje selskabslokalet hele året.

Thorsen Selskabslokale Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Konference 9-17: 5000,- 5000,- 5000,- 5000,- 5000,- 5000,- 5000,- Ren leje 18-03: 5000,- 5000,- 5000,- 8000,- 15000,-15000,- 5000,- Leje med bar: 3000,- 3000,- 3000,- 5000,- 10000,- 10000,- 3000,- Leje med bar & køkken over 50 pers: 2000,- 2000,- 2000,- 2000,- 2000,- 2000,- 2000,- Leje med bar & køkken under 50 pers: 3000,- 3000,- 3000,- 5000,- 7000,- 7000,- 7000,- Lejepriser bliver tillagt 25% moms. Inkluderet i lejen: Bordopstilling i henhold til aftale Varme (inkl. brænde til brændeovn) Service (tallerkner, glas og bestik) fg Kandelabre & hvide lys Hvide duge og servietter Rengøring Opvask Personale: Ved ren leje af lokalet, hvor kunden selv medbringer mad og drikkedrikkevarer vil være 1 personale til stede under afvikling af arrangementet. Kunden vil selv skulle stå for servering og afrydning. Såfremt der ønskes serveringspersonale kan dette aftales med Base Camp. Der beregnes 1 personale per 25 gæster som faktureres med kr 250 per personale per time. Leje med bar er inkl. 2 bartendere. Leje inkl. bar og køkken er inkl. kok, bartendere og serveringspersonale. Ekstra services: Lysshow på kranerne, fra kr. 12.500,- Fyrværkeri, eks. 4 minutter, fra kr. 8.500,- Fakler opsat udenfor Thorsen, per stk. kr. 20,- Blomster i vaser, fra per person kr. 22,- Blomster dekorationer, fra per person kr. 30,- DJ inkl. udstyr, 5 timer, kr. 4.000,-

Banff Activity Center er et outdoor aktivitetscenter, der er bygget op omkring det rå og autentiske miljø på Base Camp. Banff Activity Center er samlingspunkt for en lang række outdoor-aktiviteter og byder bl.a. på kajak, klatring, rapelling, orienteringsløb og watercasting fra highspeed gummibåd eller helikopter. I samarbejde med Base Camp er det muligt - i forbindelse med en konferrence, et salgsmøde, en produktlancering, en belønningsstur, et kick-off arrangement - at tilbyde spændende aktiviteter, der kan give et afbræk i et dagforløb.

Base Camp egner sig perfekt til gennemførsel af konferencer og seminarer. Base Camps styrke er rummets fleksibilitet, den 1800 m2 store hal kan hurtigt og enkelt rydes for alle former for inventar så opsætningen passer til det enkelte arrangement. Base Camp samarbejder desuden tæt med arkitektskolen som har fortræffelige møde- og konferencelokaler. Arkitektskolen ligger kun 5 min. gang fra Base Camp.

Hel dag (9-17 el. 17-24 man - fredag): Base Camp, 10.000 kr. Thorsen, 5.000 kr. Halv dag (9-12/13-16/17-21): Base Camp, 6.000 kr. Thorsen, 5.000 kr. Uge (5 dage): Base Camp, 40.000 kr. Thorsen, 20.000 kr. Weekend: Base Camp, 2.500 kr. pr. time Thorsen, 1.000 kr. pr. time Opsætning/nedtagning kan forgå efter aftale mod erlæggelse af et gebyr på 300 kr. pr. time. Alle priser er eksklusiv. moms.

De angivne priser er pr. kuvert. Reception: Receptionsbuffet (5 specialiteter), 175 kr. Receptionsbuffet (8 specialiteter), 225 kr. Kaffe & brød: Morgenbuffet med kaffe/te, juice, brød, ost og marmelade, 75 kr. Croissant, 18 kr. Winerbrød, 18 kr. Snacks: Grøntsagssnacks, oliven eller chips, 18 kr. Frugt, 18 kr. Sødt & slik, 18 kr. Hjemmebagt kage, 22 kr. Petitfour (3stk.), 21 kr. Frokost: Konferencebuffet min. 30 pax, 10 - 12 specialiteter efter sæsonen, 195 kr. Udvidet konferencebuffet min. 30 pax, 10 - 12 specialiteter efter sæsonen, 235 kr. Middag: 1 ret, 160 kr. 2 retter, 225 kr. 3 retter, 295 kr. Drikkevare: Lille fad, 22 kr. Stor fad, 35 kr. Vand, 17 kr. Friskpresset juice (pr. kande), 100 kr. Husets rødvin og hvidvin pr. 1/1 flaske, 145 kr Husets rødvin og hvidvin pr. glas, 30 kr Kaffe/te, 20 kr Isvand, 10 kr Alle priser er inklusiv moms. Der tager forbehold for prisændringer.

Mødepakke 9-17: Modtagelse Morgenbuffet: kaffe/te, juice, brød ost & marmelade. Frokost Frokostbuffet med 10-12 retter, inkl. 1 øl eller vand pr. person samt kaffe. Andet Isvand i lokalet Blomster på bordene i restaurantdelen Pause kaffe/te, hjemmebagt kage Pris: 365 kr. Mødepakke 9-12 Modtagelse Morgenbuffet: kaffe/te, juice, brød ost & marmelade. Frokost Frokostbuffet med 10–12 retter, inkl. 1 øl eller vand pr. person samt kaffe. Andet Isvand i lokalet Blomster på bordene i restaurantdelen Pris: 310 kr. Generelt: Frugt afregnes efter listepris. Slik/pastiller på mødebordene kan bestilles og afregnes efter listepris. Pakkeprisen er eksklusiv lokaleleje. Alle pakkepriser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisændringer.

På lydsiden kan Base Camp levere alle former for udstyr der måtte kræves til arrangementgennemførsel. Base Camp benytter DPA Soundco A/S som fast samarbejdspartner. DPA står for en kvalitet der sikrer at arrangementerne på Base Camp til fulde lever op til de krav der stilles i dag. DPA har i mange år været blandt de førende firmaer i det nordlige Europa og har leveret lydanlæg til mange store internationale og nationale koncerter og arrangementer - indenfor alle aspekter af teater, klassisk musik, festivaler og radio/TV produktioner - samt en række helt specielle events. Gennem DPA er Base Camp rustet til at levere alt indenfor lyd der kræves til afvikling af professionelle arrangementer såsom: Højttalere, mixerpulte, mikrofoner, kabler, teknikere m.m. Lydpakker: Lille pakke Mikrofonsystem 1 Benyttes til mindre konferencer - max 5 paneldeltagere. Pris, inklusiv moms Stor pakke Fuldt lydanlæg til konference, tekniker, op og nedtagning transport samt forsikring, 5 stående bord mikrofoner, 2 trådløse. Pris, inklusiv moms, kr. 9.516,- Specielle løsninger kan sagtens imødekommes. Alle pakkepriser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisændringer.

CEG Technical Grundlys scenepodie. Pris, inkl. moms, kr. 1.250,- Specialpriser:

På AV siden samarbejder Base Camp med Informationsteknik, der er landets bedste og største AV leverandør. Video / Dataløsninger AV-pakkeløsninger: Model 1 Lille projektor som er placeret på et bord foran i lokalet. Der kan kobles 2 pc'ere og 1 videomaskine til. Inkl. 2400 ANSI lume, Sony Px 30 Unicol bord 2 stk. Extron p2 Da2 bokse (for tilkobling af pc'ere) VGA kabel VHS maskine Pris Kr. 7.750,- Model 2 Stor model med mere lys og bedre billedkvalitet. Projektoren vil være placeret bagerst i lokalet. Der kan kobles op til 8 stk. pc'ere samt 1 videomaskine til. Inkl. Sony FE-100 (incl. objektiv) Extron System 8 skiftebox 3 stk. Extron 118 interface VHS Maskine RGB Kabel Podie til projector Pris Kr. 16.450,- Tekniker (obligatorisk ved model 2) Tekniker per time, inkl. moms: Kr. 425,- Alle pakkepriser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisændringer.

Et vigtig element til skabelsen af en god konference er at de visuelle rammer er i orden. Også her samarbejder Base Camp med branchens bedste. Set Company er et dekorationsfirma, som sætter nye standarder for præsentation og iscenesættelse. De skaber rum for dine ideer og giver liv til dit budskab helt ned til den mindste detalje. Kun fantasien sætter grænsen for de rammer, de kan skabe omkring dit produkt eller event. Med Set Company har du en erfaren og kompetent samarbejdspartner, som sikrer, at dit produkt eller din event opnår størst mulig gennemslagskraft. Set Company er specialiseret i at skabe nye og anderledes rammer omkring præsentationsshows, messestande og events. Bag Set Company står et professionelt team af fagfolk, som tidligere har beskæftiget sig med teaterdekoration- og produktion. Det betyder, at de forstår at tænke kreativt og utraditionelt, og samtidig besidder erfaringen og ekspertisen til at gøre dit budskab levende. Base Camp tror på individuelle løsninger, og vi er med hele vejen fra udviklingsfasen, planlægningsprocessen og afviklingen Derfor samarbejder vi med Set Company. Hos Set Company er den grundlæggende ide, at de vil fortælle historier og skabe eventyrlige rammer for de virksomheder, vi samarbejder med.

Fra kl. 11:00 til 14:00 er der kombineret brunch og eftersyn. Brunchen består af alt fra æg & bacon til lækre oste, friskbagt brød og frugt. Endvidere er der skiftende specialiteter. Prisen er kr. 90,- inkl. kaffe/te ad lib. samt et glas juice. For børn op til 12 år er prisen halveret, og for børn op til 4 år er det gratis. Børnene kan endvidere benytte vores video- og legerum. Kl. 14:00 starter auktionen, hvor du kan finde dansk design, nyere og ældre møbler, sølv og smykker, kunst og kuriositeter og meget mere. Der er desværre ingen a la carte om aftenen pga. lukket arrangement.

Fra kl. 11:00 til 14:00 er der kombineret brunch og eftersyn. Brunchen består af alt fra æg & bacon til lækre oste, friskbagt brød og frugt. Endvidere er der skiftende specialiteter. Prisen er kr. 90,- inkl. kaffe/te ad lib. samt et glas juice. For børn op til 12 år er prisen halveret, og for børn op til 4 år er det gratis. Børnene kan endvidere benytte vores video- og legerum. Kl. 14:00 starter auktionen, hvor du kan finde dansk design, nyere og ældre møbler, sølv og smykker, kunst og kuriositeter og meget mere. Check også www.basecampauction.dk Fra kl. 18:00 - 22:00 er der mulighed for at nyde Base Camps lækre a la carte menuer.

I dag åbner vores sommercafe Thorsen, hvor du bla. kan købe sandwich, kolde drikke & nyde den flotte udsigt. Base Camp holder lukket pga. arrangement.

Lørdag kan vores store ta´selv brunch nydes fra kl. 11:00 til 15:00. Den består af alt fra æg & bacon til lækre oste, friskbagt brød og frugt. Endvidere er der skiftende specialiteter. Prisen er kr. 90,- inkl. kaffe/te ad lib. samt et glas juice. For børn op til 12 år er prisen halveret, og for børn op til 4 år er det gratis. Børnene kan endvidere benytte vores video- og legerum. Der er desværre ingen a la carte om aftenen, pga. lukket arrangement.

Lørdag kan vores store ta´selv brunch nydes fra kl. 11:00 til 15:00. Den består af alt fra æg & bacon til lækre oste, friskbagt brød og frugt. Endvidere er der skiftende specialiteter. Prisen er kr. 90,- inkl. kaffe/te ad lib. samt et glas juice. For børn op til 12 år er prisen halveret, og for børn op til 4 år er det gratis. Børnene kan endvidere benytte vores video- og legerum. Der er desværre ingen a la carte om aftenen pga. lukket arrangement.

Stedets Ånd Der findes to slags restauranter. De der er båret af en idé om at tjene penge, og de der er skabt for at tjene penge på et engagement og en ide. For selvfølgelig er det vigtigste på ethvert spisested at tjene penge. Sådan må det være. Uden overskud går det ikke i længden, og det er her restauratøren skal hente sit udkomme som ved et hvilket som helst andet arbejde. Når det er sagt, er der ånden til forskel. Stedets ånd. For hvor førstnævnte type restauranter i bedste fald kan levere gæsten et tilfredsstillende måltid mad mod en passende betaling, så byder sidstnævnte, hvor ejere og ansatte lægger noget af deres ( ild- )sjæl i stedet, ofte på oplevelser og en atmosfære, der rækker ud over blot maden. Det er steder, som virker dragende på folk. Man har lyst til at komme tilbage. Sidste års store sommer-hit i København Base Camp var sådan et sted. Et par unge mænd, der simpelthen havde fået en knagende god idé og havde fantasi og engagement nok til at føre den ud i livet: En udendørs restaurant og bar, banket op på et slidt og halvt forfaldent område på Holmens yderste mole, hvor udsigten over havneløbet er byens bedste. En midlertidig restauration selvfølgelig i og med at vejrliget i Danmark jo i bedste fald kun tillader den slags arrangementer i højst tre-fire måneder. Men netop ved at gøre denne midlertidighed til selve omdrejningspunktet, slog de unge bagmænd en regulær genistreg. For hvor hat man allermest ekspertise i den slags midlertidig lejrslagning? I militæret selvfølgelig. Der har de det mest nødvendige udstyr, og sådan opstod Base Camp. En firkantet bar bygget op af sandsække og med en stor åben grill i midten, store militære madbokse som køleskabe og et ordentligt læs sand spredt ud på kajen. Alt foregik udendørs på Base Camp, der var bygget op som et eksteriør fra Francis Ford Coppolas Vietnamfilm ”Dommedag Nu”. Illusionen var så vidt muligt gennemført, personalet sågar iført camouflagefarvet battledress, og i flere af kvindernes tilfælde var symbiosen med den kropsnære uniform i den grad vellykket, at man følte sig inspireret til nærkamp, som Berlingske Tidendes anmelder bemærkede. Der sad vi så, det halve København, om eftermiddagen og aftenen, mens solen gik ned bag Amalienborg og Marmorkirkens kuppel lige ovre på den anden side af vandet, og spiste én af restaurantens to enkle men veltillavede retter, fisk eller kød. Og bagefter dansede vi ude på kajen den ganske nat under stjernerne og de forladte kæmpekraners enorme gitterværk. En genial placering og en genial idé, konsekvent gennemført med det glimt i øjet, der lige nøjagtigt gjorde det sjovt og til at holde ud. Et unikt sted, også målt med internationale alen, og samtidig så inderligt dansk i det tætte samspil med byen ved vandet. Oven i købet med et befriende bredt klientel, hvor man sagtens kunne møde rockbandet U2 om mandagen og naboens datter om lørdagen. Vi var vist en del, der havde set frem til at vende tilbage til netop dét sted, når det bliver sommer igen. Men sådan skulle det ikke være. Det er såmænd ikke fordi muligheden mangler. I år ligger der atter en udendørs bar i kranernes skygge, men der er noget, der mangler. Ånden. Stedets ånd. For selv om Base Camp-folkene med sidste års succes in mente vel med en vis ret kunne have forventet at få lov at leje området igen i år, så har molens nye ejere, LO, af uransagelige årsager valgt at leje ud til en ny restauratør, der inspireret af sidste års store tilstrømning tilsyneladende selv mener at have fået en god idé. Nemlig bare at overtage konceptet med en udendørs restaurant, der jo allerede har vist sig at kunne tjene penge. Og et telt er vel et telt, synes man have tænkt. Så nu er de militærgrønne presenninger skiftet ud med hvide firkantede telte à la sommerbryllup i Søllerød. Overdækker selvfølgelig, så der kan være kunder i butikken, også når det regner. Og når det sidste år var sjovt, at personalet gik rundt i kampuniformer, så kan det vel være lige så morsomt, at de i år går rundt med orange vejarbejder-kedeldragter og tropehjelm. Ikke sandt? Nej, det kan det faktisk ikke. United, som de nye ejere kalder restaurant, udøver på underlig vis ikke samme magiske tiltrækningskraft som Base Camp, skønt udsigten og den lette brise fra havnen jo er lige vidunderlig. Der er atmosfæren til forskel. Denne udefinérbare fornemmelse, der er tæt forbundet med ejernes og de ansattes engagement, drivkraft og mentale overskud til at tjene penge på en sjov idé fremfor en sjov idé om at tjene penge. Så nu sidder vi alle sammen et par hundrede meter væk på det nye Base Camp, som sidste års glade bagmænd i løbet af vinteren etablerede som en indendørs restaurant i en tom lagerbygning. Og når man ikke kan gøre det bedste, må man gøre det næstbedste, så nu har de såmænd blot smidt et par tons sand i baggården, så det ligner en strand og spredt en halv snes, lave borde med en grill i midten, hvor folk kan sidde og grille deres eget kød og fisk, før de går inden døre og danser. Én kæmpestor, fælles barbecue – og det er lige så sjovt, som ideen er god. Og vel at mærke helt i stedets ånd.

Danmarks største restaurant. Base Camp bliver større og flytter indendørs på Holmen Danmarks Største restaurant Base Camp Holmen er efter en uges eksistens så småt ved at finde sig til rette i det københavnske restaurationsbillede. Stedet, der er en indendørs udgave af sommerens restaurant-succes Base Camp 354, ligger i en 1400 m2 stor maskinhal på Holmen. I sin nye funktion som gigant-restaurant er hallen blevet indrettet, så der blandt andet er blevet plads til 600 spisende gæster, et usædvanligt stort åben køkken, en bar og en kiosk. Stilen er lagt an på, at det skal være en afslappet og børnevenlig stemning, hvilket en lille legeplads skal hjælpe med til. På den kulinariske side kan man vælge mellem at spise mad fra et wok-køkken, et klassisk køkken, et tapas-køkken, eller et tema-køkken, det byder på mad fra skiftende verdensdele. I øjeblikket kan man vælge mellem to retter for hvert køkken, men det er planen at menukortet med tiden skal udvides. Bestilling af mad og drikkevarer foregår i den centrale bar. Når man har betalt, får man udleveret en madbon, som man går ned og afleverer til køkkenet, som så tilbereder måltidet, mens man venter. Priserne varierer fra 55 kroner for den billigste tapas til 155 kroner for den dyreste hovedret. Holdet bag stedet er restauratørerne Christopher Bomann, Henrik Thalund og Peter Espersen fra kokkeriet samt Poul Bruun. Deres plan er, at Base Camp ikke bare skal fungere som restaurant men også som spillested og natbar i weekenderne. - Lørdag var den første rigtige aften vi havde natbar og den gik rigtig godt. I denne weekend kommer soulsangeren Daniel og spiller, siger restauratør Christopher Bomann. De sidste åbningsskavanker er i øjeblikket ved at blive rettet. - Vi får forbedret akustikken i denne uge og toiletsituationen er toptunet, siger Christopher Bomann. Holdet bag Base Camp går også og planlægger at lave en madordning med de mange uddannelsesinstitutioner som er flyttet ud på Holmen, så de studerende kan komme og spise billigt, hvis de viser deres studiekort.

Moderne folkekøkken i kanonhallen I den gamle kanonhal Base Camp på Holmen i København har fire unge restauratører skabt Danmarks svar på Londons populære og gigantiske spisesteder. Stedet har udviklet sig til et fantasifuldt feststed, der nu er klar til den anden sommer. Glem alt om den gode, danske hygge i traditionel forstand. Det her er flådens gamle kanonhal på Holmen. Og her er stadigvæk råt og gigantisk højt til loftet, selv om konstablerne er skiftet ud med kokke og våbnene med gryder og pander. I dag er bygning 148 på adressen Halvtolv på Holmen Københavns svar på den engelske trendsætter Sir Terence Conrans restaurantdille med kæmpestore spisesteder. Og i stedet for svedende militærfolk har et firkløver af restaurationsbranchens fantasifulde, driftige mænd skabt det, de med egne ord kalder det 21. århundredes folkekøkken. De oprindelige folkekøkkener er med garanti ikke vokset ud af et koncept. Sådan et har Base Camp naturligvis. Men det er noget specielt og har trods folkelige takter intet tilfælles med fællessang og ølviser. - Vi så muligheden for at slå et ordentlig slag i bolledejen og lave det helt store sted, som København manglede. Vi ville gerne lave århundredes folkekøkken med åbent køkken. Folk skal betale i baren og hente maden i køkkenet. Men vi har også almindelig servering for større selskaber, og vi henvender os til alle typer mennesker. Derfor skal vores menu kunne spænde lige fra husmandskost til fem retters gastronomi. F.eks. har vi på én gang haft et selskab fra den japanske ambassade, hr. og fru Jensen fra Vanløse, en polterabend med en stripper og den checkede in-crowd, fortæller Christopher Bomann, der er medejer og stedets daglige profil. 800 siddepladser Trods det noget blandede publikum tangerede Base Camp sidste sommer status af smart in-sted. En lille smule overraskende for indehaverne selv. For som Peter Espersen udtrykker det, mens han peger på en brøkdel af restauranten. - Vi vil meget gerne have, at de checkede også kommer her. Men de fylder altså bare det hjørne derovre, er troløse og er væk så snart, der åbner et nyt sted. En snæver målgruppe er der altså ikke råd til at satse på med en 1200 kvadratmeter stor restaurant. Ved de lange borde med fastskruede bordlamper er der plads til 800 siddende gæster eller 1.800 receptionsgæster. Om søndagen under den børnevenlige og meget populære søndagsbrunch – med særligt legerum for ungerne – kan der let stå 20 barnevogne på det rå gulv. Eller sagt på en anden måde. Rummet er så stort, at en schæferhund sagtens kan løbe rundt og lege med en halv gren, mens de tre restauratører Christopher Bomann (26), Peter Espersen (35) og Henrik Thalund (35) fortæller om stedets spontane fødsel og om fremtidige armbevægelser. Fjerdemanden hedder Poul Bruun og har overladt dagens snak til makkerne. Succes ved et tilfælde Foretagendets benjamin med strithår og en opmærksom finger på tidens puls, Christopher Bomann, tog initiativet til Base Camp i november 1997. Bag sig havde han lige lagt en forrygende succesfuld sommer, som han ville give sin højre arm for at opleve igen. Den unge kok havde været med på Henrik Boserups kuldsejlede projekt Mindship og skulle have en sommer til at gå. - Jeg havde gode kontakter i forsvaret og lejede en p-plads på Dokøen med byens bedste udsigt over vandet og ind over byen. Forventningen var et lille sted, hvor man kunne få dagens fisk eller kød. Men det blev en overvældende succes. 400-500 mennesker var samlet hver weekend, og folk kom tidligt for at få en plads eller bygge deres eget ”bord”. Køkkenet kunne overhovedet ikke følge med, og vi måtte hente pizza og sandwich inde i byen, fortæller han og ser ud som om, at han er parat til at stille an til udendørs sommerfest lige på stedet. Sommerens erfaring støttede ham i, at det kunne lade sig gøre at lokke folk ud på det gamle militærområde, og derfor nærmest fløj han ind i kanonhallen på en sky af optimisme. Først havde han allieret sig med holdet bag spisestedet Kokkeriet. Og de havde ligesom ham gejst i blodet – og is i maven. Et krav, når man driver et sted, hvor der skal være flere end 100 gæster, før det ser ud af noget som helst. Af samme grund holder Base Camp lukket et par gange om ugen i vinterhalvåret. - Det er sjovt at få lov til at lave et sted, hvor der er plads til vildskab. Et anderledes sted end alle de snorlige ”designbutikker”. Her skal folk have en anderledes totaloplevelse. Det er uforudsigeligt og foranderligt. En aften kommer der måske modeshow efter middagen, og en anden aften er der en vild temaaften med klatrevægge. Vi er meget fleksible, og stort set kun fantasien sætter grænser, fortæller de tre indehavere. De supplerer løbende hinanden i samtalen – akkurat som de gør i den daglige drift. Shippingsmand Peter Espersen tager sig af det administrative, kok Henrik Thalund og Poul Bruun er med på sidelinien, og Christopher Bomann er det synlige ansigt i restauranten, på dansestedet, receptionslokalet, festlokalet, og hvad det ellers bruges til. Nyheder til sommeren Base Camp har fundet sig lidt af en niche som tidens bud på et anderledes og meget råt lokale til store firmapræsentationer og konferencer. Og sidste sommers hit med salsabar og udendørs camp med grillpladser, hvor gæsterne selv kan tilberede deres kød, bliver gentaget i år. Derudover er der også et par nyheder i ærmet. - Vi laver en bar på et tag, så man kan nyde solnedgangen, vi laver et alternativ til Fri Film, og vi for også volley- og basketbaner og pétanque på taget, røber Christopher Bomann ivrigt. - Det er som en stor legeplads for mig… uden at det skal misforstås, siger han. Alle tre understreger, at det selvfølgelig er benhårdt arbejde. Restaurationsbranchen kræver folk af et specielt stof og er absolut ikke for dem, der vil tjene kassen. Alligevel er de ikke det mindste i tvivl om, at de gør det rigtige. - En ting er, at det er skønt at have foden under eget bord. Men den væsentligste drivkraft er, at det er fedt at være med til at skabe noget nyt og sætte et fingeraftryk på en periode i København, siger de tre fuldtids-festværter.

Romance i sort og hvidt ”Hunnen kendes paa de sorte runde Vingepletter.” Filmen om kålsommerfuglen fra Statens Filmcentral er en perle udi pædagogisk korrekt formidling uden lyd. Ligesom engang for længe siden til biologi-timerne i folkeskolen. Der er dog en forskel i forhold til dengang: Fantastisk god plads i lokalet og ingen lugt af lunkne leverpostejmadder. Og foran lærredet sidder en pianist og spiller romantisk musik, når kålsommerfuglene parrer sig, og dramatiske klemt, når et nyt lille insekt ser verden uden for puppen. Rammerne er Base Camp Holmens 1600 kvadratmeter med bar og restaurant. Pianisten hedder Frans Bak. En hyggelig aften kan med held tilbringes her. Restauranten trakterer med tapas og lækre anretninger til en rimelig penge. Selvom lokalet er stort, er det ganske rart. Baren i midten fungerer som samlingspunkt, og i den ene ende lyser køkkenet hvidt op. Resten er holdt i dybrødt og army-grønt, og fra taget sender projektører et melankolsk blåt lys ned gennem de skrå ruder. Den gode plads gør, at man kan sidde ganske ugenert og nyde sin mad ved bordenes diskrete kontorlamper, mens man diskuterer verdenssituationen, eller hvad man nu ellers skal have ordnet. Stemningen bliver rigtig god, når Frans Bak lader tonerne fra sit sorte Yamahaflygel fylde det vældige lokale, og stumfilmstjernerne fra for længst forgangne tider folder sig ud på lærredet. Tag nu for eksempel den franske klassiker fra 1908, ”en ægteskabsannonce”, hvor et nygift par, på grund af en arbejders lemfældige omgang med et dæksel, falder ned i byens kloak, og først vender tilbage til overfladen ”Et Aar senere” med fire babyer. ”Det er enormt sjovt at prøve,” siger Frans Bak, der ikke har set filmene på forhånd. Han har tidligere været med til forskellig teatersport og også ”Hatten passer” i TV, så han er vant til at improvisere til det scenarie, der udspiller sig for øjnene af ham. Frans Bak er også glad for rammerne om stumfilm-akkompagnementet. ”Der er enormt gode lydforhold. De har jo sat højtalere op overalt,” siger han. Base Camps daglige leder Christopher Bomann tør godt love et nyt program hver onsdag aften. Det er meningen, at de film, der vises, skal være en blanding af klassikere som Buster Keaton, Gøg og Gokke og Chaplin suppleret med film fra Statens Filmcentral, der har et kæmpe arkiv. ”Hannen har ingen Vingepletter.”

I mesterens ånd. Det er småhygge. Det er storladent. Det er fantastico. Til Las Vegas-aften på Holmen med Master Fatman, Dario Campeotto og Mark Linn. Det gælder om at få et bord tæt på scenen, når der bydes velkommen til Las Campas-aften på Base Camp med ordene: ”Good evening. Jeg hedder Master Fatman, og jeg er bare 24 år. Nu skal I slappe af og ha´ det ekstra rart med en masse rare mennesker.” Det næste, der sker, er nemlig, at den ny-(karse)klippede Mester smider ”24 karats guldlightere” ud til de nærmeste. Bare fordi han har sådan lyst til at gi´ noget væk. Sådan er hele den Las Vegas-inspirerede aften på Holmen i København gennemsyret af kosmisk kærlighed og gaveregn. Show-Masteren giver champagne i flæng – og ”venezianske” glas, et vægur af ”24 karats guld” samt forskellige køkkensæt. De glade modtagere peger han ud fra scenen, og når de bikiniklædte gogo-piger med fjervingerne giver gaven til en forkert – fordi de ”er udenlandske og forstår ikke hvad jeg siger” – får de forsmåede i stedet en flaske champagne. Og han er grundig, ham Master Fatman. Da den ene gogo-pige ikke aflevere en af aftenens gaver på en ordentlig måde, er han der staks: ”Hovhov, you forgot to give him a krammer.” Kort efter, da han forlader scenen, går Mesteren også hen til en pige ved det nærmeste bord: ”Du får lige 100 kroner, fordi du ser så skuffet ud.” Syng-med-klassikere Han overlader derpå mikrofonerne til den fantastiske, dynamiske duo Dario Campeotto og Mark Linn. To croonere, der lever op til Las Campas-konceptet om to hovednavne, der aldrig har lavet noget sammen før. Men hele salen er sammen med dem, når de i duet og hver for sig giver syng-med-klassikere som ”Buena Sera, Senorita”, ”To lys på et bord”, ”Strangers In The Night”, ”Angelique” og ”Save Your Love My Darling” Bag dem står det lige så fantastiske The Claudio Antonielli Orchestra, der har det lige så sjovt med aftenen som publikum. På Base Camp spiller de i deres italienske inkarnationer, men i virkeligheden er Lars Danielsson, Claes Antonsen og Søren og Jens Runge navnene bag nogle af landets bedste musikere. Når de ikke bakker op om Fatman, Campeotto og Linn, spiller de instrumentalklassikere og easy listening hammondorgel-musik. Som et uendeligt ”De uheldige helte” soundtrack. Eller som baggrundsmuzakken til gamle pornofilm, om man vil. ”A once in your lifetime experience” lover overskriften til Las Campas. Det er i hvert fald sikkert, at du aldrig har prøvet noget ligende. Man tænker: Las Vegas fra ørken til ø på Holmen – og uden Sinatra!? Nej! Men det holder. Det er småhygge. Det er storladent. Det er fantastico. Helt Master Fatmans ånd, og så var det torsdag aften faktisk også, som om Frankie-boys ånd kiggede forbi. Og hvis du, kære læser, selv vil opleve det, skal du skynde dig. Inden Mesteren, Antonielli og Las Campas lukker ned og bliver headhuntet til Vegas, er der kun to optrædener mere på Holmen. Den 13. maj med Peter Mygind og Daimi som hovednavne, og den 27. maj med Trine Dyrholm og Jimmy Jørgensen.

Mini Vegas på Holmen. ”Det var fedt, and scary too.” 24-årige Mark Linn var svedig, glad og nærmest beæret, da han efter en times croonerkoncert med den 36 år ældre Dario Campeotto torsdag havde fyldt Base Camp Holmen med Strangers In The Night, Everybody Loves Somebody Sometime og andre eviggrønne lækkerier. Mens Dario Campeotto smed jakken og butterflyen backstage, og orkestret myldrede ind til den fjerne lyd af publikums krav om ekstranummer, konstaterede den unge sanger, der ifølge Bagsidens kilder i crooner-miljøet allerede er og hvis ikke så bliver det næste store navn bag danske mikrofoner: ”Det var en stor udfordring at synge sammen med én fra den ægte skuffe. Jeg er jo så ung, at jeg ikke kan huske, at Dario ikke har været der” Dario smilede og skamroste videre: ”jeg tror, Mark står over for et internationalt gennembrud. Han har en stemme, som slet ikke fandtes i 60´erne. Og med dét orkester her i aften swinger det som død og helvede.” De to sprøde stemmers intermezzo fandt sted som det første af i alt tre koncerter under fællestitlen Las Campas. Peter Espersen og Christopher Bomann fra Base Camp har ladet sig inspirere af Las Vegas-showenes glitrende ekstravagance og forsøger at få et lille hjørne af Københavnstrup til at smage af store armbevægelser. Ved de tre koncerter mødes sangere, der aldrig har sunget sammen før. De næste to dyt i fjerboaen bliver, og hold nu godt fast: den 13. maj Peter Mygind og Daimi, den 27. maj Trine Dyrholm og Hotel Hungers Jimmy Jørgensen. De synger et gogopige-assisteret repertoire, fra dengang farfar var ung, sammensat af husorkesteret The Claudio Antonielli Orchestra under ledelse af Claes Antonsen. Master Fatman er konferencier og deler flittigt ud af kitschede gaver og champagne til publikum i pausen. Festfotografer tager polaroidbilleder af de spisende gæster, og en tryllekunstner underholder ved bordene, mens desserten indtages. Om Las Campas-arrangementerne er gold 90´er ironi eller retro-underholdning med hjerte, bekymrede ikke Mark Linn og Dario Campeotto. ”Ironien må gerne ligge under det hele, bare hjertet er med,” slog Dario Campeotto fast. ”Folk må selv vælge, hvad de mener. Vi har ikke et skilt, hvor der står: Dette er ironisk ment.” Han og Mark Linn vil ikke afvise, at de kommer til at stå sammen på en scene igen. Uanset formen: ”Hvis det kun var ironisk ment, så lavede vi det jo ikke.”

Trine tilbage til 70´erne ”Taxa”-Trine campede på Holmen. Den eneste gang ordet taxa kommer til at figurere i nærværende artikel, er før kommaet i denne sætning. Skulle en sådan have været inkluderet i historien, ville det have været i en gul udgave, parat til at transportere en ud i natten efter koncerten med Trine Dyrholm og Jimmy Jørgensen i aftes. Det lykkedes nemlig værten Master Fatman at skabe en enorm stor portion kosmisk lykke, da han tryllede den gamle kanonhal Base Camp på Holmen i København om til intim og lummer natklub. Lykken var så kolossal, at har den en bare rimelig holdbarhed, skulle der være nok til at gøre Master Fatman og hans komiske parti regeringsbærende efter næste valg. Som en kosmisk julemand spredte den kornfede konferencier fra Munkebo stemning: - Disse smukke håndpustede glas, hundrede kroner, en flaske rødvin og en flaske champagne til den herre i midtergangen i den grønne skjorte, kundgjorde mesteren. Og straks var offeret omgivet af tjenere og dansepiger. Vi andre kunne bare læne os tilbage: Der var lykke nok til alle. Knuste Hjerter Så alle var med, da aftenens stjerner – pigen fra den smukke sydhavsø Fyn Trine Dyrholm og roden fra Rødovre Jimmy Jørgensen – gik på. ”Don’t go breaking my heart´ var deres. Men da var det allerede for sent. Samtlige hjerter i den store hal var allerede knust, og de sørgelige rester overladt til mikrofonbestyrerne. Den serverede tun-tatar stod helt op i halsen på publikum, der tykke i mælet kunne læne sig tilbage og nyde en fest af den slags, som alle ville have forsvoret stadig eksisterede. Populærmelodierne kom bare i en lind strøm. 70´erne var tilbage. Sveden piblede af de optrædende og de dansende. Og selv om der ikke skulle siges noget om hyrevogne i denne artikel, må vi nok erkende, at en del af de unge, smukke, rige og i særdeleshed lykkelige mennesker, der havde fundet vej til Las Campas på Holmen, nok har fundet ud af at splejse til en sådan ud på de små timer.

Hammerslag og brunch på Base Camp Holmen. En kunstauktion kan sagtens lanceres som ren event – med DJ´s, lysshow og brunch på Base Camp Holmen. Vi var med, da Museumsbygningen Kunstauktioner søsatte den første af en række utraditionelle kunstauktioner i lørdags. Der er langt fra den traditionelle kunstauktion med guldaldermalerier, kostbare smykker og møbler fra det 17. århundrede til lørdagens arrangement på Base Camp Holmen. Det første, der springer i øjnene, når man træder ind i det store, rå rum, er en postkasserød Porche parkeret to-tre meter fra baren. Den er en af de mere iøjnefaldende effekter i eftermiddagens katalog. Vurderingssum: 60-80.000 kr. To DJ´s spiller plader for fuld udblæsning, mens de sender et farvestrålende lysshow hen over loft og vægge. I den ene halvdel af lokalet sidder folk i små grupper ved caféborde og spiser brunch i en hørm af stegt bacon, spejlæg, kaffe og ristede pølser. Unge piger, fædre med deres afkom, ældre ægtepar og karseklippede mænd med dyre solbriller går rundt og tager den brogede samling af designermøbler, standerlamper, plyssofaer, ægte tæpper og hundredvis af andre effekter nøje i øjensyn. Om et par timer starter den første af en række auktioner, som Museumsbygningen Kunstauktioner har arrangeret på Base Camp Holmen. Introduktion ”Det her er en event. Her handler det ikke om at finde investeringsobjekter, men om at få en sjov oplevelse,” siger Thomas Thulstrup fra Museumsbygningen Kunstauktioner. ”Vi er meget opmærksomme på at holde vurderingspriserne nede i et niveau, hvor alle kan være med. Her har vi samlet alle de sjove, skøre og populære ting, som ikke rigtig passer ind i vores ”traditionelle” auktioner, men som alligevel er for gode til et loppemarked,” forklarer Thomas Thulstrup. Det nye initiativ er også et forsøg på at afmystificere branchen lidt. ”Der er mange, der er skræmt af de ”rigtige” kunstauktioner og tror, at bare man blinker med øjnene, så har man afgivet et bud. Her kan de opleve under meget afslappede former, at sådan er det slet ikke,” siger Thomas Thulstrup. 23-årige Francesca Schimko og hendes veninde Anette Merlin er begge ret erfarne auktionsløver. De er vilde med antikviteter og går til eftersyn mindst et par gange om måneden. Nuttet flygel Men udbuddet på Base Camp kan ikke ligefrem imponere. ”De har ikke så mange ting med. Men det er jo også første gang. Og jeg synes, det er et virkeligt godt initiativ,” siger Francesca Schimko. Både hun og Anette Merlin har forelsket sig i et lille flygel, som står lige bag den røde Porche. ”Jeg har ganske vist ikke plads derhjemme, så det må opbevares hos mine forældre, hvis jeg får det,” siger Francesca Schimko. Spille på det kan hum heller ikke. ”Men det er utroligt fint at se på, og så tilpas lille, at det er til at have med at gøre.” Flyglet er vurderet til 3000 kr., og ingen af de to veninder vil gå så meget som en krone over. ”Så vi får det nok ikke,” siger Francesca Schimko. Penge til bryllup Kristian Weber og hans kæreste Christina Bruun har taget deres otte måneder gamle datter Anna Viola med. De er her ikke for at købe noget, men fordi de har fire spisebordsstole, designet af Nanna Ditzel, til salg. ” Vi håber på at få mindst 500 kr. stykket for dem,” siger Kristian Weber og forklarer, at hans lille familie netop er flyttet i bofællesskab med en anden familie i en stor lejlighed, og pludselig var der alt for mange spisebordsstole. ”Men det er altså også fordi vi har brug for pengene til at holde bryllup,” supplerer Christina Bruun. Ideen med at arrangere auktionen under utraditionelle former er ”rigtig god”, synes de begge. ”Selv om man ikke har tænkt sig at købe noget, er det sjovt at være her,” siger Kristian Weber. Porchen Et par minutter over 14 lyder første hammerslag. Og så går det ellers derudad i raskt tempo, men ikke hurtigere end, at man sagtens kan følge med. Et af de første numre er det lille flygel. Og næppe har Anette Merlin set sig om, før hun er den lykkelige ejer – formedelst 2200 kr. ”Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Men det er en gammel drøm der går i opfyldelse. Jeg har spillet, siden jeg var lille,” siger Anette Merlin med et stort smil. Lidt senere ryger de fire Nanna Ditzel stole til 2800 kr. – til Kristian Webers udelte tilfredshed. Og så er vi endelig nået til nr. 209 i kataloget – den postkasserøde Porche. Buddene starter ved 20.000, og i starten er en hel del unge mænd med. Men det varer ikke længe, før der kun er to-tre stykker tilbage. Sidste bud lyder på 70.000 kr. Alle venter på hammeren. Men den falder ikke. Ejeren af bilen har sat en mindstepris, der ligger over de 70.000 – selv om bilen er vurderet til 60-80.000 i kataloget. ”Desværre. Jeg gad godt have kørt hjem i sådan en øse,” siger han, der kom med det næstsidste bud, til sin kammerat. Det blev ikke denne gang. Men den første lørdag i juni er der kunstauktion igen på Base Camp Holmen.

Tid til Thorsen. Café Thorsen på Holmen i København er klar med et udvidet mad-koncept og flere nye aktiviteter op til åbningen af 5. maj. En meget ensom og ilde tilredt bygning ligger på et område tæt ved vandet med nedslidte kraner og rustne bolværker. Arealet er knap et par fodboldbaner i størrelse med en blanding af grus, sten og enkelte asfaltpletter som underlag. Midt på pladsen klukker det ganske sagte fra et mørkt havnebassin. Det er i disse omgivelser, at en af Københavns absolutte insteder, når temperaturen sniger sig et godt stykke ind i den tocifrede barometer-række, trækker mange af byens borgere til. For selv om også mågerne i øjeblikket har fundet andre siddepladser i det tidlige forår, er det inden længe igen blevet tid til Thorsen. Stedet på Holmen, der engang husede en del af Flådestationen, og det gamle værfts dok lægger endnu en gang grus til mange tusinde københavneres skosåler, såvel Ecco som Kenzo. Og selv om det lige nu mest ligner et luksuøst værested for byens udstødte, er PR-chefen Jonas Sverdrup, knusende rolig inden åbningen. ”Ja, her er dødt nu, men det skal nok komme på plads til tiden. I sidste uge fik Base Camp et ”brush up” blandt andet med designermøbler fra Ikea, og Café Thorsen når vi også, og dét med et udvidet og lidt anderledes køkkenkoncept, selv om vi naturligvis også tænder op under grillen som tidligere”. Thorsen, der styres af Base Camp, har til den forestående sæson også fået tilknyttet en ny køkkenchef, 29-årige svenske Matias Askman, til at håndtere restaurantpersonalet. Hvor han tidligere svingede gryder og pander på Etcetera, skal han nu sommeren igennem forsøge at mætte mange sultne munde, og samtidig introducere en ny madmæssig linie, Pacific Seasoning, som også Base Camp får glæde af. Begrebet stammer, ikke overraskende, fra USA, og er en slags viderebygning af fusionskøkkenet, hvor man snupper mad fra forskellige landes køkkener og blander det sammen. Og at stjæle lidt fra andre køkkenkulturer er stadig muligt, mener Jonas Sverdrup. ”Du må gerne snuppe fra andre køkkener, men nu skal det passe til den enkelte råvare, og ideen med pacific seasoning er at tage udgangspunkt i råvaren og bygge op omkring den, med ting der passer til, som f.eks. jordbær og balsamico, der fungerer godt sammen. Det er tanken at danne harmonier, både i smag og udseende.” Med den ny madstil er også vinkortet blevet tilpasset og fra at favne bredt med et stort udvalg af forskellige vine, har man nu tilført et smallere sortiment, som så til gengæld skulle matche bedre til maden. Som i de forrige sæsoner bliver maden forberedt på Base Camp og kørt ned til Thorsen, hvor tjenere og andre kyndige på området umiddelbart efter serverer det for gæsterne, der ikke skal grave ekstra i tegnebogen, for priserne bliver nogenlunde de samme som sidste år. Det udendørs sommerkoncept er stadig en grillet fisk eller en luns kød med tilhørende salat, men menukortet er i år også udvidet med tapas. Som sidste sæson fastholder man den afslappede stemning med mange stole og borde, som frit kan placeres hvor man ønsker at sidde, dog med den ene forskel, at man i det ny årtusind dels udnytter det øverste lokale på selve cafeen og dels satser seriøst på større selskaber. Som en ekstra service for der barelskende folkefærd kan man nyde frozen Margarita og andre tilsvarende våde varer fra et oplyst pontonbar, som er en tømmerflåde midt i tørdokken, og med en tre-bevilling kan det blive til adskillige ad slagsen. Men mad og vin er ikke det eneste som man kan bruge kroppen til på den gamle tørdok. I samarbejde med Banff Danmark vil man forsøge at skabe et samlet sted for udøvere af ekstremsport, og blandt andet bliver der i dagtimerne anlagt en kajakpolobane med godkendte officielle mål. Der er ikke noget egentligt fastsat program på Thorsen, men i løbet af sæsonen vil man kunne tage en guidet tur i havkajak med tilhørende madkurv til eksempelvis Flakfortet eller Trekroner. Og naturligvis kan man også hoppe i baljen, dog på eget ansvar. ”Tingene sker, når de sker herude, og lige nu er der fandme tryk på,” siger Jonas Sverdrup. Personalet og folkene bag Base Camp og Thorsen har været stærkt påvirket af de tragiske begivenheder der i sidste uge fandt sted i Sydafrika, hvor to af medejerne, Peter Espersen og Henrik Thalund, blev skudt ned og dræbt. De to blev begravet i går.

Thorsen er gået i tørdok. Den gamle tørdok er fyldt op med vand. Liggestolene er klappet i stilling, de store sejl er spændt ud, og de cubanske rytmer svirrer. I dag åbner Holmens nye sted, som har fået navn efter den jyske matador Thorsen. Cubanske rytmer, fransk koncept, dansk sommer. Det er ingredienserne i den seneste cocktail fra folkene bag Base Camp. I dag udvider de deres domæne på Holmen med et nyt sommersted i bygning 45 på Dokøen, og selv om Kurt Thorsen aldrig nåede at have andet end en option på at købe grunden, så har han fået lov til at lægge navn til det nye sted. Det er folkene bag det andet populære sted på Holmen, Base Camp, der har lejet sig ind på grunden omkring den gamle tørdok og bygning 45, som fra i dag er omdannet til en fransk café i Holmensk stil. Tørdokken er blevet vådlagt, så solen kan stå og flimre i den, og rundt om står liggestole, som gæsterne frit kan flytte rundt på i sommervejret. To store, hvide sejl er spændt ud for at sprede skygge over dem, der helst nyder udsigten til Amaliehaven, toldboden og Marmorkirken uden at få branket panden, når der – hvis vejret og Voldborg vil det – er sol derude fra morgen til aften. Tag en dukkert Jonas Sverdrup fra Base Camp siger, at man er velkommen til at bade i den fyldte tørdok, og selv mødt med nogen skepsis fastholder han, at det må man gerne – hvis man altså hat lyst. Thorsens udgangspunkt er fra bygning 45, hvor man kan krybe i ly for den danske sommer, og hvorfra serveringen udgår. Der er ikke tale om et egentligt madsted, men en café, hvor man kan supplerer indtaget af kaffe, øl og andet drikkeligt med sandwich og snacks. Jonas Sverdrup fortæller, at det er ønsket at skabe ”en oase i byen, hvor folk kan tage børn og andet familie med ud i sommeren”, og planen er, at holde åbent hver dag fra 10:00 til 01:00 fra i dag og frem til 30. september – dog med forbehold for den danske sommer, for hverken Amaliehave, våd tørdok eller liggestole gør sig godt i pjaskeregn.

Thorsen faldt i vandet. Vandmænd: På Holmen i København er der i orlogsværftets gamle dok spontant opstået en svømmepøl med vandpolo-bane. Restaurant Thorsen, der lejer dokken, vandt i går en kneben sejr over kollegaerne fra restaurant Base Camp. Udsigten fejler ikke noget. Amaliehaven og dens brusende springvand, Amalienborg, A.P. Møllers hovedsæde og Langelinie ligger på den anden side af havneløbet. Og når solen snart i en uge har begået temperaturer, der kræver afkøling, er der ikke noget at sige til, at gæster og personale på restaurant Thorsen ude på Holmen spontant har indtaget Orlogsværftets tørdok, der er fyldt med 22 grader varmt hav(ne)vand. ”Al færdsel i og omkring dokken sker på eget ansvar” står der med hilsen fra Thorsen og deres forsikringsselskab på skilte hele vejen rundt på dokkens kampestensvægge. Folkene bag Thorsen har lejet dokken og området omkring dokken, hvor de driver en velbesøgt café og taverna. Allerede fra morgenstunden denne mandag har et par gæster taget ansvaret i egen hånd og pjasker rundt på en badering, og ved middagstid er der gået flere badesild og –løver i dok. Nej, udsigten fejler ikke noget. Midt i den fredede dok ligger en oppustet mini-vandpolobane og personalet på Thorsen har udfordret kollegerne på den nærliggende restaurant Base Camp til en kamp inden arbejdet kalder. Christopher Bomann, der er medindehaver og idémanden bag Thorsen, har taget en vandprøve, som – selvfølgelig – med et blåt cykelbud bliver sendt til Levnedsmiddelkontrollen for nærmere analyse. ”Det er vel Danmarks eneste fredede swimmingpool. Hvis vi er rigtige heldige får vi det Blå Flag,” siger Christopher Bomann, som dog understreger, at det ikke er på Thorsens opfordring – men solens – at nogle gæster tager sig en dukkert. Holdet fra Base Camp er dukket op, og efter uddeling af badehætter starter en intens fight. Der er flydende udskiftning, som der viser sig at være et stort behov for. Selvom de fire halvlege kun er à fem minutter, må de fleste af spillerne ind til kanten og have luft i løbet af kampen. Vandet ser indbydende ud, og efter at Deres udsendte har levet op til fagets forpligtelse ved at udøve dybdespringende journalistik, kan det konstateres, at vandet hverken lugter eller smager grimt, og at der ud over badehætterne også er rigtige vandmænd i bassinet. Thorsen vinder knebent 11-10, og har allerede modtaget en udfordring fra restaurant ”TyvenKokkenHansKoneogHendesElsker”. Og da spillet kræver tre spillere på banen og en udskifter, skulle de jo – hvis navnet taler sandt, og de kan tåle at være i baljen tre ad gangen – lige være nok.

Børnenes base. Base Camp har gjort onsdag til børnedag – som et modspil mod de restauranter, hvor børn ikke er velkomne, og som en måde at sparke lidt mere liv i onsdagen. Bag camouflagenettet er der seriøs gang i hockeystavene inden for de oppustede bander, hvor en halv snes drenge og et par piger omkring skolestartsalderen hujer efter den lille bold. Det med regler og målregenskab er tydeligvis ikke det vigtigste, men der gås alligevel op i spillet med liv og sjæl. Ved siden af er nogle flinke unge mennesker med Banff-T-shirts ved at hjælpe en purk i seletøjet, så han kan tage turen op og ned ad den store klatrevæg, mens en tegnefilm kører på storskærmen på den anden side med en lille håndfuld unger som ikke alt for koncentrerede tilskuere. Er det et legeland, et minitivoli eller et kommunalt børne-aktivitetscenter? Næ, det er såmænd en restaurant. Men så afgjort også en af de mere utraditionelle. Base Camp på Holmen har siden sidste uge gjort onsdag til Store Børnedag, hvor der udover klatrevægge, boldbaner og børnediskotek lokkes med gratis børnemenu for børn under 10 år. Andre dage koster det 50 kroner, og der er tre retter at vælge imellem for ungerne. Børnedagen bygger på erfaringerne fra Base Camps store hit med søndagsbrunchen, der for alvor har forlænget det city-udhængende søndags-liv for småbørnsforældrene. Der er næppe andre steder, hvor man kan have en tvillingebarnevogn med ved bordet, og medbragte trehjulede cykler og rulleskøjter er trods alt et særsyn på andre cafeer og restauranter. Heldigvis vil de fleste nok mene, at de øgede konflikter mellem børnefamilier og pæne voksne selskaber har været med til at sætte fart på initiativet på Base Camp. ”Vi har fiflet med ideen i et par år, men den sidste tids debat, hvor flere restauratører har meldt ud, at børn ikke er velkomne, har givet det afgørende kick, så vi kom i gang,” fortæller Svend Dauerhøj, salgschef på Base Camp. ”Børnefamilier er ikke fattige i dag – man bliver ved at gå ud og spise, selv om man har fået børn, og så er det altså svært at gå lige fra Capo til McDonald´s,” siger Svend Dauerhøj. Med rundt regnet halvdelen af de spisende gæster – børnene – som gratister, er der ikke meget til at give overskud, og Base Camp forventer heller ikke, at onsdagen løber rundt. ”Men det er jo også en måde at få PR på, og de der kommer her med børn er potentielle kunder i andre sammenhænge,” siger Svend Dauerhøj. Blandt andet har selskaber som Novo-Nordisk, TeleDanmark og Magasin for nylig holdt store selskaber i hallerne på Holmen. ”Og så er det også en måde at sparke mere gang i onsdagen, som er den sværeste dag at få folk herud.” Base Camp holder lukket mandag og tirsdag, og nu er det så op til ungerne at løbe ugen i gang. Det gør de da også med stor energi, men på den første børnedag var der rigeligt med plads at huje på, og Svend Dauerhøj betegner det da også som en opstart – han er sikker på, at der er fyldt med børn om et par uger. For nu at afprøve konceptet, havde Deres udsendte slæbt sin egen familie med – inkluderende to piger på fire og otte år, og det vat i det store og hele en glimrende oplevelse. Den lille trissede afslappet rundt og så lidt på tegnefilm og en del på de andre børn, mens den store ærgrede sig over, at hun ikke havde fået sine in-liners med. En tur op ad klatrevæggen blev så absolut dagens oplevelse for hende. I forhold til McDonald´s er serveringstiden så også noget anderledes, og selv om man heldigvis ikke forventer fast-food herude, så er tre kvarter måske lidt rigeligt at vente på en børnemenu, måtte jeg give min sultne datter ret i. Men da lasagnen kom var den til gengæld ventetiden værd, var der enighed om. Flot arrangeret i øvrigt på et lag rucosalat, og måske er det bare mine børn, der ikke er hippe nok, men rucosalat i eddikedressing er nok at skyde over målet i en børnemenu. Men fruen og jeg spiste det med stor fornøjelse. Samtidig indtog vi tomatsuppe med pesto og cremefraiche til forret samt henholdsvis Coq au vin med kartoffelmos og fasan med bagte beder i balsamico, citronkartofler og rosmarinsky til hovedret. Og uden at gå vore anmelderkolleger i bedene (hverken bagte eller rucola-dyrkende) vil vi gerne erklære, at det smagte rigtig godt. Samtidig var der altså ro til at spise det og sludre lidt højlydt hen over bordene. Det er jo det særlige ved akustikken på Base Camp, at der faktisk ikke er nogen. Man råber bare, og håber at blive hørt af de nærmeste. Og da der alligevel er så meget rungen og buldren, går al børnelarmen ligesom bare ind i det uden at genere nogen, som den ville have gjort ved normal restaurant-lavmælt-andægtighed. At de gratis børnemenuer så holdt den samlede regning nede på under 500 kroner med vin og sodavand og mad af gedigen kvalitet, er også med til, at man som børnefamilie må kippe med børnechecken for Base Camps nye initiativ.

Jazz til morgenmad. Bløde toner fra bassisten Christian Minh Doky gjorde tømmermændene udholdelige Den verdenskendte danske bassist, Christian Minh Doky er i fuld gang med at promovere sin nye cd med titlen Minh, og det fik 600 københavnere at høre søndag formiddag til brunch på Base Camp Holmen. Med sig havde Minh Doky det 25-årige musikgeni Jesper Nordenström på flygel og den amerikanske sangerinde Kysia Bostic, som blandt andre har sunget med Kd lang og Patty Austin. På pladen finder man verdensstjerner som Brecker Brothers og David Gilmore, men til brunch hører ikke blæserarrangementer og hvinende guitarer. - Vi spiller Unplugged med stort U, for det passer perfekt til brunch, sagde den ulasteligt klædte bassist, der, som en af de få tilstedeværende på camp´en, ikke havde spritånde og morgenhår, men knivskarpe pressefolder og et dugfrisk blik i øjnene. - Jo mere barberet arrangementet er, jo farligere er det at spille, for der kan man ikke gemme sig bag alverdens instrumenter, sagde han, men der var nu intet at frygte for ham. De bløde toner var som creme i gæsternes ører, og de mange små børn, som fistrede rundt mellem hinanden, faldt til ro, da musikken gik i gang. Oase af fred Med fløjls-jazz i baggrunden, blødt lys fra de mange ovenlysvinduer og et velassorteret morgenbord (75 kroner for alt, hvad du kan spise og kaffe/te ad libitum) bredte der sig saglige blikke i de mange røde øjne, og Base Camp omdannede sig fra en udrangeret kanonhal i beton til en oase af fred og morgenmad. Brunch på Base Camp hver lørdag og søndag er blevet et tilløbsstykke, og hver eneste af hallens utallige borde var besat af par eller børnefamilier. Køen til den store tagselv-buffet var kilometerlang, og barpersonalets vigtigste opgave var at fylde kaffe og enkelte Bloody Marys på gæsterne. Minh Doky og hans lille band spillede fire numre, deriblandt Dokys egen hyldest til Danmark Home Sweet Home, og da de sidste klapsalver var ebbet ud, nåede trioen at kaste lidt ostemadder og cocktailpølser i maven, før de skulle videre på den lille pr-turné til Park Café og Café Hackenbusch.

Til Hal-bal på Holmen Klokken ti minutter i spotlight listede hæren af blåklædte svejsere og elektrikere sig langs panelerne ud af den gamle maskinhal. Klokken hel syv var den 1400 kvadratmeter store fabriksbygning på Holmen i København atter fuldt bemandet – denne gang af glitterbesat pøbel. Nordens største Spisehus og Natbar, som de kalder sig, holdt åbent hus i anledning af, at succesrige Base Camp354 fra sidste år var blevet til Base Camp Holmen. Blot med forskellen, at den i år er rykket indendørs, og at 4000 pinger var sat i stævne til ferniseringen. Det skulle fejres med Lars H.U.G. i jazzmood og en ordentlig røvfuld namedropping. Proppet Hele udstyrsstykket udtrykt i Lars H.U.G., som under lydprøven spillede jazzstandarden ”Someone to watch over me”, mens en elektriker i en seks meter høj lift satte el-pærer i loftet i zenit over stjernen. Klokken otte var der proppet med folk, som er noget for nogen, og så alle dem, der er noget for alle de andre, hvilket ingen kunne finde ud af, hvem var. - Nogen skal jo lave noget fis, sagde EMI / Medley-direktør Poul Bruun, en af de fire tegnebøger bag Base Camp Holmen. - Vi ved godt, vi bliver sammenlignet med Mindship (sidste års fiasko på Holmen, som Tor Nørretranders og Henrik Boserup druknede i en overgang. red.) , men det her sted er langt mere skrabet. Ingen af os fire har millioner af kroner ude at hænge, og vi ser sgu, hvad der sker. Det bliver spændende, siger EMI´s President i Danmark. Kendinge De fire herrer, som denne gang skal prøve kræfter med de danske cafégæster, hedder Christopher Bomann, Peter Espersen, Henrik Thalund og Poul Bruun – gamle kendinge af hinanden inden for den efterhånden fusionerede medie/madkunst. Deres projekt er gearet til at rumme 600 mennesker – et oplagt emne til technoraves, men måske lidt for overdimensioneret til en mandag formiddag. Vi taler ikke om et lokale, men om en hal med kraner i loftet og store porte i stedet for døre. I omegnen af Base Camp Holmen ligger Det Rytmiske Musikkonservatorium og Filmskolen, og det er derfra, at Base Camp Holmen vil hente deres kunder, indtil Mini-metroen og Øresundsforbindelsen er sat i værk. Ekstra Bladet følger nysgerrigt med.

Mod, Sved Og Tårer Danmarks største restaurant og dansested Base Camp indrettet i nedlagt maskinhal på Holmen i København. Christiania-ekspressen, linie 8, standser lige foran Base Camp, et enormt forlystelsessted på det øde, tidligere militær anlæg på Holmen. Men så er der heller ikke andre muligheder, når det gælder offentlig transport. En tidligere maskinhal danner rammen om en kæmpe satsning i det københavnske restaurationsliv. Der er tale om Danmarks største restaurant og dansested med plads til et par tusinde på en gang og mulig for 500 spisende gæster. Bag åbningen af Base Camp ligger en god portion mod, sved og tårer samt en betragtlig investering i renovering og etablering af restaurant-faciliteter. - Investeringen er så stor, at jeg ikke har lyst til af tale om det, erklærer restauratør Peter Espersen, der også ejer restaurant ”Kokkeriet” sammen med makkeren Henrik Thalund. De to plus kokken Christopher Bomann og musikeren Poul Bruun er de modige mænd bag Base Camp. Der er højt til loftet i den store 1200 kvadratmeter store maskinhal, hvor den oprindelige atmosfære er bevaret med store krankroge hængende ned fra loftet. Kæmpe bar Det centrale midtpunkt er en velassorteret bar omkranset af borde, stole og dansegulv. I den ene ende af hallen fremstår et 20 meter langt og åbent køkken af rustfrit stål, hvor gæsterne kan spadsere op og hente de bestilte retter. En af tankerne bag Base Camp er at tilbyde gæsterne ”århundredes folkekøkken”, hvor der er masser af plads. Menukortet er spændene med en perlerække af Tapas-forretter, forskellige wok-retter og klassisk køkken i det meget fornuftige prisleje fra 75-145 kr. kuverten. Det store udbud af forretter koster 18 kroner. - Idéen fik vi sidste varme sommer, hvor vi lavede stor åben sommerbar og grill på den øde Dokø med udsigt til Øresund. Det var en kæmpe succes med 400-500 spisende gæster hver eneste dag, siger Peter Espersen og Christopher Bomann. Det inspirerede initiativtagerne til at fortsætte. Samtidig manglede der et megastort gå-i-byen sted i København ligesom i andre europæiske storbyer. I Base Camp hænger man jakken en gang og stiger om bord i restaurant, bar, musik og dans under samme tag. Base Camp har en snes fast ansatte plus et antal løse medarbejdere alt efter behov. Opvask og rengøring er udliciteret. Kreative De professionelle kokke sætter deres eget kreative præg på menukortet. Base Camp er også stedet for store selskaber, firmareceptioner og lignende arrangementer. Her er alt. Stort lokale, lyd, lys, mad og drikke. Indtil nu har der altid været plads til endnu en gæst i Base Camp. Og der skal virkelig mange gæster til for at skabe en tæt atmosfære. Men Peter Espersen er fortrøstningsfuld i forbindelse med opstarten. I weekenddagene er der bl.a. livemusik ved forskellige bands og søndag er det blevet meget populært med et smut ud på det øde Holmen og spise brunch og lytte til blide jazz-toner. - Vi skal sørge for at være uforudsigelige med forskellige arrangement-overraskelser, så der hele tiden er noget at komme efter for gæsterne på Base Camp, fortsætter Peter Espersen. I Base Camp er der masser af plads til børn. Der er indrettet børnerum med puder, TV, og video, så ungerne har noget at give sig til, mens deres forældre nyder et måltid mad.

Hipt på Holmen igen. I løbet af bare en måneds tid er Base Camp, der er situeret på Holmen bare 100 meters penge fra det store spøgelseshus Mindship, blevet et af de steder, det er absolut nødvendigt at blive set. Og helt uforståeligt er det ikke, for når aftenvejret er til det, er det en oplevelse helt udover det sædvanlige at nyde København, som den tager sig ud fra den yderste mole på Holmen. Alt foregår udendørs på Base Camp, der er bygget som et eksteriør fra Francis Ford Coppolas Vietnamfilm ”Dommedag nu”. Der er spredt sand ud på kajen, hvor man sidder i sammenklappelige stole og spiser, mens selve feltkøkkenet er dækket over af camouflage-net. Illusionen er så vidt muligt gennemført, personalet er sågar iført camouflagefarvet battledress. I flere af kvindernes tilfælde er symbiosen med den kropsnære uniform i den grad vellykket, at man føler sig inspireret til nærkamp. Vi bestemte os for at lægge vejen forbi sidste fredag og forsøgte at bestille bord. Men det lod sig ikke gøre. I første omgang fordi Base Camp simpelthen ikke har en telefon. Så let lod vi os dog ikke slå ud; gennem op til flere stråmænd fik vi fat på køkkenchefen over en mobiltelefon, men nej, det lod sig stadig ikke gøre at bestille plads. Da vi ankom, gik det op for mig hvorfor. Restauranten lignede ikke bare en base camp, men en base camp et kvarter efter et Vietcongangreb: kommando- og meldesystemet var sat ud af funktion. Mens vi gjorde vores bestilling – det gør man på cafeteriavis i baren – blev vi betjent af to forskellige personer, mens personalet fór forvirret rundt bag disken. Det er ellers ikke, fordi der er så meget at være forvirret over. Base Camp serverer to retter, dagens fisk og dagens kød, og så er den ikke længere. På vinsiden står valget mellem husets røde, husets hvide, en boblevin og en lyserød boblevin. Men Base Camp skal nu ikke høre et ord fra min mund af den grund – når man definerer sig selv som spisebar, behøver man jo ikke at diske op med et fire sider langt a la carte-kort og en kælder med et par tusinde flasker vin. Hvem har sagt, at der skal damaskdug og tre sæt bestik til, hver gang vi skal spise et måltid mad uden for vores hjem? Efter at den første manøvre, madbestillingen, var lykkedes, forestod en endnu mere kompliceret operation; at finde et bord. Base Camp er et afslappet sted, så folk sidder sådan lidt hist og pist, man går ikke så meget op i, om man skal dele sit bord med fremmede. Men det lykkedes os desværre ikke at finde så meget som et lille bitte hjørne, vi kunne være med på, så vi endte med at sidde på muren ned til beddingen. Selv om vores spiseude-aften var faretruende nær ved at udvikle sig til en picnic, lykkedes det os dog at holde humøret højt ved hjælp af et par drinks og en skål mexicanske chips. Jeg havde fået en rød cocktail, som lignede en Strawberry Daiquiri, men det var det nu ikke. Drinken, som hed Base Camp 354, smagte som bolsje tilsat is og vodka – men hvad… Med den udsigt skulle man være et mere end almindeligt dumt svin for ikke at nyde aftenen. Mastekranen ude på Nyholm, f.eks. den kan jeg faktisk godt få en times tid til at gå med at kigge på. Og det blev faktisk også nødvendigt i fredags, for en time var, hvad der gik, før vores mad ankom. I mellemtiden havde jeg været oppe og rykke i baren adskillige gange – for hver gang stod der flere utilfredse gæster, drevet til vanvid af ventetid og desperate af sult. Det er åbenbart ikke bare køkkenchefen Christopher Bomann, Base Camp har taget med fra det hedengangne Mindship, men også de eksorbitante ventetider. Endelig var der en af serveringspigerne, der fandt vej ned til beddingen, hvor vi havde etableret vores picnicopdækning. Med sig havde hun en knurhane til undertegnede og en gang kalvekød til min ledsager- begge til den rørende pris af 80 kr. og begge stegt over Base Camps store, virile lejrbål. Om maden var værd at vente på, må komme an på temperament, men den smagte glimrende, og til prisen var der tale om ikke så lidt af en bargain. Min knurhane var helstegt med øjne, hale og hele pibetøjet – det var ikke fordi, der var så forfærdeligt meget kød på den lille fisk, men det var saftigt og smagte herligt med trækuls-toner fra grillen. Tilbehøret bestod af umanerligt dejligt, saftigt og sprødt brød, stegte kartofler, som må have marineret i chili eller noget andet brændende. Desuden var der en salatagtig ting med bl.a. courgette og rødløg. Jeg smagte også en bid af min gæsts kød, også det var glimrende og et fund til prisen. Lyst og fint som kalvekød skal være, dejligt sprødstegt på grillen og derefter skåret i skiver. Tilbehøret var identisk med det, som lå på min tallerken – ikke ligefrem en form for genbrug, som er prisværdig, men set i lyset af hvad der er realistisk at frembringe i et interimistisk friluftskøkken, er det helt i orden. Selv om vi var færdige med at spise, blev vi hængende stadigt sippende til den mousserede hvidvin, vi havde købt til den overkommelige sum af 150 kr. Jeg har glemt navnet på vinen, som var fornuftig til prisen, uden at jeg dog føler mig ansporet til at fare ud og handle den i håndkøb de nærmeste par dage. Mens vi gjorde det af med boblevinen, betragtede vi Base Camps klientel, som hvad enten man bryder sig om det eller ej, er en del af stedets attraktion. Jeg talte to tidligere Melodi Grand Prix-vindere, en studievært, et par instruktører, en håndfuld skuespillere samt et helt filmhold på halvejsfest for en af von Trier & Co.´s Dogmefilm. Dertil kommer så det sædvanlige slæng af reklamefolk, et par musikere og en enkelt kollega fra Berlingske Tidende. Endelig registrerede vi hele familien hofmarskallen – dog fraset hofmarskallen selv – mon ikke han har været ude og trykke Bill i handsken den aften? Da vi forlod Base Camp omkring midnat, var der ingen tvivl om, at vi var blevet en oplevelse rigere. Lad os bare få nogle flere af disse nye konceptuelle spisesteder, hvor det er sjovt at være, og man samtidig beværtes godt, uden at det bliver prangende. Vi vælger at se gennem fingrene med den lange ventetid, og dermed bliver det til tre stjerner for den gedigne grillmad og de underholdene omgivelser.

Spis brød til… Man må bøje sig for det gennemførte koncept, der da også tiltrækker et stort publikum hver uge – fortrinsvis de unge børnefamilier af cafe-typen, der nok har avlet og slået sig ned, men stadig har kræfter til at gå i det rigtige tøj og være lidt gå-i-byen-agtige. I hvert fald om søndagen. På Base Camp kan man også sagtens have de små med ( mere tvivlsomt er det, om man ville gide at komme uden dem ) Der er legepladser og balloner, masser af plads til at løbe og ikke så meget som antydningen af en irriteret tjener ( de kan muligvis ikke høre børnenes larm, for de går stadig rundt med deres latterlige hovedtelefoner, et levn fra Boserups dage ). Selvbetjeningsmåder hele vejen igennem. Kom tidligt og stil dig op i køen, betal de 80 kroner og få et stempel på hånden ( næsten som at være på diskotek, ikke sandt? ) og et glas juice fra kartonen, find en plads ved langbordene i den mægtige lagerhal eller sørg for at erobre en af de hyggelige sofagrupper med loppemarkedsmøbler som dem, I kasserede, da rusåret var overstået og I fik et lidt bedre betalt studenterjob. Søg derefter mod buffeten. Den rummer næsten alt, hvad brunch-hjertet kan begære, det er friske varer af forbløffende god kvalitet, og det er professionelt tilberedt med respekt for morgenmadens enkle kunst. Den solide grundsubstans i form af røræg, beans, bacon og forskellige pølser tilberedes i fuld åbenhed over gasblus i nogle mægtige støbejernspander, og der er tilstrækkelig omsætning til, at retterne hele tiden er friskt tilberedte, når man graver dem op fra det sorte, dampende dyb. Alt var helt i orden, da vi prøvede stedet af, ikke mindst den krydrede, ristede pølse ( som den to-årige også var vild med ) og baconen var lige så sprød som den jazz, der leveredes af Hugo Rasmussen & Co. Der er godt brød – man skærer selv, der er frisk frugt i fin kvalitet, der er yoghurt, cornflakes o.s.v., der er ost, pølse, paté, leverpostej m. bacon og en hel masse mere – udbuddet varierer alt efter, hvornår man rammer disken. Kaffe ( fra automaten ), te og mælk fås ad libitum, men glassene er ret små, så man skal gå mange gange, hvis man vil misbruge den frihed. Man skal i myldretiden, som varer fra klokken elleve til omkring et, regne med en vis ventetid ved buffeten, køen bevæger sig kun langsomt, for tallerkenerne er enorme, og der er jo ingen grund til at løbe sig ihjel, som sportsjournalisten sagde, da han kom tilbage fra baren med to guldøl i hånden. Hyggeligt er lokalet jo ikke, snarere specielt, når man sidder der under diverse trådværk, hejsehjul, kroge og andet industriel kitch, som altså er en del af planen. Og som er med til at understrege den for børnefamilien så velsignede følelse af, at her er der ingenting, der gør noget. Børn under fire spiser i øvrigt gratis ( de spiser jo højst en banan, som den søde servitrice sagde ), fra fire til tolv-tretten er der halv pris – servitricen var ikke helt sikker på aldersgrænsen, hvad der kun understreger den afslappede holdning til folks afkom. Base Camp fungerer på sine egne præmisser, man får meget for sine penge og kan have det fint i et par timer eller tre, hvis man gør en familie- eller venneudflugt ud af det. Udendørsservering fra i dag.

Danish cabaret in Holmen ( Copenhagen post ) Las campas Thursday 27 May 1999 at 21:00 Base Camp Holmen, CPH Christianshavn; Las Campas show 85 kr., celebrity dinner at 20:00: 485 kr. ( with show ); Tel 70 23 23 18 LAS CAMPAS is the closest you will get to a classy cabaret evening – Danish style. It combines entertainment, good food, concerts and go-go girls in the amazing setting of the gigantic Base Camp. For those who don’t know, Base Camp is the biggest restaurant in Scandinavia and is set in a former canon factory with huge industrial cranes hanging inside the hall. The idea of Las Campas night is to spend a chic evening in a cheerful mood. Like a danish version of a Las Vegas show, which is exactly what it is, actually. Show Business personalities doing an unusual atmosphere. And here’s why it is so special: you are eating while being entertained and the singers don’t sing their own songs, they sing songs they personally enjoy or that mean a lot to them. There is one main problem for all you English speaking readers and that is that all the talking is in Danish and that many of the traditional sing along songs are also in Danish. But regardless of this, here are some reasons why Las Campas is for you anyway… First it shows you what Danish cheerful sociability is about, and that is something special. Danes expects at having a good time around the dinner table, and the evening reminiscent of those mammoth 50th birthday parties you may have attended, and other typically Danish celebrations ( minus the fearsome speeches ). Also there is a magician doing tricks at each table, which also adds to the charm of the night. Finally, the personalities are some of the most famous in Denmark – all professional show business people. Master Fatman hosts the evening, and he is really a unique multi-media personality. The main guests this time are Trine Dyrholm and Jimmy Jørgensen and both are as famous for their singing as for their acting. On top of it all, a unique gastronomical experience awaits you with a four-course meal, the ”Celeb dinner”, if you wany to eat excellent food a stone’s throw from the stars… In short: quality entertainment in the purest Danish cheerful tradition with a sip of classy hip.

Webfest i døgndrift Genstart: En gang om året samles den danske internet-branche til et døgn med såvel store som kloge ord, technofest og selvtændt rampelys. Reboot-dagen på Holmen blev en succes. Hun snor sig som en indisk tempeldanser, hænderne laver rytmiske knæk, armene slanger sig rundt og op. Mit indre går i slowmotion af fryd. Hun er lidt atypisk her i forsamlingen af succesdrenge og wonderwomen. Hun er arbejdsløs. Danser som en kåd drøm. Og det gør hende svenskeren, der lige havde fået et par hundrede millioner ud af sine aktieoptioner, jo nok ikke. Den rige pige hastede også hjem med flyveren for flere timer siden. Senere i et hjørne står redaktionen af Silicon Alley Reporter og skriger mig ind i den techno-skadede øregang. ”Kom til New York, det er fandme verdens centrum,” spytter han mig på kinden. Lige nu er København godt nok. Reboot. EDBsk for den proces, man skal igennem, når computeren går i baglås. ”Vil du genstarte computeren nu?” Nej tak, helst ikke. Men man kan jo ikke bliver fri. Reboot dig selv. Torsdag morgen på restauranten Base Camp på ungdommens del af Holmen. Internet-branchen sætter sig lår mod lår i fabrikshallen. Om lidt kommer stjernerne fra USA og spreder ordet. Internet-branchens store dag. For andet år i træk. Skandinaviens største internet-event, som arrangørerne siger. ”Mange mener stadig, at de værdier, vi skaber på Internet, er varm luft,” lyder det fra reklamebureaudirektør Tim Frank Andersen, der leder morgenbønnen. ”Men de mennesker, der mener det, er jo digitalt handicappede. De får aldrig et dybere forhold til Internet, end det er tilfældet blandt gennemsnitlige 6. klasseelever i folkeskolen.” The Net is IT. Er der andet? Ikke for Justin Hall, der det meste af sit unge liv har haft det mål at lave noget, som er ”even less usefull”. Nettet er fyldt af det. Det ubetydelige, det sjove, det skæve, vanvittige og pusseløjerlige. Netpoeten, forfatteren, vanvidsdykkeren Justin Hall er tilbage i byen. Morgenens tankefulde opvarmning om individets muligheder i kontrast til resten af dagen, hvor det ordene kredser om er, hvordan erhvervsliv og Netbranchens ansatte profiterer på, at Internet er folkeligt og deles gratis ud af postbudet. ”Sig dit job op. Har du ikke råd til det, så brug din arbejdstid på at lave dit eget websted,” brøler Jason McCabe Calacanis med masser af udråbstegn. Dagens største bifald ar den slags, hvor fødderne stamper med. Jason McCabe Calacanis vil have os til at lave websider, der kan sætte lige så meget gang i menneskers indre som Titanic-filmen. Justin Hall kan måske. Han skriver om sit liv – det unyttige liv, der tjener ham selv. En forfatter, der ikke ønsker at debutere og skrive en bog. ”Alt det, vi har set indtil nu, er i virkeligheden kun infrastruktur. Indholdet på Nettet er slet ikke begyndt,” siger Jason McCabe Calacanis. Han er rig, har tjent sine penge på at lave Internetbranchebladet ”Silicon Alley Reporter”, der læses af de cirka 100.000 ansatte i New Yorks 5000 Internet-firmaer. Vi skal lave vores egne talkshows, skrive hitmelodier, udgive bøger, fortæller nyheder. Og glemme alt om den fysiske verden med gammeldags erhvervsstrukturer som TV-stationer, pladeselskaber, forlag, aviser. I den digitale fremtid ser alt anderledes ud. Grossisterne har ikke store chancer. Mr. Ten Percent, der scorer på andres arbejde, får det svært. Vi skal have alle vores tanker, hele vores hjerne ud på nettet. Harlan Hughs næse når præcis op over kanten på talerstolen. Han vil organisere vores tanker, så vi aldrig glemmer dem. Andre vil gøre os rige. Forvandle en tanke til en pengetank. Skabe kontakt mellem en business-plan og venturekapitalen. Mr. Ten Percent lever endnu, taler og hedder i den digitale verden Guy Kawasaki, han vil kun flyve på 1. klasse og intet andet hotel end D´Angleterre duer i København. Designmesteren fra Wired Digital, Jeffrey Veen, sparker ind, hvor det må gøre rigtig ondt på de fleste danske Web-folk. Han kræver, at det kun tager et sekund eller så at få en Netside op på en computerskærm. Ellers smutter folk jo bare igen uden at komme tilbage. Rastløse superzappere. Kræsne næser. Internet er større end TV. Og der er ikke et ugeprogram med Show Wiev-koder, der kan bringe os rundt til alt det, vi vil opleve. ”Enkelt, enkelt, enkelt,” fortæller amerikaneren Veen til danskerne, der nok kan lave enkelt designede lamper og stole og fjernsyn, som hele verden vil have stående hjemme og se på. Men som stadig må se hjemmemarkedet flygte fra amerikanske Websider, når befolkningen ”netter”. Okay, nu er vi fulde. Vi er nu flere end tusinde mennesker. Dansegulvet rykker, baren trækker. VIP-rummet ligner en svinesti af fulde talere, pinger og journalister med champagne på andres regning. Halvdelen af salen er fyldt op af visdom fra talere og debat. Den anden halvdel er inviteret til festen, der følger efter aftenens uddeling af præmier til nogen, som nogen andre nogen, der er omtrent magen til de første, synes er supergodt. Få er høje; måske er det dem, der har vundet de der rygklappepriser, for som de står der med glas på stilke og lader verden komme til dem, da ligner de noget, der er så stolt af sig selv, at bare tanken om egne bedrifter giver et kick. Amerikanernes jetlag forsvinder. De ruller sig ud, fester og følger med danskerne ind i rytmerne, der er akkurat så internationale og moderne, at hver ny DJ-bestemt melodi minder om den, der kommer bagefter. Alligevel snor hun armene som en indisk gudestatuette. Jeg ser, hun har seks af dem på en gang. Måske er det ved at blive for digitalt, for virtuelt, for langt ude. Justin Hall vil prøve at køre med bus. Nummer 18 skulle gå til hans hotel. Men det er nat, Danmark fungerer ligesom ikke længere. Ikke på den måde. Ikke engang en taxa kan man få på Holmen. Og det var den hele klode, der ikke skulle være længere end et museklik væk. Åh nej. I morgen, måske. Engang vil taxaselskabet vide, at jeg er en god kunde, der aldrig har kastet op i en vogn og bor så langt fra byen, at mine ture betaler for desserten ved chaufførens flabede søns konfirmation. To ærkekonkurrenter står arm i arm. Synger de, direktørerne fra Jubii og Yahoo? Ellers ser det bare sådan ud. Alt er godt, verden er alligevel lille her til lands. Vi kommer hinanden ved. Studerede babes med drømme om en fremtid på Nettet fester og slanger sig omkring fuldkommen sortklædte herrer med succes. Mine sko er gråhvide af års Base Camp-snavs. Jeg må huske at tage dem af, inden jeg går i seng. Nej, jeg rører aldrig de sjove piller, så tag dem væk, tak. En øl vælter. Frisk luft. I baren orker de ikke at lave flere kulørte drinks, vi må vælge noget mere enkelt. Et skvæt sprut og en sodavand. Isterninger er vel ikke for avanceret? ”Nu skal vi danse,” siger hun igen. Igen. Jeg giver hende telefonnummeret på en, jeg ved har et ledigt job med udsigt til fast løn og masser at Internet. Sidste gang, jeg ser hende, er hun næsten faldet i søvn i en sofa. Jeg skrev det der jobnummer på bagsiden af mit visitkort. Vend kortet! Hun danser igen næste år i version 3.0.

Et Åndehul på Holmen. [Byliv] Sommerbaren Thorsen På Holmen er blevet vandhul for solhungrende, dovne københavnere, som ikke gider tage den lange vej til Nordsjællands overfyldte strande. I østen stiger solen op, og inden den går ned i vest skinner den konstant på sommerbaren Thorsen på Holmen i København. Solens stråler varmer både dem, der møder op til en dukkert i havnebassinet ved barens åbningstid klokken 11, og dem, der med et lunt tæppe og en cocktail i hånden beundrer solnedgangen fra en af barens liggestole. De to ejere, Christopher Bomann og Peter Espersen, driver også helårsrestauranten Base Camp, der ligger på Arsenaløen et par hundrede meter nede af vejen. De fik vand i Holmens gamle tørdok i juni, og siden er gæsterne strømmet til Thorsen. Navnet på sommerbaren er en reference til den skandaleomsuste århusianske forretningsmand. ”Det er lidt skævt og kontrastfyldt, men sådan er stedet herude jo lige netop”, forklarer 30-årige Mads Hedegaard, som er daglig leder. Barhunden Fio hilser venligt på de gæster, som hænger ud omkring havnebassinet. Halen logrer i takt til tonerne af Frank Sinatra. De spisende gæster indtager dagens kød- eller fiskeret under to store sejl, der er spændt ud mellem et par rustne master, som er levn fra dengang, Dokøen tilhørte flåden. Omkring bassinet ånder alt fred. Der skrives breve og tænkes dybe tanker, mens en gruppe drenge på skift springer i vandet og skubber hinanden ned af tre store gummiringe, som flyder rundt i den gamle tørdok. Den grønhårede kok annoncerer i en megafon, at nu kan kunde nr. 29 hente sin fiskeret fra den store udendørs grill. ”Der er en virkelig fed idé med sommerbaren her. Blandingen mellem en café, en svømmehal og en strand er perfekt. Jeg er vild med den afslappede stemning herude, og så er det rart at have plads omkring sig, i modsætning til de overfyldte nordsjællandske strande”, siger 19-årige Sarah Lonsdale, mens hun tørrer sig efter eftermiddagens sidste dukkert. På den anden side af bassinet er de store rustikke haller så småt begyndt at kaste skygger. Folk rykker stolene længere ud mod havnekajen, hvor vinkende turister på kanalrundfart sejler forbi. Barhunden Fio slutter sin runde, mens kokken fyrer op under grillen og forbereder til endnu en travl sommeraften. Dem vil der forhåbentligt være mange af, før Thorsen lukker engang i september.

Robert havnede på Bænken Zentropa satte sig på 14 af de 16 priser, da dansk film fejrede sig selv. Jesper Christensens var stjernen ved gårdagens Robert-prisuddeling på Base Camp i København. Denne karakterskuespiller fik en i manges øjne velfortjent Robert for sidste års bedste hovedrolle. Og det var lidt sært som hans uglamourøse rolle som alkoholiker på ”Bænken” passede som fod i hose til den uglamourøse forestilling, som Robert-festen må siges at være i forhold til dens amerikanske modstykke – Oscar-festen. Ud over, at absolut ingen fandt det opportunt at takke Gud, endsige Jesus, for prisen og karriéeren, kunne selve afviklingen af prisuddelingen kalde på et smil eller to. Værterne, Bubber og Camilla Miehe-Renard, var særdeles energiske og veloplagte. Så energiske, at da Zentropa-producenten Vibeke Windeløv for anden gang var oppe for at hente Björks pris (hun fik priserne for bedste kvindelige hovedrolle og bedste soundtrack), glemte de hende pludselig og kørte ufortrødent videre i programmet. Resultat: Den gode Windeløv måtte selv samle sine (Björks) nyerhvervede ting – Robert, chokolade og (billig?) champagne – sammen og på allermest uglamourøse vis, glemt af værterne, finde vej ned fra scenen. Robert under bordet Og da B.T.s fotograf insisterede på at få et billede af instruktøren Lone Scherfig (”Italiensk for begyndere”) med den Robert hun vandt for bedste manuskript, måtte hun hen til sit bord og med enden i vejret rodede hun under bordet for at finde trofæet frem. Da hele prisuddelingen var overstået var der oven i købet en Robert-statuette til overs, som Bubber spøgefuldt mente burde gå til Camilla Miehe-Renard for bedste kvindelige vært… Nå, pyt, det er vel også meget hyggeligt, at det ikke er så opstyltet som ”over there”, vil mange sikkert holde på. Og hyggeligt vat det også, da B.T. talte med birolle-prisvinderne, Peter Gantzler og Ann Eleonora Jørgensen, fra mega-succesen ”Italiensk for begyndere”. De ville nemlig gerne kysse hinanden, og det blev til et dejligt billede til avisen. Ingen af prisvinderne B.T. talte med mente, at Robert-prisen ville betyde et tigerspring i deres karriere. Faktisk var de enige om, at den ingen betydning har for karrieren overhovedet! Men den er jo dejlig at huske tilbage på. Björk sikkert glad Robert-prisen er branchens egen hyldest til sig selv, hvorfor det myldrer med priser til alle dele af dansk filmproduktion. Topscorerne blev Triers ”Dancer in the Dark” og ”Bænken”, som begge løb med hele fem priser. I det hele taget stod Triers selskab Zentropa bag ikke færre end 14 af de 16 præmierede danske film. Til de tilstedeværendes store skuffelse dukkede excentriske Björk ikke op til prisuddelingen. Men producenten Vibeke Windeløv havde lige været i New York hvor hun var ”løbet ind i” Björks ”folk”, som havde sagt, at Björk sikkert ville blive glad for priserne. Så mon ikke den islandske alf snart har sine Roberter stående på kaminen og nyder den medfølgende champagne, mens hun sender en lykkelig tanke eller to til den danske filmbranche?

"Bænken" brillerede på Base Camp. Det blev »Bænken«, der tog de vigtigste priser ved årets Robert filmfest. Ego’erne i den danske filmbranche vandrede i aftes ind gennem blitzhavet på Base Camp på Holmen i håb om at blive pudset af ved årets Robert-uddeling. En del måtte imidlertid gå ud igen uden glans. Én bestemt film gav mere end nogen andre sine skabende medvirkende den store afpudsning. Den socialrealistiske danske film »Bænken« af instruktøren Per Fly om en alkoholikers fald og genrejsning gik i triumftog gennem blitzhavet fra Robert-filmfesten i aftes. Filmpriserne blev uddelt på Base Camp, på Holmen i København. »Bænken« satte sig effektivt på årets priser. Ikke alene tog filmen prisen som årets bedste. Instruktør Fly blev også kåret som den ypperste. Og ikke alene blev skuespilleren Jesper Christensen kåret som bedste mandlige hovedrolle. Han blev det tilmed, ifølge Berlingskes oplysninger, med en stor stemmemargen i juryen til nummer to. Endelig tog »Bænken« yderligere to priser for henholdsvis make-up og kostume. Selv om Lars von Triers melodrama »Dancer in the Dark« faktisk også tog hele fem priser, hørte de alle på nær én til i sekundære kategorier. Bortset fra årets kvindelige hovedrolle, hvor islandske Björk, der ikke overraskende var udeblevet, hentede nok en pris ud over sin gyldne palme for rollen som den opofrende Selma. Én af aftenens tabere var til gengæld instruktør Anders Thomas Jensens voldskomedie »Blinkende Lygter«, hvis blockbuster-effekt ved biografernes billetluger ikke blev spejlet i juryens afgørelser. Filmen blev imidlertid kåret som årets bedste med den nyindstiftede publikumspris, hvor alle har kunnet stemme over nettet. Ellers fik den blot en pris til Eric Kress som bedste fotograf. Attraktiv pris Men specielt med Robert-priserne skal man ikke underkende tekniske priser for hurtigt. Robert-priserne uddeles af Danmarks Film Akademi. Hvilket vil sige, at det er filmbranchen, der hylder sine egne. I modsætning til Bodil-priserne, der er filmanmeldernes prisfest. Dette gør de tekniske priser inden for Robert attraktive, da vinderne er valgt af fagfolk.[MELLEMRUBRIK[/MELLEMRUBRIK Årets Æres-Robert var netop et udtryk herfor. Den gik hverken til en skuespiller eller instruktør, men derimod til stillfotografen Rolf Konow. En mand der gennem flere årtier har været med på stort set samtlige de bedste danske film og fotograferet de billeder fra filmene, der bruges af presse samt af biograferne i deres udhængsskabe. Der var ikke de store overraskelser blandt juryens valg af bedste amerikanske film samt bedste ikke-amerikanske film. Det blev henholdsvis »American Beauty« af den britiske instruktør Sam Mendes og Ang Lees effekt-fabel »Tiger på Spring – Drage i Skjul«. »Bænken« drager til filmfestivalen i Berlin i næste weekend. Og det altså med fem Robert-priser og dermed næsten al den nationale opbakning, der kan mobiliseres af den hjemlige branche. Hvorfor det bliver ekstra interessant at følge, hvad et internationalt publikum siger til Per Flys neo-socialrealisme. Af hjemlige film, hvis virkende skabere, der iført smoking vandrede uhildede ud fra Base Camp i aftes, kan eksempelvis nævnes Kaspar Rostrups »Her i nærheden«, tegnefilmen »Hjælp! Jeg er en Fisk« og Erik Wedersøes »Anna«.

Kyssedyret og Barbie2000 til datingfest 2.500 mennesker stod i kø efter en ny kæreste, da internet- kontaktbureauet Dating.dk lørdag aften slog dørene op for årets store fest. Blottede overarme, bare kvinderygge og vurderende blikke var overalt, men langtfra alle var lige heldige på kødmarkedet. ”Find din NYE kæreste her”, står der med store bogstaver over indgangen til Base Camp i København, hvor hundredvis af mennesker står i kø. Projektører kaster lysstråler op mod himlen, og dunkende rytmer fylder aftenluften, mens folk utålmodigt venter på at komme ind. Køen er enorm. En taxa sætter en flok piger af nede på vejen, og idet de stiller sig op bagerst i rækken, udbryder én af dem grinende: ”Der skulle være en kø for mænd og en for kvinder. Så var vi kommet dobbelt så hurtigt ind”. Hendes veninder griner. Aftens chancer for at score er gode. Dating.dk har meddelt, at de næsten har solgt dobbelt op af billetter til chattere af hankøn. 1.800 mænd og 1.119 kvinder, havde på forhånd meldt sig til festen. Klokken er ti om aftenen, og nogle af de festklædte mennesker har ventet mere end en time på at komme ind. Alligevel bliver de troligt stående. Forventningerne er store, og den lange ventetid udenfor bliver brugt til at vurdere udvalget af potentielle kærester. Det er tydeligt, at folk har forsøgt at gøre indpakningen så indbydende som muligt. Nogle af mændene bærer smoking og slips, og under enkelte kvindefrakker lader en fjerboa sine dirrende fjer komme til syne. Kærester i kø Køkulturen fortsætter indenfor. Der er kø til toilettet, kø til garderoben og kø til baren. Rundt omkring begynder der så småt at lyde beklagelser fra folk, men de bliver alligevel hængende. Blikkende vandrer, øjne mødes og anerkendende nik viser, at interessen er til stede. Flere af chatterne er udstyret med et navneskilt, hvorpå deres alias på nettet enten er printet eller håndskrevet. Det er hér blikket først finder hen, når folk mødes. Det kan jo være, at de allerede kender hinanden. Altså: har talt eller mailet sammen. Et stort lærred i den ene ende af hallen bliver brugt til informationer og små videoklip, som folk kan få lavet ved indgangen. En lys pigestemme fylder højtalerne, idet hun præsenterer sig selv i løbet af videoklippets 20 sekunder: ”Hej. Jeg hedder Heidi og er her til datingfesten sammen med mine veninder. Jeg søger en sød og kærlig fyr”. En ung mand løfter sit glas i vejret og kigger grinende rundt på sine venner, mens han brøler ”luder” ud i lokalet. De andre griner med. Kyssedyret I køen til garderoben står en 41-årig mand utålmodigt og venter med sin jakke over armen. Kyssedyret er hans navn på Dating.dk, hvor hans profil fortæller, at han er en frisk varmblodet fyr, der søger en varm og kærlig pige fra København. Mens køen langsomt bevæger sig fremad, fortæller ”Kyssedyret” at han ikke bryder sig om at chatte, men gerne modtager e-mail fra piger, der synes at hans profil lyder spændende. I aften er han med til festen for at finde nogle frække piger, eller som han selv siger med et grin: ”Jeg er herinde for at finde en pige, der boller røven ud af bukserne på mig. Men det gør ikke noget, at jeg også kan snakke med hende”. Folk er så småt begyndt at falde i snak rundt omkring i det store lokale, og dansegulvet er da også ved at blive fyldt op. Mænd og kvinder bevæger sig rundt til musikken i sensuelle og selvbevidste bevægelser. Enkelte danser med sig selv. Højttalerne brøler poppet techno og hitmusik ud over menneskemængden, og det er svært at tale med hinanden. Råbende gør folk alligevel forsøget bagest i rummet, hvor det er muligt at sidde ned ved lange borde. Barbie2000 Ved et af bordene sidder en 25-årig pige i en hidsig pink paryk, glimmer på kinderne og en lille lyserød håndtaske af plastik. Barbie2000 er hendes chatnavn, og hun fortæller, at hun efterhånden er et kendt ansigt til chatfesterne. Alle kender Barbie, som hun siger. Hun har da også et ærinde til festen denne aften, da hun kender en af ejerne bag Dating.dk. Det ekstravagante udseende er en del af den planlagte PR for chatstedet, men også en sjov måde at blive genkendt på. ”Det er den tredje chatfest, jeg er med til, og de bliver holdt hver tredje måned. Jeg synes, at det er tæskesjovt, og nu er der gået sport i det”, siger hun, mens hun konstant bliver afbrudt af mænd, der lige skal over og give et kram eller sige hej. Barbie2000 er populær. Ifølge hendes profil på chatten er hun ikke på udkig efter noget specielt. Hun vil bare gerne møde nogle spændende og interessante mennesker, og hun skriver, at hendes tiltro til mediet ikke er overvældende. ”Jeg har ikke nogen kæreste, og hvis det skulle være, vil jeg finde ham i det virkelige liv – ikke på chatten. Man kan utrolig let blive forledt af ord”, siger hun, inden hun igen vender opmærksomheden mod bordet fyldt af venner og bekendte. Piger vær kostbare Klokken er efterhånden blevet et om natten, og køen til garderoben er stadig lang. En ung fyr sidder sammen med sin ven i udkanten af lokalet. De sidder begge og betragter de mange forskelligartede mennesker, der er med til festen. Og faktisk er der alt, hvad hjertet kan begære. Yngre, ældre, tykke og tynde. Smarte og knap så smarte. Nørder og poptøser. Folk i alle størrelser og nuancer går forbi, mens de vurderende blikke konstant er på jagt. »Det er et kødmarked. Det er det virkelig. Hvor kan man ellers møde 1.200 enlige piger«, spørger Mikkelfrost, mens han efter et sigende blik på sin ven skuer ud over menneskemængden. Mikkelfrost er taget med til festen for at se, om han kan finde noget, der er bedre end de to kærester, han har i forvejen, som han siger - en påfaldende udtalelse eftersom hans profil på nettet fortæller, at han ikke kan klare utroskab. Hans ven Sødethomas, som han bliver kaldt ude i byen, chatter ikke, og han er mere skeptisk. »Jeg kan bedre lide at gå i byen for at møde folk. Det hér er lidt for arrangeret«, siger han og tilføjer, at det er flirten, der er det frække. Jo sværere pigen er at få fat i, jo mere spændende er det. Og den spænding mangler ved aftenens fest. »Pigerne hér scorer ligeså meget som drengene, og det er ikke fedt. Men der er jo mange af dem herinde, så jeg lod mig lokke«, siger Sødethomas, idet han gør opmærksom på, at det er vigtigt at fortælle pigerne, at det er o.k., at de flirter, men at det altså er lækrere, når de er lidt kostbare. Klokken er tre, og lokalet er ikke længere så proppet, som det var tidligere. Køerne har endda fortaget sig lidt. Rundt omkring i hjørnerne sidder enkelte par og kysser, mens musikken er blevet mere stille og opfordrer til sjælere. Alligevel er det påfaldende, at en del mennesker forlader datingfesten alene, og at mange mænd og kvinder stadig sidder alene på sidelinien og betragter de få heldige, der har scoret. Det er langtfra alle, der har fundet deres »NYE kæreste« denne aften, som arrangørerne ellers så bramfrit har solgt festen på.

Bazaar i måneskin Bizart: Dansk mode er også showmæssigt med i den internationale elite. Lørdag nat præsenterede Bruuns Bazaar deres efterårskollektion 2001 i en gammel dok på Holmen, og forleden havde ”Munthe plus Simonsen” iscenesat deres show i en stripklub. Bazaar-showet bandt en flot – om end bizar – sløjfe på ugens modemesse i København. Fuldmånen lyste mælkehvid på den frostklare nattehimmel. En ligbleg model stod naglet mod dokkens rå mur i en lyskegle fra en af de mange følgespots i den gigantiske kran. Nede i dokkens dyb glimtede vandet irgrønt med en sprød skorpe af is, og i horisonten anedes Københavns skyline. Ellers var alt mørke og iskulde. Langs dokkens cementkant flammede ilden fra olietønder, og flere hundrede mennesker krøb tæt sammen i tæpper eller holdt om hinanden, som var de ofre for en skibskatastrofe. Scenen kunne minde om en Fassbinderfilm fra før Murens fald, eller om et mareridt fra modens bizarre verden. Det sidste var tæt på, blot var der tale om den skinbarlige virkelighed. For her – langs en gudsforladt dok ude på Holmen – stod vi sent lørdag nat sammen med ca. 300 andre publikummer og frøs som hunde. Nærmere bestemt ved dokken foran sommercaféen Thorsen, som i nattens anledning var rammen om den Københavnske modemesses mest spektakulære show. Således havde det fremstormende danske modefirma Bruuns Bazaar – helt i tråd med de internationale tendenser – slået knuder på sig selv for at finde utraditionelle omgivelser til at præsentere deres tøjlinjer til efterår og vinter 2001. Og de bizarre omgivelser havde tydeligvis ikke afskrækket det hårdt prøvede modepublikum, herunder talrige indkøbere fra ind- og udland. Mange af dem havde dog ikke fulgt invitationens råd om at klæde sig varmt på. Og havde det ikke været for det sindssygt smukke tøj – og det stemningsfulde show – fristes man til at sige, at grænsen for modens selviscenesættelse blev overskredet med adskillige frostgrader. Bruuns Bazaar-folkene kan prise sig lykkelige over, at modens aktører åbenbart ikke er underlagt Arbejdstilsynet eller andre sikkerhedsrestriktioner. For havde blot én af de 16 modeller – herunder både danske og internationale – snublet på de smalle ”hylder” langs indersiden af den dybe dok, kunne showet være endt i – om ikke i en skibskatastrofe – så dog i noget rigtig grimt. Men til alt held for både modellerne og Bruuns Bazaar forløb det ultrakorte show uden uheld. Tolv minutter varede showet, da det endelig kom i gang. Og selv om det kunne knibe med at se detaljerne i tøjet, som man sad der formummet i tæpper i buldermørke, lykkedes det at formidle kollektionens budskab stjerneklart. Tænk tilbage til 30erne og 40erne. Tænk sofistikerede, ultra feminine kvinder og maskuline, bredskuldrede mænd. Hos kvinderne et brus af silkeflæser til fine, feminine jakker, og nederdele med asymmetrisk, dryppende læg. Små drengekraver – med eller uden aftagelig ræv – skind, uld og andre rene materialer. Gennemgående var tøjet båret mere af selve konfektionen og detaljerne end af påsætning og dekorationer, som til gengæld har været doseret vel rigeligt andre steder under den forgangne modemesse. Ligesom hos mændene var der også mange fine, skræddersyede detaljer hos kvinderne. Berlingske Tidende har i øvrigt i forrige nummer af Tango anmeldt Bruuns Bazaars herrelinie til efteråret, idet den blev vist under den netop overståede mandemodeuge i Paris. Også kvindelinien vil blive vist i Paris ved den kommende pret a porter-modeuge. Men med premiere ude på Holmen, hvorfor vi her vil koncentrere os om kvindetøjet, som tydeligvis er trådt i karakter efter nogle sæsoners træden vande i forbindelse med, at firmaets tidligere designer, Susanne Rützou, valgte at gå solo. Bruuns Bazaars bud på efterårets mode var overbevisende i sit klare valg af såvel farver som snit. Skabt i fine materialer og i delikate hudfarver, der umærkeligt flød over i bløde rosa og isblå nuancer for at slutte i dybe minkfarver og brændt chokolade. Ultra feminint og sofistikeret – og hele tiden med det præg af luksus, som sammen med den megen pelsbesætning – hos Bruuns Bazaar i form af ræv – er efterårets helt store trend. Med kun seks år på bagen er det lykkedes brødrene Bjørn og Teis Bruun at skabe en dansk modesucces, som i dag beskæftiger 70 mennesker og eksporterer til 30 lande. Bruuns Bazaar har egne butikker både herhjemme, i Oslo, Stockholm, og Paris – og om kort tid åbner de butik i London. Tøjet skabes af et team af designere, og på pigesiden er Trine Skoller i øjeblikket én af hovedkræfterne. At dømme efter showet på Holmen tegner fremtiden for firmaet lovende, og det samme gør den nye skolinje, som også blev præsenteret for første gang på Holmen – og til alt held klarede både sko og modeller sig tørskoet i land under strabadserne i dokkens dyb.

Når restaurantbesøget er ren barnemad Hver onsdag kan børn under 10 år få gratis aftensmad på Base Camp på Holmen. JP København afprøvede tilbuddet, der også inkluderer et lydniveau, som ville få miljøkontrollen til at rykke ud på stedet. Men børnene, de elsker det. Umiddelbart hersker der en tilforladelig stemning i Base Camps 1300 kvadratmeter store restaurationslokale på Holmen. Vi ankommer lidt efter klokken 18:00, og det varer ikke mange sekunder, før vores 9-årige familiemedlem forsvinder ud af synsfeltet. Fem langborde – med lysestager som eneste hyggespreder – er placeret i restaurantens nordlige ende, hvor også det store, åbne køkken har adresse. Det er onsdag aften, og dermed er det børnenes interessefelter, der er i fokus på Base Camp. Restauranten byder nemlig på børnediskotek, Play Station, hockey, fodbold, tegnefilm og boldrum a la McDonald´s. Og man må sige, at det virker: Mens vi står og venter på at få lov til at bestille mad i baren, er vores medbragte barn allerede så optaget af en hockey-kamp, at han mest af alt virker som et barn, man ikke kan nå. Vi formår i hvert fald ikke at opnå kontakt med ham før langt efter spisetid – han indtog intet andet end en cola den aften. Og det samme var vist tilfældet med de fem-seks andre rødder, han havde dannet indendørs gadebande med… Mens ungerne indtager rollerne som aktører i en italiensk storfamiliesaga – hvor alle ligesom kender hinanden, er stemningen blandt det mere modne publikum denne aften præget af den sædvanlige kølige danskhed. Selvbetjening Selv om langbordene opfordrer til, at man nærmer sig hinanden, sætter alle sig på behørigt afstand. Denne aften har ca. 50 voksne og 30 børn fundet vej til Holmen, og når nu restauranten har plads til 500 gæster, siger det sig selv, at der er mulighed for godt albuerum. Efter at have bestilt ved baren – basilikumgravad laks med roculapesto smagt til med ahornsirup og med spinatsalat og ristede pinjekerner som forret til 68 kroner, medaljoner af argentinsk oksemørbrad og kalvebryst kogt i rødvin og serveret med aubergine og kartoffel til 178 kroner og en dagens fiskekompostion med kongerejer og rister blæksprutte til 148 kroner samt tre colaer til 51 kroner som hovedretter – sætter vi os ned med en regning på i alt 445 kroner. Kort tid efter ankommer forretten. Tjeneren, der siger ”De” til os – det er jeg ikke vant til! – fortæller venligt, at vi selv skal hente bestik og brød oppe ved det åbne køkken. Vi får også at vide, at børnemenuen skal hentes samme sted, og at den i aften består af kartoffelgratin, pølser og råkostsalat. Vi har bare det problem, at vi ikke har noget barn, som vi kan kaste den gratis mad ned i. han er nemlig i gang med en vigtig glidende tackling over i den del af hallen, hvor voksne føler, at de gerne må ses – men under ingen omstændigheder høres. Derfor når vi at få talt en smule om maden. Ifølge min ledsager, der ved rigtig meget om gastronomi, er der ikke noget at udsætte på menuen: kødet er supermørt, velsmagende og i rigelig mængde. Min fiskeret er også god. Men prisen…445 kroner – vel og mærke uden en eneste centiliter alkohol – er en smule i overkanten, når man tager situationen i betragtning. Det er selvbetjening på stort set alle hylder, og selv om ungerne er meget langt væk, kompenserer akustikken i den grad for fraværet. Skrig, råb og fodboldfraser giver solidt genlyd i det store lokale. En smule pebret Marianne Olsen fra Glostrup, der er på Base Camp med mand og to børn, mener da også, at prisniveauet er en smule pebret. ”Jeg kan godt lide, at det ikke bare er almindelig dansk familiemad. Men når vi nu er her for børnenes skyld, synes jeg godt, at de kunne sænke priserne en smule,” siger hun, mens hun spejder efter den mindste. ”Men ungerne her det herligt. Jeg har aldrig før oplevet, at de har hygget sig så meget på en restaurant. Derfor er det også meget afslappende for os,” siger hun og bliver overdøvet af en lille fyr, der er i fuld gang med at banke indmaden ud af en sofa. Han er bevæbnet med en hulahop-ring og en hockeystav. For tidligt hjem I et lille sidelokale sidder en gruppe børn og spiller Play Station. Klokken har netop passeret 19:00, og øjnene er lidt røde i kanterne. 9-årige Gustav Fauerholm Lauersen er på Base Camp for femte gang. Altså om onsdagen. ”Det er rigtig sjovt at være her. Det bedste er at spille fodbold og hockey, men mine forældre plejer at ville hjem ved 20:00-tiden. Det er lidt tidligt, ikke?” spørger Gustav og udtrykker netop det, alle børnene – helt ned til fem-års alderen – mener om de voksnes gå-i-byen-onsdag-aften-vaner. Vi får selv store problemer, da vi iført overtøj og fyldte maver forsøger at indfange den forsvundne søn klokken 20:00. sammen med en gruppe trætte forældre gentager vi ordlyden: ”Klokken er mange…bla-bla-bla…vi skal altså hjem nu!” Da vi endelig slipper ud, udspiller der sig et mindre familiedrama på parkeringspladsen. Et jakkesæt med langt hår, kone, to børn og to venner har overset, at man skal købe parkeringsbillet til området. Bare tanken om at skulle slippe 500 kroner ekstra for blandt andet at have set sin søn tabe i fodbold, får ham til at kaste regningen ned i en lille vandpyt. Og stemningen ja, den bliver slet ikke bedre, da han opdager, at han kunne have fået pengene til billetten refunderet i baren. Så husk det, hvis I en aften gerne vil gå ud alene – sammen med børnene.

En omrejsende succes Første Tirsdag Hun er ung, hun er smuk og så bærer hun på en idé, der har spredt sig til hele verden med samme hast som en computervirus. Julie Meyer er navnet på den 34-årige amerikaner, som har bragt First Tuesday på manges læber. I sidste uge besøgte den i London bosiddende amerikaner Julie Meyer Danmark. Hun er en af grundlæggerne af det hastigt voksende IT-netværk First Tuesday, der bedst kan sammenlignes med et gigantisk cocktailparty, hvis vigtigste opgave er at bringe de rigtige partnere i hinandens arme. Sammen med en anden af Internettets førstedamer, Esther Dyson, mødtes hun i Base Camp på Holmen i København med cirka 600 danske IT-iværksættere og investorer, som også har taget ideen om First Tuesday til sig. Julie Meyer rejste til Frankrig med en amerikansk universitetsuddannelse og læste her videre på den internationale handelsskole INSEAD. I 1997 var eksamen overstået, og her blot tre år senere har hun opnået noget nær stjernestatus for sin indsats med First Tuesday. Revisionsfirmaet Ernst and Young udråbte hende i år som årets iværksætter, og flere internationalt toneangivende magasiner placerer den 34-årigekomet i toppen af deres hitlister over de mest magtfulde og trendskabende personer indenfor e-business. Julie Meyer er inspireret af de amerikanske networkende cocktailmøder, som har eksisteret i flere år, men som ikke rigtig fandtes i Europa før First Tuesday i oktober 1998 mødtes første gang på Sohobar i London. Siden da fungerede netværket forholdsvis uformelt, indtil Julie Meyer på et frokostmøde fik tilbudt en million dollar af en investor, for at han kunne overtage gruppen. Det fik Julie Meyer til at se det forretningsmæssige aspekt i netværksideen. Sidste sommer kvittede hun sit job hos New Media Investors og gjorde First Tuesday til et fuldtidsjob. På det tidspunkt fandtes netværket i 17 byer – i dag, lidt over et år senere, har hun fået virksomheden til at vokse til over 80 byer og alene i England er 40 mennesker ansat i organisationen. En udvikling hverken hun eller hendes kolleger helt har kunnet kontrollere. På mødet i København sagde hun: ”Vi har aldrig drømt om at det ville gå så stærkt, og vi har bare måtte lade tingene ske. Nu rejser vi så verden rundt og tager kontakt med alle de nye steder”. Opgaven fremover for First Tuesday bliver ikke bare at sørge for, at iværsætter og investor møder hinanden. Hvis dot.com virksomhederne skal overleve, kræver det, at de bliver bedre til at målrettede forretningsplaner. ”Efterhånden er det store problem ikke længere at skaffe penge, hvis man har den gode idé – men mere at få den til at opleve. First Tuesday skal også være med til at rådgive og udvikle handlingsplaner for virksomhederne”, sagde Julie Meyer. Julie Meyer er en af de få kvinder i it-branchen, og hun mener at kvinderne hat et stort problem, fordi de begynder at tvivle på sig selv, når det virkelig gælder. ”Vi kvinder klager tit over mænds store ego´er, men ikke desto mindre er det ofte det, der bærer deres handlinger igennem – jeg vil gerne se nogle flere kvindelige ego´er”, siger den spinkle lyshårede kvinde, der hidtil har haft stor succes med at bringe sit eget ego ud til verden.

"Jeg skal overhovedet ikke scores!" Danskerne har lært at sende blomster på Valentins Dag. Men interessen for at sende romantiske hilsner til hinanden via storskærm var temmelig begrænset, da Base Camp lørdag aften ville hjælpe de ensomme hjerter. ”Nu skal I altså tage jer sammen. Der er for få beskeder, og de beskeder, I skriver, er slet ikke romantiske. Den unge kvinde kigger med påtaget strengt blik ud over de 500 personer, der har valgt ar tilbringe deres lørdag aften på Base Camp på Holmen. Måske er københavnerne ikke helt hoppet på den Valentin-fidus, som blomsterhandlerne igennem nogle år har forsøgt at prakke danskerne på. Eller også er der ikke helt så mange ensomme hjerter i København, som arrangørerne af Valentins-festen på Base Camp havde håbet. Eller måske har de ensomme hjerter bare svært ved at erklære deres kærlighed til fremmede på denne måde. Det ser i hvert fald ud til, at arrangørerne har ventet både flere og mere aktive gæster. Udgangspunktet er ellers enkelt: I går var det Valentins Dag, hvor man har mulighed for med blomster at erklære sin kærlighed til sin udkårne. Og da lørdagen som bekendt på et tidspunkt bliver til søndag, kan man jo lige så godt starte kærlighedserklæringerne lørdag aften. På Base Camp skal man dog ikke ”sige det med blomster”, men med ord – eller rettere: Med computerbeskeder. Et nummer pr. gæst Hver gæst har ved indgangen fået udleveret et nummer, som skal bæres, så det kan ses af de andre gæster. Hvis man får øje på et muligt offer, er alt, man skal gøre, at skrive en lille besked til den udkårne, hvorefter beskeden bliver vist på en storskærm, så man løbende kan følge med i, hvem der nu har fået øje på én. Og det er altså dét, der enten er for uinteressant eller for indviklet for hovedparten af gæsterne. En af undtagelserne er den 24-årige Jeanette, der sammen med et par veninder danser rundt oppe ved den storskærm, hvor beskederne vises: ”Jeg tror, jeg har sendt fem beskeder, men jeg skal overhovedet ikke scores! Jeg har allerede en kæreste, men når nu muligheden er der for at prøve det her, kan man jo lige så godt udnytte den og have det sjovt med det,” konstaterer hun. Og med fem-seks indgående beskeder ligner hun absolut de ensomme mænds favorit. I baren Tidligere på aftenen har arrangørerne forsøgt at skabe lidt romantik med et modeshow med brudekjoler, og en del af gæsterne er hovedsageligt kommet for at se deres model-veninder eller familiemedlemmer skridte op af podiet: En af dem er 26-årige Anne, der er mødt op, fordi hendes veninde har sat modellernes hår. Selv om hun er blevet hængende efter modeshowet, siger Valentins-temaet hende ikke rigtig noget: ”Problemet er også, at Base Camp er så stort, at selv om der er flere hundrede mennesker her, så bliver det ikke hyggeligt eller intimt. Men grundlæggende kan jeg heller ikke lide ideen om, at det er så direkte – at man skriver beskeder til hinanden. Alt det sjove forsvinder, fordi den indledende flirt går fuldstændig tabt, når det kun handler om at score.” Baren trækker Om det er fordi, de øvrige gæster har samme holdning som Anne, vides ikke. Men trods opfordringen om at blive mere aktive med beskederne og samtidig være mere romantiske, ser det dog fortsat ud til, at baren har større tiltrækningskraft end at skrive beskeder til fremmede. Rundt omkring den store bar midt i lokalet står notabiliteter som Se og Hørs vittighedsredaktør Bent Albøge og en mand, der med sikkerhed grænsende sandsynlighed bliver identificeret som den allestedsnærværende Biker-Jens fra Robinsonekspeditionen. Og der bliver de stående. Bent Albøge, fordi han er på arbejde, og manden, der ligner Biker-Jens, ser ud til at stå der, fordi de forbipasserende så ved selvsyn kan konstatere, at ”det er da ham der Biker-Jens, er det ikke.” Besked unødvendig For de fleste ser det nu også ud til at være unødvendigt at skrive beskeder. Ganske enkelt fordi de har taget deres udkårne Valentins-kæreste med hjemmefra, eller fordi de foretrækker den gammeldags metode med ”mand møder kvinde – kvinde møder mand.” Måske fordi det er svært at læse beskederne på storskærmen, eller måske fordi de numre, folk har fået, er så små, at man alligevel skal i nærkontakt med den udkårne, hvis man vil finde ud af, hvem man skal skrive sin besked til. Og så er der Trine, der bare farer omkring i sin egen lille verden og har nok i sig selv. I starten ude på dansegulvet, men efterhånden som aftenen skrider frem, udvider den solbrændte, lyshårede pige med den hvide top sit domæne, så hun udnytter hele Base Camps gulvareal, mens hun glad danser rundt. Først to sekunder ved den ene fyr, så et kys til den næste og så videre til den tredje, og pludselig har hun svært ved at bevæge sig rundt i hallen, uden at der er en fyr, der lige skal hen og røre eller have hende med ud at danse. Hendes fest ender klokken 4, da hun grædende og frysende forlader stedet uden jakke, taske og pung, der i løbet af aftenen er stukket er stukket af fra hende. Og andre af de ensomme hjerter, der måtte gå uden at få kontakt, kunne så i stedet håbe på en uventet blomsterhilsen, når natten blev til dag.

Sommeren indtager Holmen København kan få sol på næsen, mad i maven og idyl for øjet sommeren igennem. Det nyåbnede United byder på en storslået udsigt og spontane happenings, mens Base Camp skaber markedsstemning med sand i gården og spisning på taget. For andet år i træk er der lagt op til udendørs barhygge på Holmen. Sidste års sommersucces, Base Camp, har i år fået konkurrence af United, der ligger hvor Base Camp lå tidligere, med en af byens bedste udsigter. Bagmændene tæller nogle af de tidligere ansatte fra det hedengangne Mindship, og med Niels Frederik som køkkenchef og Lotte Larzen som såkaldt ha´-det-sjovt-chef har United lagt op til 3-4 måneder i og uden for det store telt, hvor man, kanne komme og ”være lækker i lækre omgivelser med lækre mennesker”. Efter sæsonen overgår grunden til LO, som har planer om at bygge hovedkvarter på den attraktive plet. United har plads til 250 spisende gæster, og en af markedsføringsideerne er,at folk selv må komme ud og opleve, hvad der sker. Foreløbig sker der mest i weekenderne, hvor gæsterne eksempelvis har kunnet opleve at blive modtaget af to super-servicemindede, sydlandske piger, blive afbrudt i måltidet af spontan flamingo-dans eller få et større drag-show ind med kaffen. Base Camp rykker ud Men Base Camp lader ikke United rende med alle sommergæsterne. Fra på mandag vil gården bag lagerhallen være fyldt med 110 kubikmeter sand, hvor folk kan sidde på strandstole og grille ved specielle grill-borde. I gårdens garagebygning bliver der indrettet salsabar med salsa-DJ, og på garagebygningens tag opstilles der borde og stole, så gæsterne kan få aftensolen med. Der bliver lavet en gennemgang til den plæne, der ligger bag Base Camps matrikel, så folk kan sole sig og spille fodbold ind imellem måltiderne og besøgene i baren. Der er også planer om forskellige aktiviteter som stangtennis, petanque og volleyball. Markedsstemningen vil sandsynligvis blive forstærket af en gøgler, der går rundt på pladsen. Tapas-udvalget bliver udvidet til 50-60 forskellige slags, og torsdag, fredag og lørdag har tapaskøkkenet åbent til kl. 05 Så Base Camp føler sig godt rustet til den nye konkurrent på Holmen. ”Det gør da pisseondt, at United er kommet ind på vores gamle sted – men på den anden side er de nok med til at trække flere mennesker herud,” lyder det fra Christopher Bomann, der sidste år skabte sin succes på konkurrentens matrikel.

Altid på en søndag Blid brunchjazz, benhård bebob eller barstemning a la bourbonstreet. Metro tog på søndags-jazzcruise i København. Bestemt ikke en dødsrute. Snarere en opbyggelig og kulturel dannelsesrejse. Vågner op søndag formiddag fast besluttet på at gå ud for at høre jazz. For jazz skal da høres om søndagen, ikke? Naturligvis vil nogle foretrække spadsereturen i Dyrehaven, frokosten i forstadsvillaen eller sofaen og en Blockbusterfilm. Men København er faktisk på nippet til at leve op til sit ry som jazzby sådan en ganske almindelig søndag eftermiddag, og det må straks undersøges nærmere. Præludiet er naturligvis brunch. Base Camp på Holmen har siden 1997 haft jazz`n`brunch hver søndag fra kl. 11 til 15. af sted med forventning om cool stemning og renselse af krop og sjæl i det store fabrikslokale, der ofte i weekendens nattetimer er omdannet til raves og megafester med hårdtpumpende rytmer og ditto gæster. Deres udsendte har dog forregnet sig en smule og overset, at denne søndag på Base Camp har overskriften fastelavn. Så lokalet er erobret af batman´er, sørøvere, prinsesser og spicegirls´er, der maser rundt og slår tønden ned, det bedste de har lært. Støjniveauet er langt over, hvad tinnitusplagede ører har godt af, og ifølge restaurationschef Tina Rasmussen er fremmødet denne fastelavnssøndag også langt over de 200- 300 gæster, der normalt kommer til jazz´n´brunch. Ikke fordi klientellet er så væsensforskelligt. Her plejer at komme rigtig mange børnefamilier for at nyde både det udvidede morgenbord samt den blide duojazz. Et kig ud over de uafryddede langborde vækker minder om ølejre og søndage i kollektivet, og i dette rustikke anarki må livemusikken nok få æren for det nervedulmende indslag. ”Stedet er trendy, men har jo også sådan et lidt mellemfolkeligt præg,” siger harmonikaspilleren Øyvind Ougaard, der sammen med guitaristen Cesar Berti har underholdt med smålækker jazz og latin, inden det massive angreb på fastelavnstønderne satte ind. Cesar Berti har spillet her flere gange sammen med stedets faste jazz´n´brunch kapelmester, saxofonisten Jacob Dinesen.

Chatte til hinanden ;-) ”LÅÅÅÅÅÅRL,” råber en spinkel pige, mens hun løber hen og omfavner en halvbuttet fyr i smoking. De støvede og dunkle rammer i Base Camps grønbrune skær bliver til en total kontrast i aftenens tema. Det omfavnende par – hun i fin glimmerkjole og han i hvid skjorte og slips – burde måske have valgt en ganske traditionel bytur midt i København. Men nej! B.T. står midt i den tidligere militærhangar på Holmen i København til Danmarks måske nok største scoreparty. Aldrig har så mange enlige mennesker mødtes i Danmark med det mål at score den eneste ene. Festens fundament bygger på enlige chattere, der normalt kun mødes foran et tastatur i hver sin ende af en telefonledning. Men her har de en chance for at mødes uden for skærmens vægge. Kodeord Pigens skrigende udtryk er et af de kodeord, der kendertegner chatternes normale sprog foran skærmen. Oprindeligt bunder det i en engelske forkortelse af ”Laughing Out Loud” (griner højlydt), men det er åbenbart blevet overført til en fordansket udgave, der nu også bruges verbalt. Publikum er en ekstrem spredt blanding af 18-årige, poppede fyre i buffalo-støvler, folk dansende i rullestole og enlige, tjekkede kvinder på op til 30 år, der – nok mere febrilsk end andre – forsøger sig i kærlighedens evige kunst. Flertallet af herrerne vimser rundt i sorte jakkesæt med enten slips eller butterfly bundet helt op på struben. De ligner nogle, som egentlig burde sidde til et finere lakseselskab. Jeg har også selv kastet mig i et lignende sæt – dog med undtagelse af en anonym hvid T-shirt i stedet for en finstrøget skjorte – for ikke at falde for meget ind i mængden. Charmerende nørder En vis overraskelse overdøver faktisk mine fordomme om, at chattere kun er nørder med et uhyggeligt kontaktbesvær, og som hver dag klister sig til en pc i flere timer for at få løsnet op deres iver efter det modsatte køn. Kvinderne domineres af særdeles charmerende piger, der er stylet ud til det helt store. Hvis jeg selv var almindelig gæst, var jeg nok allerede gået på rov. Men forskellen hér fra et almindeligt dansediskotek er, at flertallet har en eller anden forventning om, at der skal fersk kyssekød på bordet denne aften. Efterhånden, som aftenen skrider frem, omdannes klynger af kliker sig til omvandrende par, der enten står hånd-i-hånd på dansegulvet, eller som har forvildet sig ud i et af de skumle hjørner i Base Camp-hallens militære omgivelser. Ovre i en mørk krog forsøger en ung fyr listigt at fiske en hånd op under en lårkort, sort kjole. Han bliver dog afvist ved døren, da pigen med en viftende hånd får basket hans hånd op på hendes ryg igen. Snaveriet mellem de to fortsætter dog ufortrødent. Venter på den rigtige På en stol ved et ølbord midt i hallen sidder en enlig fyr midt i 30´erne med en ledig stol ved siden af sig. ”Hvad laver du egentlig hér?,” spørger jeg lidt dumdristigt. ”Tjaah… jeg sidder vel og venter på, at den eneste ene dukker op,” svarer han efter en kort tænkepause. ”Men jeg ved jo godt, jeg snart er et halvvoksent menneske, så derfor sætter jeg heller ikke forventningerne for højt.” I modsætning til alle andre sidder han temmelig fasttømret på sin stol og bare venter. Varmen får hurtigt baren til at kalde. Men den er så omkranset af et menneskemylder, der lag på lag står og vifter med både store sedler og dankort for at komme først til fadet. Modløst forsøger jeg at presse mig ind i mængden, da en lyshåret pige foran mig overraskende vender sig om. ”Du ser trængende ud – kom du bare herind foran mig!” Hvad var det lige hun sagde? Trængende – ja efter en tørstslukkende øl. På et tidspunkt, hvor luftfugtigheden nærmer sig en konstant vandmasse, bevæger overtegnede sig udenfor. Jeg står sobert og skuer hen over småsludrende tøser og mænd. Herude kan de mundtlige samtaler få frit spil, selv om bassen fra nogle hårde dance-rytmer dunker en i ryggen. Kom nu, mand! Pludselig liner en lang mørkhåret Magasin-kvinde sig op foran mig. I et forsøg på at få ridset hendes livshistorie op, begynder hun energisk at få gang i en aftale om, at vi skal mødes senere. ”Kom nu, mand! Vi kan da mødes om en time,” foreslår den 27-årige kvinde, der er kommet hertil med et større selskab af stormagasinets ekspedienter, mens hun lægger en kærlig og krammende arm om bag nakken på mig. Men for ikke at ødelægge mit oprindelige tilskuerprojekt, bliver jeg tvunget til at fikse en fiktiv date med hende, bare for at blive løsrevet. Det strejfer dog min tankegang, at jeg måske bare er nummer fire i rækken i hendes helgardering for at score. Og langt om længe går det op for mig, at jeg – som anonym tilskuer – er blevet en del af dette kødmarked. Tog mig på ballen Da en yngre pige tidligere på aftenen provokerende tog et stramt tag på min ene røvballe, betragtede jeg det nemlig som et falskt og kikset tilfælde. Men nu kunne jeg da godt se, at der var en mening med hendes galskab. Jeg bliver desværre også tvunget til at sige nej, da en rigtig babe lidt senere forsøger at lokke mig med ud på dansegulvet. Hun insisterer kraftigt, men den går ikke. I stedet beslutter jeg at forlade etablissementet. De intense score-raids, som folk har i hovedet, går mig efterhånden på nerverne. Andre får samme idé. Men for dem sker det ved stille at fordufte ud i den sidste spæde røst af årets sommer – ikke alene, men listende med nyforelskede smil og arm i arm. Måske skulle man have ladet blokken og skriveredskaberne ligge hjemme – bare denne ene aften.

Et charmerende galehus Vores datter på 10 år brøler: ”Hvor sejt mand”. ”Vildt sejt”, efteraber lillebror hende med øjne så store som møllehjul. Han har netop spottet kæmpekranen, der dingler ned over glas og flasker i restaurantens bar. ”Se klatrevæggen”, råber den ene. ”Og spillemaskinerne”, ivrer den anden. Og sådan bliver de ved, indtil den ældste benovet spørger os, ”om en restaurant virkelig kan se sådan ud”. Endelig har vi fået skovlen under dem. Den 1.400 kvadratmeter store kanonhal med plads til 600 spisende gæster har lukket munden på BørneLivs to tjekkede restaurant- anmeldere. Vi er taget ud til restaurant Base Camp på Holmen for at undersøge, om det virkelig er sandt, at der er gratis mad til børn under 10 år hver onsdag aften. Desuden siger rygtet, at der er masser af underholdning for børnene, så forældrene kan nyde deres mad i fred og ro. Se det lyder jo ganske interessant. Netop denne onsdag deler solen ud af sine sparsomme stråler, så vi styrer direkte gennem den store hal og ud i baghaven, der efter alle kunstens regler er indrettet som et thailandsk turistparadis: sand på gulvet, lave strandstole, en grill ved hvert bord og en lang, lang bardisk. Her mangler bare en hedebølge og et par bananpalmer. Eksotiske ferieminder udløser straks en ubændig lyst til en pina colada hos mig, mens min mand holder sig til en iskold fadøl. Børnene tømmer hver deres sodavand på et splitsekund. Klokken er 18, de er hamrende sultne, og på en almindelig hverdag raser ulvetimen, til de har fået noget mad ned i maven. Kom igen I sommersæsonen kan man grille sin mad herude. Vi vælger dog at gå indenfor igen, stærkt tiltrukket af menukortet, der byder på tre forskellige forretter (60-65 kr.), fire hovedretter (115-120 kr.) og tre desserter (60-65 kr.) Bestillingen foregår i baren midt i hallens solar plexus, men maden bliver dog bragt ned til bordet af én af de mange unge tjenere (læs: studerende), og spørg mig ikke om, hvordan de kan holde styr på, hvem der skal have hvad. I mellemtiden henter vi (gratis) mad til børnene ved hundredmeterdisken ind til det åbne køkken. Børnemenuen består i dag af hjemmelavede pølser med ovnstegte kartoffelbåde og flutes. ”Og børnene kan komme tilbage efter mere, lige så mange gange de har lyst”, oplyser en venlig køkkenpige, der også siger god for gratis mad til den 10-årige. Her er ingen smalle steder. Klovneri og teater De krydrede kartofler smager himmelsk, hvorimod pølsen er for stærk, og skindet for tykt, synes børnene. Brødet, der også er til de (betalende) voksne, er stanghårdt med en afslørende hvid kerne efter en tur i fryseren. Lillebror har svært ved at koncentrere sig om maden, hvorimod storesøster når at hente en refill, inden gong gongen lyder – så er der klovneri og dukketeater i den fjerne ende af hallen. Og dermed er der skabt madro til de voksne, hvis man da ellers kan tale om ro i dette galehus: Ved nabobordet sidder fire skraldgrinende veninder med blottede bryster og ammer. Skråt bag os har hustru og børn efterladt farmand i et orgie af glas, tallerkener og legetøj. Hans ene hånd bygger distræt et tårn af duploklodser, mens den anden støvsuger tallerkenerne for rester. Fryd for øjet Timingen er perfekt, vores forretter dukker op, så snart børnene er ude af syne. Jeg har valgt en æble- og chilisabayonne med andetataki og chips af søde kartofler serveret med papaya- /koriandersalat. Min mand får en bønne- /linsemousse på ristet brød med rouille, dertil marineret fetaost og et par salatblade. Små mængder, men gode, friske råvarer i spændende og velfungerende smagssammensætninger. Vores hovedretter holder desværre ikke samme standard. De består af henholdsvis svinekam marineret i appelsin og rosmarin serveret med gedeost-polenta og jomfrusalat. Og kotelet af rødspætte med løgkompot og bagte rødbeder. Grisekødet er smukt grillet uden antydning af fedt – tværtimod er helheden næsten for tør, med et par salatblade og den særprægede (og meget tørstfremkaldende) gedeost-polenta som eneste tilbehør. Den panerede rødspætte smager skønt, men allerede ved første bid dumper jeg til prøven: Fem fede ben klæber til min gane, og jeg må møjsommeligt lokke dem ud ét for ét. Kokken har valgt at udskære rødspætten som flagkotelet og ikke som filet. ”En syg måde at servere fisk på”, lyder det tørt fra min bedre halvdel. Som det sikkert kan fornemmes, er her tale om et eksperimenterende og dristigt køkken, der gerne mikser krydderier fra øst med grøntsager fra vest. Fusion om man vil. Dette lykkes dog bedre nogle gange end andre. Det er sikkert ikke helt nemt at drive et stabilt kvalitetskøkken i dette banegårdsmiljø. På de allerfineste restauranter i udlandet findes der en særlig stylist i køkkenet, der udelukkende har til opgave at få maden til at ligne et kunstværk. Dette er nok ikke tilfældet på Base Camp, men ikke desto mindre fortjener køkkenpersonalet ros for deres anretning af tallerkenerne denne aften. Såvel forretter som hovedretter er en fryd for øjet, så feminint og elegant iscenesat i stærk kontrast til den gigantiske hal. Overraskende og effektfuldt. Avancerede desserter Så er ungerne tilbage med favnen fuld af balloner og eventyr. Storesøster henter endnu en portion kartoffelbåde ved køkkendisken, mens lillebror afprøver et lokalt pudeland. Hans lille medbragte rygsæk med tegnegrej og politibiler ligger urørt under bordet – den slags underholdning er totalt overflødig på Base Camp. Børnene vil gerne have dessert, men frafalder, da de hører sortimentet. Vi bliver nu enige om at afprøve en appelsin og nellike panna cotta med mascarpone og vanille millefeu af savoardi kiks (pyh ha – nu om stunder er det sværere at læse et menukort end at bestå kørekortets teoriprøve). Panna cotta er en slags budding baseret på den italienske flødeost mascarpone, dertil et par søde vanillekager. Samt en hjemmelavet is, sorbet og frossen yoghurt med chokolade- og kaffemousse. En lille smule af den frosne yoghurt – der smager meget af kostald – er nok til, at ungerne flygter ned i den anden ende af hallen, så vi voksne nipper pligtskyldigt – og uden den store appetit – til de to desserter. Ingen er i tvivl om at det hele er hjemmegjort, men alligevel ikke den store oplevelse. Og alt for avanceret for de fleste børn. Regningen for drinks, tre retter mad til de voksne, to store fadøl og to sodavand lyder på 684 kroner. Dertil kommer gratis mad til børnene, dukketeater og masser af aktiviteter. Personligt vil jeg ikke nøle med at lokke venerne og deres børn ud på Holmen en af de kommende onsdage. Godt nok er kvaliteten lidt svingende, men køkkenet er spænende og ambitiøs. Det bliver til tre store sæt knive og gafler. De fem bamser er der ingen tvivl om, for Base Camp hører absolut blandt Københavns bedste spisesteder for småbørnsfamilier.

Size does matter Demokratisk mad og design på Base Camp – Danmarks største restaurant på Holmen i København. ”Max 1300 personer i dette lokale!” står der på skiltet ved indgangen. Alt er i overstørrelse fra det øjeblik, man træder ind i den gamle kanonhal, hvor Danmarks største restaurant Base Camp holder til. Vi er på Holmen, det nedlagte militærområde for den danske flåde, hvor et af de mest hippe og kreative miljøer i København er skudt op de senere år. De eftertragtede uddannelser på Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Arkitektskolen har etableret sig i de smukke nyrestaurerede gamle bygninger. Og så har trendy hangouts som Base Camp og Thorsen også slået sig op i det lille ørige tæt på Københavns centrum. Buschaufføren på linje 8 har det med andre ord fået travlt med at fragte besøgende frem og tilbage mellem Københavns centrum og Holmen de senere år. Indenfor i Base Camp hænger en discokugle på størrelse med en sumobryder ned fra loftet. Base Camp bliver omdannet til natklub efter spisetid. Baren er solid, og der står ”Base Camp” på den samme skrift som M.A.S.H. – oprindeligt hed Base Camp BC 354 og var inspireret af den amerikanske tv-serie, da stedet åbnede i 1997. Det foregik i et stort telt på Holmen som en hip indretningsmæssig blanding af felthospital og folkekøkken. Siden rykkede man ind i hallen og skiftede sommerkonceptet ud med et helårsprogram. Der er 8-15 meter til loftet i kanonhallen, som i år er blevet nyindrettet fra yderst til inderst med møbler fra IKEAs Democratic Design-linje. Over bordene hænger 60-70 lamper. Der er stole til 750 spisende gæster. De få diskrete minihøjttalere, der normalt leverer musik på restauranter, er her næsten en meter høje, og der er 30 af dem. Det store, åbne køkken går i ét med restauranten kun adskilt af en 25 meter bred disk – når der er rigtig travlt, har op til 30 mand gang i gryderne. Sådan er det hele vejen igennem. Size does matter! Men hvordan indretter man sådan et monster af en bygning, så man som gæst føler sig godt tilpas – og ikke føler, at man er gået forkert og sidder på en banegård eller I en fabrikshal. ”Man bliver nødt til at tænke i store overordnede linjer, når man indretter et lokale af den her størrelse,” forklarer direktør Jonas Sverdrup, der har studeret Integreret Design på Danmarks Designskole. ”En stol er ikke bare en stol – det er 800 styk, som man visuelt skal forholde sig til. De danner et helt mønster, så vi tænker meget på simplicity og enkelthed. Der er meget støj i sådan en hal, så vi forsøger at barbere så mange af de larmende ting ned som muligt,” forklarer han. ”Vi lægger også vægt på at være tro over for stedets historie. Et parketgulv ville for eksempel virke helt latterligt i så stor en hal – vi vælger behandlet beton i stedet, som vi skal til at male militærgrønne pletter på her til sommer, og så lader vi nogle af de originale jernriste være. Her må godt være lidt råt.” Når man alligevel kan bruge almindelige IKEA-møbler til så stort et rum, hænger det sammen med, at Base Camp også benytter mange af de indretningsprincipper, man bruger i hjemmet. Her er fleksibilitet, ligesom i den moderne bolig, et af nøgleordene. Den ene dag bliver Base Camp måske brugt til et selskab på 1000 mennesker. Den næste dag er der brunch for 400. Så er der måske en konference med 600 deltagere, og næste dag skal man være gearet til børnedag. ”Fleksibilitet er alfa og omega. Vi har også store krav til møblernes holdbarhed – det er man nødt til med over 100.000 gæster om året. Men når det kommer til stykket, indretter man på mange måder sådan et stort sted ud fra de samme grundprincipper som i hjemmet,” forklarer Jonas. ”Vi bruger meget lys til at skabe intimitet. Vi har tynde wirer, der går på tværs af hele lokalet, hvor vi kan koble ledninger på og dermed hænge lamperne, hvor vi vil. Det er lidt det samme princip som halogenlamper. På den måde bevarer vi fleksibiliteten, og samtidig får vi skjult alle de grimme ledninger. Lamperne deler rummet ind og skaber hygge over de enkle borde – ellers ville det jo være skideuhyggeligt at sidde i sådan en stor hal,” siger Jonas. Også på dansegulvet skaber man intimitet. Belysningen kan sænkes ned til tre meter over de dansende og skabe et falsk loft. Der er også en intim, hjemlig stemning i loungeafsnittet, hvor det faktisk lykkes for de kaffebrune IKEA-sofaer og sofaborde med hvide papirslamper at gøre kanonhallen…kanonhyggelig! Hurtigt blev Base Camp populær blandt småbørnsfamilier på grund af de gode pladsforhold. Hver søndag er der kæmpebrunch og live-jazz i kanonhallen, og for én gangs skyld er ungerne ikke tvunget til at sidde på en stol, men kan spæne rundt på de mange kvadratmeter. Nu følger Base Camp-folkene op på succesen og arrangerer børnedag hver onsdag under sloganet ”Base Camp for børn”. Her finder man en stor oppustelig fodboldbane, kuglerum, klatrevæg med professionelle instruktører, disco- og videorum og temmelig tjekket – fire playstations med joystick bygget ind i baren. ”Vi fik ideen en sølle onsdag, hvor her kun var en eneste gæst, som endda var blevet brændt af. Nogenlunde samtidig kørte der en debat i tv om, hvor svært det er for småbørnsforældre at tage deres børn med ud at spise. Så besluttede vi os for at skabe et godt alternativ til McDonald´s,” forklarer Jonas Sverdrup. Børn op til 10 år spiser gratis på børnedagene, hvis de kommer på besøg sammen med deres forældre. Børnene går selv op og snakker med kokkene, hvis de vil have mere lasagne, eller om der skal ketchup på spaghettien med kødsovs eller ej. Det er helt bevidst fra Base Camp side: ”Vi holder fast i vores grundprincip om, at folk selv skal være aktive. Ovre på Thorsen (Base Camps sommerbar, red.) må man gerne flytte rundt på møblerne – man kan sætte sig helt ned til havnekanten, hvis man er nyforelsket og gerne vil sidde i fred med sin kæreste, eller man kan sidde oppe ved baren, hvor der er mere gang i den. På samme måde er det med børnedagene. Børnene bestemmer selv. Hvis de har lyst til at larme og løbe på rulleskøjter, så gør de bare det.” De voksne gæster i den nye udendørs salsabar bag ved kanonhallen opfordres også til at være aktive. Orange og grønne havemøbler og små klapstole fra IKEA står i de godt 30 kubikmeter sand, der giver den perfekte strandstemning. Møblerne står omkring små grillborde, hvor der er hul i midten til grillkullene. Man kan enten få kokken til at stege sin fisk eller sit kød ved den store centergrill, eller man kan grille selv ved bordene, eventuelt ved at spørge kokken til råds først. Og så er der fodboldspil, gamle old school flippermaskiner og kølige cocktails i baren. Base Camp har i øvrigt lige ansat ny svensk køkkenchef, der har lagt stilen om fra fusionskøkken til, hvad han kalder pacific seasoning – udgangspunktet er stadig at blande det bedste fra alverdens køkkener, men med større respekt for den enkelte råvare, forlyder det. Enkelthed, kvalitet og nytænkning – til overkommelige priser: ”Base Camp opererer med en vis form for folkelighed, som jeg synes passer godt sammen med tankerne bag IKEAs Democratic Design. IKEA arbejder med ideen om designermøbler for alle – Base Camp vil gerne give alle muligheden for gode madoplevelser ude i byen. Vi har måske ikke byens billigste priser, men vi er bestemt heller ikke de dyreste. Og så er her plads til alle,” siger Jonas Sverdrup. Base Camp udvikler konstant deres koncept – det er man nødt til, hvis man vil tiltrække og fastholde det københavnske publikum. Ikke mindst når man ikke bare driver en lille Lady & Vagabond-restaurant, men bestyrer noget på størrelse med en flyhangar. Det seneste påfund fra Base Camp er – inspireret af succesen med klatrevæggen – en adventure club for ekstrem-sport med alt lige fra repelling, klatring, havkajak, mountainbike og forskellige skiformer. Hvad bliver det næste? Måske en rulleskøjtebane – det kan vel ikke tage så lang tid at smække op!

Base Camp Basics Despite its bare concrete floor, industrial surroundings and worn discount furniture, Base Camp has made a remarkably rapid rise to success. The restaurant’s popularity rests, at least in part, on its capability to accept reservations for 100 diners with only a couple of hours´ notice. With accommodation for 900 diners, the restaurant, bar and dance club known as Base Camp is the largest of its sort in Copenhagen. Although not the ideal environment for a romantic first date, on a night when the place is seething with activity it’s the obvious destination for groups of ten or more out for a good time. With fewer than 300 guests on board, the huge hall seems almost deserted. Base Camp is located in an area that’s been occupied by Denmark’s once proud navy for centuries. As the former Holmen Naval Base gradually becomes part of the city, educational institutions like The Royal Academy School of Architecture and School of Film are moving in. Young Christopher Bomann originated the idea for Base Camp, which started out as an open-air restaurant that operated only during the summer. The space that Bomann rented on the docks quickly grew into such an attraction that the establishment moved indoors. Located on the premises of an old artillery workshop, the newly accommodated Base Camp opened its doors in December 1997. The rather crude concrete building, erected in 1998, is basically composed of a single vast space. Most of the time this hall is more or less divided in two by curtains made of army-surplus camouflage nets suspended from an old crane. The crane, which still functions, is used occasionally for heavy lifting. One part of the space houses a largely permanent dining sections, while the other provides a venue for various events, including presentations and conferences. A climbing wall next to the dance floor is owned and used by a local club of rock climbers. Though not particularly practical in terms of interior design, the wall adds to Base Camp’s rugged atmosphere. Since the only permanent elements interrupting the space are columns, the place is easy to rearrange for big events like fashion shows. Light pours in from large ceiling windows during the day, but the mood is far more intimate in the evening – if ‘intimate’ can ever be used to describe a 1300-square-metre building with an 8-metre-high ceiling. Outdoor dining, featuring grill-it-yourself facilities and a salsa bar in the former garage, makes for the summertime fun. The warm-weather season necessitates a staff of 70 to keep the operation running smoothly. The menu offers a variety of Danish and French cuisine, along with a number of oriental dishes. Base Camp’s setting is a welcome change from small, stuffy restaurants with starched white tablecloths and stuck-up waiters. The space doesn’t function well as a club, however. Aware of this particular problem, Base Camp’s owners are engaged in a refurbishment project intended to create a more adult-oriented layout with lounge areas. Will the result support the no-frills concept that led to Base Camp, or will it end up contradicting the original idea? That is the question. In any case, getting IKEA to ‘sponsor’ new furniture and lightning fixtures for the renovation was a clever move. Obviously the venture is still directed by an underlying sense of frugality.

Et klik fra kærligheden. Lørdag aften havde 4000 chattere sat hinanden stævne på Base Camp på Holmen i København. Anledningen var en fest arrangeret af det elektroniske træfpunkt www.dating.dk, hvor man kunne få sat ansigt på chatte- og datinglystne medskribenter. Tre lyskegler farer rundt på den sorte nattehimmel foran indgangen til Base Camp. De søger flakkende og uden mål, ligesom blikkende på de tusindvis af mennesker, der danner kø foran restaurationen. Ikke alle ankommer alene. Langt de fleste har forinden haft middag med den klike, som de kender fra de mange timer foran skærm og mus. På navneskiltet står der ”I stødet”. Det er det navn, som den lyshårede fyr har valgt at beskrive sig selv med. På www.dating.dk kan deltagerne vælge et andet navn, som de kan chatte under. Navne som ”Solosilden”, ”Løvernes Konge” og ”Frk. Jensen” pryder brystet på festdeltagerne. Det er deres identitet i aften. Et stempel, der signalerer ”Godkendt – klar til dating”. 25-årige Jesper er kommet hele vejen fra Aalborg for at være med. For ham er denne aften et eksperiment. ”Jeg vil være mig selv først og fremmest. Hvis de ikke vil have det, er det lige meget. Jeg forstår ikke dem, der går herhen med et helt andet image end det, de har til dagligt,” fortæller Jesper. En pige går forbi iklædt sort læder og tilhørende lakstøvler, håndjern og pisk. Sort streg omgiver hendes øjne, der bag guldrandede briller følger den bølgende og svedende skare af mennesker på dansegulvet. Jesper har mødt en masse nye venner til festen, men endnu ingen potentiel kæreste. Det havde han nu heller ikke forventet. Men smilet er stort, og øjnene skinner. Festen er en succes. ”For to år siden var sådan en fest utænkelig. I dag er det helt legalt at være desperat. Her må man kigge på hinanden. Man må gerne søge efter noget eller være på jagt.” På en lille lap papir står fire pigenavne skrevet ned tæt ved siden af hinanden. Fire klokkeslæt angiver det aftalte mødetidspunkt. Loveshop på 33 år er nået til anden date ud af de fire. Han er iklædt sort jakkesæt. Fnugfri og nybarberet minder han mest om gommen, der venter på sin brud. Men under den røde lyskegle fra det officielle mødested bliver hans tålmodighed sat på en prøve. ”SheWants” dukker ikke op. ”Jeg har glædet mig til at sætte ansigt på de personer, jeg har chattet med. Jeg forventer bare en sjov aften og gerne lidt spænding. Det perfekte ville være at møde en smuk og sød pige, som man kan møde igen,” fortæller han. Der er et kvarter til Loveshops tredje date – og 2000 piger på Base Camp. Ved udgangen står en mand og råber, at ”fissen er blevet væk”, men at han nok skal finde hende. To piger retter på navlepiercingen og bh’en, mens de rækker tunge ad den til lejligheden importerede fotograf. En mand sidder i intim samtale med en pige. På hans T-shirt står der ”UDSALG” med store, røde bogstaver. Der er endnu fire timer, til festen slutter.

Alt godt fra nettet ”Find din NYE kæreste her!” En opfordring som tusinder af kæreste-søgende singler fulgte, da de i påsken valfartede til Base Camp i København, hvor www.dating.dk holdt fest, og hvor alt godt fra nettet kom til syne. De står i kø i lange rækker en sen aften midt i påsken. Mænd og kvinder. Frysende og fnisende. Grinede og generte. Der er fest på Base Camp i København, og målet med flere tusinde menneskers møde er ikke til at tage fejl af. Et gigantisk banner over indgangsdøren afslører nemlig, hvad man måske kan forvente at møde netop i aften – en kæreste. ”Find din NYE kæreste her!,” står med larmende store bogstaver og blafrer i den iskolde vind. Hvorfor ”NYE” er fremhævet, er der ikke rigtig nogen, der ved. ”Måske det lægger op til, at man før har haft kærester?” – eller ”måske teksten betyder, at man sagtens kan være med, selvom man allerede har en kæreste, man kan jo bare finde en ny?” Buddene er mange og forskellige ligesom dem, der bliver lukket ind i den enorme hal, hvor festen forløses. Her er nemlig alle typer. Alt godt fra nettet. Nybegyndere og øvede. Modne og purunge. Ikke blot storkøbenhavnere. Også provinsen er er i aften repræsenteret, da såkaldte ”party-busser” har fragtet brugere af www.dating.dk helt fra Fyn og Jylland til Holmen. Mellem modelsmukke mænd og kvinder med zig-zaggende øjne krabber de karikerede kiksede nørdtyper således rundt med filipenser, stramme striktrøjer og stumpede bukser, mens de misser med øjnene bag små fedtede briller og kigger ud på dansegulvet, hvor de afblegede bobbede solariegrillede disko-typer med bluser så små, at de end ikke kan dække navlen, vrikker rundt og kaster brede kom-og-tag-mig-smil ud til de taknemmelige tilskuere. Oppe ved baren hænger de muskelsvulmende kronragede, der måske som et værn mod den til stadighed stærkt reflekterende diskokugle i loftet må gemme sig bag et par megamørke solbriller, der signalerer jeg-kører-på-stor-motorcykel. Imens nipper den nedringede og højhælede modne velplejede kvinde til sin vodka sunrise, mens hun spejder ud over menneskemængden med et jeg-har-prøvet-dette-før-og-ingen-skal-tage-røven-på-mig-blik. Om ikke andet, så ved hun nemlig, hvad hun IKKE vil have. Til fælles har alle dog, at de nærmest stirrer søgende. Her er ingen problemer med at få øjenkontakt. Ens blik når ikke at glide meget mere end et par centimeter ud i horisonten, før det fanges af endnu et sæt øjne. Igen og igen. Søgende. I forsøget på at fastholde. Som perler på en snor. ”Her er så mange typer. Men fyrene ser sgu ikke særlig godt ud. De er ikke så lækre,” beklager en kvinde sig ude på dametoilettet. Hun vil dog ikke røbe sin identitet ej heller den, hun benytter på nettet, da hun ikke vil fremstå som en ”negativ gimpe”. Men ”jeg er selvvalgt single,” understreger hun et par gange. ”I aften er det tilladt for alle at flirte, smile, hygge, grine og danse. Send et kærestebrev eller køb en drink til din udkårne for at bryde isen. Held og lykke!” To lærreder lyser op i den enorme hal og minder aftenen igennem de omkring 2.500 fremmødte om, at de udover at købe spiritus til ganske rimelige priser (øl, vand og spiritus koster kun 15 kroner, mens man for 400 kroner kan erhverve sig en hel flaske samt 1 ½ liter sodavand) også kan sende hinanden kærestebreve over mobilen. Adskillige går derfor rundt med deres mobiltelefon og trykker sig til kontakt: ”Hvor er du?” Mange har skrevet eller ”chattet” sammen over nettet i længere tid uden nogensinde at have set hinanden. I aften er derfor aftenen, hvor fantasi og virkelighed mødes. ”Jeg tror nok, det skal lykkes for mig engang at finde en kæreste. Og jeg finder ham måske også via nettet – men det er svært. Det er ligesom at læse en god bog og så se filmen bagefter – en smule skuffende. Mændene kan ikke leve op til ens forestilling og ens fantasi om, hvordan de er ud fra det, som de skriver,” forklarer en kvinde på 28 år, der på nettet har en profil ved navn: ”Sult for sjov”. Men flere kommer også alene. Uden at have en date eller direkte forventning om at score. ”Jeg tror, mange møder hinanden her i aften. Alle har jo brug for kontakt. Ung som gammel. Man skal bare aldrig sætte forventningerne så højt, at man bliver skuffet. Det handler om at tage, hvad der er – se hvad der sker,” siger ”Guttermand”, der med sine 60 år nok er en af de ældste til denne datingfest. Alligevel føler han sig ikke udenfor. ”Jeg har lært at sige fra og går forsigtigt frem.” Forsigtighed er derimod ikke lige det scoretrick, som ”Playboy”, ”FBI” og ”Agadir” benytter sig af. Disse tre gymnasieunge drenge er ikke ligefrem nærige med de brede smil, frække kommentarer og lange blikke, der nærmest klæder hunkønnet af. ”Vi er her for at score!!!” lyder det ikke overraskende fra det jublende trekløver, der synes, denne fest er ”meget sjovere end at gå i byen. Der er meget mere gang i den og kanon mange sild.” At ”damerne er i orden” bekræfter ”Skimand” på 39 år. Han er kommet alene, da han ikke direkte har en aftale, men dog skriver sammen med et par kvinder. ”Jeg er kommet for at kigge på pigerne. Og der er mange smukke. Jeg drømmer om at møde kvinden og få mig en kæreste, men ikke for enhver pris. Det er o.k. for mig at være single. Men jeg savner da en kæreste en gang imellem.” Måske han skulle gå hen mod udgangen, for her står ”Meinsmart” på 28 år. Og hun drømmer også om at møde manden i sit liv. ”Jeg er her slet og ret for at finde en kæreste. Jeg chatter godt nok med en fra Sønderborg, men han er her desværre ikke i aften,” sukker hun. Hvor mange der får noget direkte ud af festen og inden klokken 05 smutter med en kæreste, er der ingen, der kan spå om eller skyde på. Men at man kommer i kontakt, er der ingen tvivl om. Trods Base Camps mange kvadratmeter mosler alle nemlig så tæt rundt, at man hele aftenen nærmest står skulder mod skulder. Og det er vel også en måde at komme hinanden ved – sådan med lidt påtvungen kropskontakt. Skulder mod skulder. Øje til øje. Uanset hvad, så lever håbet dog. Det bevidner en ung kvinde, der på vej ud og et godt stykke over midnat har valgt at indstille jagten for i aften. ”Man må jo bare vente… for der findes jo en til os alle!”

Tilbage til fremtiden 21. Århundredes folkegruppe kommer her på Base Camp, udtalte en af ejerne, Peter Espersen, der sammen med sin makker og ven Henrik Thalund også ejer Restaurant Kokkeriet, og som stod bag den enorme sommer-succes Base Camp, der bestod af et stort militær-telt, hvorunder der blev grillet i de sene sommeraftener. Dels på baggrund af denne udendørs, succesfulde Base Camp på Holmen og dels på baggrund af et manglende stort, unikt sted i København, har disse to venner sammen med et par andre investorer åbnet en indendørs Base Camp, der også ligger på Holmen i en gammel militær maskinhal, som de fuldstændig har renoveret. Det er i særdeleshed et unikt sted. Første indtryk er umiddelbart, at stedet virker meget stort – hvilket det også er – og upersonligt. Det første man ser er en bar, der er placeret midt i hallen omkranset af lange militær-agtige borde med små lamper. I den ene ende af hallen er et 250 kvm stort, åbent køkken, hvorfra man selv henter sin mad. Når klientellet er der 21. århundredes folkegruppe, er der naturligvis ikke en helt almindelig betjening. Gæsterne bestiller selv sin menu oppe i baren og bestemmer selv tidspunktet, som de vil spise på, hvorefter de selv henter maden, der er friskt tilberedt, i køkkenet. I køkkenet er der ophængt nogle computerskærme, så køkkenet kan følge med i, hvornår retten skal tilberedes. Drikkevarerne bliver serveret af en tjener. En anden sjov finesse ved Base Camp er, at desserten ikke står på menu-kortet. Der er såmænd en lille dessert-vogn betjent af en tjener, der kører rundt til hvert bord, hvor gæsterne får tilberedt deres dessert, mens de venter. Stedet har mange formål. Er man en familie, er der indrettet et legerum for børnene med video, spil og puder til at boltre sig i, så forældrene i ro og mag kan sidde og hygge sig uden, at børnene keder sig. En middag for to kan også sagtens lade sig gøre ved de mindre lange borde, selv om stedet er meget stort. Og naturligvis er der plads til større selskaber. Udover bar og restaurant, er der også en musikscene, der huser forskellige musikere efter, at gæsterne er færdige med deres måltider. Så er man til en festlig aften efter en god middag, skal man ikke bevæge sig ret mange skridt. Det store køkken består af tre forskellige køkkener – det klassiske, det orientalske og temakøkkenet, der retter sig efter årets sæsoner. Ja, der er noget for enhver smag til rimelige penge startende fra 90 – 150 kr. for en hovedret. Base Camp er helt unik og noget, der ikke er set før i Danmark og er absolut anbefalelsesværdigt.

Folkekøkkenet på Flådestationen Hvert år kommer det bag på mig, at de gader, der op til jul var mere end pakkede med mennesker, som tilsyneladende i en kollektiv psykose havde valgt at forlade deres hjem, med ét ligger stendøde. Det var 27. december, tredje juledag, og byen var så øde, at det sted, hvor vi havde bestilt bord, Cigar Bar no. 1, i mellemtiden havde besluttet sig til at lukke ned for resten af aftenen – uden at ringe og advare os, selv om vi havde bestilt bord. Så gode råd var dyre, som vi stod der og blafrede i det mørke og forladte København. En rundtur i de omkringliggende og – i anledning af højtiden – totalt deserterede gader var ikke opløftende – den ene restaurant efter den anden viste sig at have julelukket. Men så var det, at vi kom i tanke om den nyåbnede gigant-restaurant på Holmen, Base Camp. Og sandelig om der ikke var lys i den store aflagte maskinhal på den gamle flådestation. Godt nok var der kun omkring en tiendedel af de 500 spisepladser i brug, men der var ild i trækulsgrillen, og det var for os det vigtigste. Noget af det første, jeg bemærkede, var, at der var dejlig lunt i den kolossale hal – man kunne ellers godt have frygtet, at det ville blive umuligt at varme de mange kvadratmeter op. Lokalet fremstår i øvrigt ganske råt; nødtørftigt restaureret med lidt maling hist og pist og beriget med et åbent køkken for enden af lokalet og en stor bar i midten af det hele. Base Camp Holmen har et skær af både det interimistiske og det industrielle over sig. Designet er, med f.eks. grå Diesel-uniformer til betjeningen, ganske gennemført uden at være popsmart eller prætentiøst. Konceptet går ud på, at man bestiller og betaler sin mad ved baren og derefter tilbagelægger strækningen 50 meter ned til køkkenet, hvor man afleverer sin bon og efter et antal minutter modtager sin portion. En slags moderne cafeteria eller folkekøkken kunne man kalde det. Det var ikke fordi, det var svært at vælge fra det relativt begrænsede menukort. Der var to forretter, italiensk / spansk tapassalat og blomkålssuppe, så det blev lige en af hver. Til hovedret stod valget mellem fra det orientalske køkken wok af kanin med rodfrugter (135 kr.), andelår med rødkål og brune kartofler (139 kr.) fra julekøkkenet, og kalvelever med ratatouille og polenta (95 kr.), brosme med savoykålssauté (125 kr.) og laks med chutney (115 kr.) fra det såkaldte Base Camp køkken. Eftersom vi ikke havde lyst til kanin, som havde været i wok, og vi havde fået så rigeligt af julemad, faldt valget på henholdsvis laks og brosme. Min såkaldte tapassalat til 68 kr. viste sig at være et ordentlig fad, hvori man havde rørt de forskellige ingredienser, som normalt udgør en anti-pasta-tallerken på en jævn italiensk restaurant. Iblandet de store blade af fin bitter romaine-salat var adskillige hele marinerede hvidløg, artiskok, gode oliven samt tynde skiver af diverse pølser – jeg bemærkede f.eks. den hårdt krydrede spanke chorizo. Endelige var der drysset med revet parmesan og toppet med en enkelt strimmel chili. Der var så klart tale om en portion af hovedstørrelse, så selv om jeg fik hjælp af min ledsager, var vi ikke i nærheden af at kunne spise op. Det hele smagte i og for sig udmærket, men man sad alligevel tilbage med en fornemmelse af dels hellere at ville have haft de forskellige ting serveret hver for sig, dels at man tyggede i lige lovlige mange ingredienser, som var kommet fra enten glas eller dåse. Min medspisers blomkålssuppe til 50 kr. blev ligeledes serveret på en stor flot tallerken. Der var tale om cremet suppe med masser af smag og garneret med en klump såkaldt tomatgranité, frossen tomatsauce / suppe med et pænt skud chili. Enkelt og ganske lækkert. Vi var nået til hovedretterne, hvilket betød, at vi endnu engang måtte bevæge os over det store gulv og ned til køkkenet. Her blev vi advaret om nogen ventetid; fem-ti minutter blev det vel til, men egentlig kedede vi os ikke, for det var ganske underholdene at følge tilberedningen af vores retter. Til at begynde med så det en anelse sjusket og tilfældigt ud; brosmen landede f.eks. i første omgang sammen med laksens garniture. Men det endte med at blive to serveringer, som var helt flotte at se på; brosmen monteret med en høstak af fritterede porrestrimler, laksen med et tårn af agurkesalat skåret på den lange led. Og retterne var ligeså gode som de så ud – frisk, trækulsgrillet fisk går man sjældent galt i byen af. Min laks var sprød og saftig og garnituren både sjov og velsmagende; den bestod af en slags let chutney af primært ananas og bulgur krydret med bl.a. kanel. En meget moderne, men ikke desto mindre velsammenhængende ret, som vinen, en chablis 1.cru ”Vaudevey” fra Laroche (320 kr.), dog havde sine problemer med at håndtere på grund af den udtalte sødme og den parfumerede krydring. Min ledsagers brosme til 125 kr. var ikke mindre god; der var tale om et pænt stykke, grillet med skinnet på, således at det havde dannet en sprød skorpe. Fiskestykket var placeret på en saute af savoykål og dejlig fed røget flæsk og som sagt pyntet med fritteret porre. Saucen var en kraftig parfumeret beurre blanc med korianderkorn. En meget rustik ret, som med blandingen af torskefisk, røget flæsk og kål på det nærmeste må karakteriseres som olddansk. Min ledsager mente, at kålen vat lige lovlig rå, men jeg syntes faktisk det klædte retten med lidt at tygge på. Efter de meget tilfredsstillende hovedretter havde vi egentlig fået hvad vi var kommet efter, men for god ordens skyld testede vi selvfølgelig også udvalget fra dessert- og ostevognen, som ikke er en trolley, men et vaskeægte automobil med motor. En ganske fiks detalje, som køkkenchefen påstår, han selv har designet og som under alle omstændigheder spiller godt med den industrielle stil Base Camp lægger for dagen. Tilsyneladende var der kun en dessert at vælge imellem nemlig chokoladekage til 45 kr., først bagefter fik vi øje på klatkagerne, som blev serveret som en del af julekøkkenet. Min ledsager havde da allerede valgt petit fours til 35 kr. Min dessert var ikke imponerende – chokoladekagen fejlede i og for sig ikke noget, men var heller ikke ophidsende. Skiven var småsjusket skåret og ledsaget af en kugle grynet vanilleis, som var i færd med at løbe ud i en forvejen ikke videre intens frugtcoulis. Min ledsagers petit fourstallerken viste sig at bestå af fire-fem stykker helt ens nougatkonfekt – selv om de smagte udmærket ville lidt variation bestemt havde været kærkommen. Men i alt var der tale om et tilfredsstillende måltid i den gamle maskinhal: Base Camp er ikke et sted, hvor man går hen for at spise en lang stribe retter – alene af den grund at man i givet fald ville komme til at tilbringe sin aften løbende frem og tilbage fra køkkenet. Base Camp er derimod stedet, hvor man spiser en enkelt god og veltillavet hovedret uden sirlige dikkedarer – evt. akkompagneret af en enkelt flaske fra det begrænsede, men dog anvendelige vinkort. Og mon ikke det vil vise sig at opstå mere leben i den store hal, når julen er overstået og nytårsbranderten forsvarligt sovet ud en gang i slutningen af januar? Tre stjerner for et godt og fornuftigt måltid til den rigtige pris.

Den store julefrokost-jagt Restauranterne kappes om at tilbyde de største julebuffeter med alt den fede, velkendte danske julemad, men der er andre muligheder. Tango har fundet nogle af de mere utraditionelle julefrokoster – inklusive en orientalsk. Det rummelige ord julefrokost er i mange tilfælde et synonym for nogle gevaldige fester, som vi danskere deltager i fra slutningen af november og frem til juleaften. Først skal der gøres kål på langstrakte julebuffeter med alskens fed mad som and, æbleflæsk, ribbenssteg, blodpølse, medister, sylte, leverpostej og bjerge af risalamande, hvorefter det går løs med den mere muntre del af festen med underholdning og dans – tit til den lyse morgen, og den kommer som bekendt sent ved vintertide. Mener man ikke, at man kan underholde sig selv, kommer nogle af landets populæreste entertainere ofte til hjælp. De får deres tårnhøje hyre, men har svært ved at trænge igennem, fordi julebryg og julesnaps allerede har gjort festdeltagerne temmelig højrøstede. Gastronomisk rækker fantasien ikke så langt – eller rettere sagt: folket kræver den velkendte julebuffet. Sådan har det været i mange år, hvad enten buffeten stilles op til frokost eller om aftenen. Nogle stritter dog imod, især kvinder, men de er i klart mindretal og kan næsten ikke stille noget op mod familiemedlemmer og kolleger, der kræver mindst 25 forskellige ting – og helst det dobbelte – at vælge imellem. De store julebuffeter har de fleste for længst sikret sig plads ved, men der er også andre muligheder for at julehygge i den mørke tid. I Base Camp Holmen i København i den store, tidligere marinehal, holder man 150 events om året, hvorfor man tillader sig at kalde sig eksperter i den slags oplevelser. Og naturligvis skal julefesten på Base Camp også være anderledes. ”Østens Perler” er festens overskrift med undertitlen ”gå i de vise mænds fodspor i december”. Det er meningen, at et sted mellem 600 og 700 gæster skal føle, at de kommer ind i et palads midt i en ørken, når de en våd og kølig vinteraften er kommet ind gennem porten til Base Camp. 2.500 forgyldte kugler i størrelse som fodbolde vil hænge ned fra loftet og skabe yderligere glans over festen. En helaftensoplevelse fra kl. 19 til 5 om morgenen, hvis man vil det, hvor man efter velkomsteliksir bliver budt på en 1001 Nats Christmas Buffet med islæt fra store dele af verden. Det er de orientalske krydderier og tilberedningsmetoderne, der især adskiller maden fra de velkendte danske juleretter. Således er der blandt andet andelår-casoulet med kokos, safran og rosiner, flæskesteg med haremskål, lammekølle braiseret med salvie, stjerneanis og fennikel, linse- og bønnegryde med karry og chili og grillet fisk med auberginesauce. Bagefter troner storvesir Fatima frem, ledsaget af mavedansere og masser af ild, og imens stilles en ny buffet op, denne gang med desserter, inden resten af aftenen og natten går over i musik og dans. Det sker på dagene 1., 2., 8., 9., og 15. december. Nogle aftener leveres musikken af Tom Jones Experience, andre aftener af Copenhagen Blues Brothers samt af Kalif Mohammed Al Jad Abbu Lif. For 800 kr. får man det hele, også vin og øl ad libitum aftenen igennem. Vil man hellere selv styre det med de våde varer, kan man nøjes med at give 500 kr. for mad og underholdning.

Copenhagen The new place in town is Base Camp. Opened in 1998 by a bunch of young Danish entrepreneurs, this is a don´t-miss-it, all-in entertainment venue. Built in a colossal warehouse in Copenhagen´s military district, Base Camp combines a sleek stainless-steel bar with a Conran-esque open canteen serving topnotch tapas and a à la carte. Used for fashion shows, live music and late night dancing, it´s a stay-till-three venue that gets top marks for chic.

Copenhagen´s beach bar. Thorsen One of Copenhagen´s coolest bar / café locations has been used repeatedly over the past few seasons (Mindship in 1996, Base Camp in 97, United in 98) and the only team that was successful on the spot (Base Camp) is back, for another (Hopefully) great summer in holmen´s fantastic location. Facing the royal palace of Amalienborg and with a splendid view of the city, the dry dock of Holmen is ready again. Thorsen is named after the Danish real estate promoter who invested in the area before his second giant and extravagant bankruptcy. Palle, the manager, was there when the original Base Camp started and he reintegrated the team to take care of Thorsen. The café / bar serves light café food with sandwiches around 35 kr., sodas for 15 kr. and a large draught for 35 kr. The grill will open next week with the day´s meal for 100 kr. It is not possible to book a table. The atmosphere is fantastic both during day and evening, and if the beautiful weather holds, this will surely be one of the hot spots of the season. This is the closest to a beach bar in town, and at less than 15 minutes by bike from the city centre, it is a miracle. To find Thorsen: go to Holmen, pass Base Camp and the first little bridge, just before the second bridge (for the military area) turn left until the waterfront.

En sommergrille Base Camp: Man skal ikke skide i egen rede, siger danskerne. På amerikansk siger de, don´t bomb the base camp. Så det lader vi være med, da vi omsider når ud på Holmen. I stedet går vi bare lige igennem den store fabrikshal og ud i sandet bagved. Helt derude, hvor Salsabaren ligger. Hvor liggestolene ligger. Og hvor et lille stykke af Ibiza – i hvert fald sådan rent holliday-hit-musikalsk anskuet – ligger. Det er den første dag med sommerkonceptet, så vi er her praktisk taget alene. Men det er okay. Næsten privat. Vi vælger fluks et af de små borde, som alle har indbygget grill i midten. Oppe ved baren – og den tillidsvækkende, brede kok – kan vi så selv sammenstrikke vores menu. Efter smag, efter pengepung. Her er nemlig både fiske fisk, fjerkræ og oksekød. Dertil vælges forskellige tapas, som enten kan spises friske eller rå – eller efter et lynvisit på risten. Hurtigt fyldes bordet med firkantede tallerkener, der bugner af soyamarineret kylling, artiskoksalat med knaldrød pølse, friske asparges i grønlilla nuancer, soltørrede tomater, mild tatziki, små flutes i skiver – og så sidste års totalt overraskende fuldtræffer, den banan / chili-marinerede oksekødssteak. Og så ? Et glas rødvin. En cola. Og et sæt bestående af grilltang, grillpaletkniv, grillgaffel. Værsgo´ at begynde. Selv. I strandstolene, midt i sandet, under presenningstaget, midt i skumringen. ”Det er jo et helt vildt smart koncept,” jubler ledsageren, som er økonomistuderende. ”Kom og lav mad selv – og ha´ det helt vildt hyggeligt samtidig. Og så er det endda så billigt!” Efter at have puttet under de grå militærtæpper i et par timer, slutter vi af med to kopper Lavazza-espresso i papkrus, inden vi går hjem. Vi levner en hel masse og opdager, at vi med garanti kunne være sluppet langt, langt billigere end med de 365 kroner, som det hele blev tilsammen.

Klar skærene med "Thorsen" Danmarks største svømmepøl med udsigt til Danmarks største by! Intet mindre danner kulissen for en næsten hemmelig perle for forlystelsessyge københavnere – ”Thorsen” på Holmen. De fire ejere bag Base Camp har, med 26-årige Christopher Bomann i spidsen, åbnet restauranten med det sjove/besynderlige navn, og der er ingen tvivl om, at Kurt Thorsen er inspirationen til navnet. ”Der skal jo være en tosse, som klarer skærene. Jeg tror Thorsen er meget, meget sjov at være sammen med,” siger Christopher Bomann med et smil. Gæster i vandet Restauranten ligger ved tørdokken på Dokøen, og tørdokken er fyldt op med vand og kan dermed siges at være Danmarks største svømmepøl – fem meter dyb, 110 meter lang og 25 meter bred! Ifølge Christopher Bomann er der også hver dag gæster, der (på eget ansvar) smider sig i vandet. Ellers er det enkelhed der præger baren. To slags sandwich om dagen, to slags middagsmad – fisk og kød – om aftenen, 10 slags spiritus, og eneste øl er Heineken. Sådan! Og så udsigten til solnedgangen over Københavns skyline… Men hvad med Kurt Thorsen selv? ”Ja ham har vi endnu ikke set herude, selv om han er mere end velkommen,” lyder det overbevisende fra Christopher Bomann.

Kurt Thorsen lægger navn til bar. Sig navnet: Thorsen. Uanset om du er for eller imod – så er det et navn, der vil noget… Sådan tænkte de også for et par uger siden, folkene bag in-stedet Base Camp på Holmen i København. De åbner i dag en ny bar, som ganske unaturligt har fået navnet Thorsen. Den nye sommerbar ligger på Dokøen med udsigt til ind over hovedstadens smukke sky-line samt solnedgangen. Og kun 50 meter fra den grund, der hidtil har lagt udsigt til Holmens sommerbarer. Denne gang er det den gamle tørdok, som fyldes op med vand i bassinet og masser af drikkevarer udenom. Altså i dobbelt forstand en våd-dok. Peter Espersen fra Base Camp: ”Når vi kalder det nye sted for Thorsen, er det hverken i respekt eller disrespekt for Kurt Thorsen, vi kunne bare ikke finde et navn. Men så hørte vi, Thorsen havde forkøbsret til tørdokken. Samtidig mener vi, at navnet Thorsen vil gi ´ folk smil på læben. Om vi har inviteret manden bag navnet? Nej, vi ville gerne, men vi har ikke været i stand til at finde Thorsen…” Samtidig med indvielsen af den nye bar kom det i går frem i Dagbladet Børsen, at Kurt Thorsen i realiteten stadig har to attraktive grunde på Holmen. Fra starten havde han option på fire grunde til en samlet pris på 175 mio. kr., men han måtte for nylig lade handelen gå tilbage på to af grundene – blandt andet det areal, Base Camps Thorsenbar nu har lejet sig ind på for sommeren.

Madtempel i marinehal Københavnerne fik øjnene op for Holmens glæder i sommer. Det gode vejr trak masserne til Base Camp 354, der serverede grillet mad under åben himmel. Nu kaster bagmændene sig ud i et nyt projekt, kaldet Base Camp Holmen. En af marinens gamle haller er omdannet til Nordens største spisehus. Fire forskellige køkkener leverer maden til 600 spisende gæster, der kan boltre sig på 1400 kvm. Kvartetten bag det nyåbnede sted består af de tre kokke Christopher Bomann, Henrik Thalund og Peter Espersen samt den pengestærke pladeselskabsdirektør Poul Bruun. ”Jeg ligger søvnløs i disse dage, for det er den største satsning i mit liv,” indrømmede 24-årige Christopher Bomann.

Succesfuld støttefest for Projekt Børn. København: Det private projekt Projekt Børn fik en forrygende start, da 650 mennesker mødte op til støtte for projektet på restaurant Base Camp på Holmen lørdag aften. 400 havde valgt at spise med, akkompagneret af Kid Creole og opvartet af showmasterne Jesper Bæhrenz og Jan Glintberg. Senere stødte 250 mennesker til, der rockede til den lyse morgen til husorkestret Brother Green, der havde inviteret en række sangere som Kaya og Daniel med på scenen. Støttefesten indbragte i alt cirka 145.000 kroner i entré, og overskuddet går ubeskåret til Projekt Børn, der er i gang med at oprette en fond, der har til formål at forbedre forholdene for børn, der er indlagt på landets 21 børneafdelinger. Protekter for projektet er landsholdsmålmanden Peter Schmeichel.

Thorsen Lige så stor mediebevågenhed som manden, stedet er opkaldt efter, har denne usædvanlige café ikke. Men den er forståeligt nok velbesøgt af københavnere i alle aldre, der søger en plads i solen og den friske luft og dertil får en udsøgt til Kvæsthusbroen, Amalienborg og Langelinie, som før kun var Holmens folk beskåret. Thorsen er et totalt uhøjtideligt sted med selvbetjening, ramponerende stole og borde, tilfældigt placeret under et udspændt storsejl mod solen og på begge sider af dokken. Øl og vand købes i plastickrus ved skranken, til vinen følger glas, og maden langes appetitligt anrettet på tallerkener over en anden skranke, hvor kokken grillsteger kød eller fisk og tilkalder gæsterne ved nummeropråb. Kun kød og fisk serveres varmt fra det interimistiske køkken, grønsagerne dertil og tapas er kolde. Udvalget er begrænset til tre tapasanretninger og tre grill-retter: fjerkræ, kød og fisk. Valget af musikken, der drøner ud af højttalerne appellerer fortrinsvis til det unge publikum, mens portionsanretningerne paradoksalt nok ikke mætter skrupsultne gæster. Som ”erstatning” for den altan eller terrasse, hovedparten af københavnerne ikke har at tilberede grill på, er Thorsen da et bud – og til absolut rimelige priser. Men det begrænsede udvalg og det kolde tilbehør taget i betragtning er det beliggenheden og den totalt upolerede, rå stil, der gør Thorsen mindeværdig.

BaseCamp,KØKKEN,ARRANGEMENTER,RUMMET,BØRNEDAG, BRUNCH OG LØRDAGSAUKTION,ANKOMST TIL BASECAMP,PARKERING,BANFF ACTIVITY CENTER,THORSEN,MENUKORT,VINKORT,BAR,PLANLÆGNING,CATERING,THORSEN,REFERENCER,MORGENMAD,MELLEMMÅLTIDER,SNACKS,KAGE & SØDT,FROKOST,MIDDAG,RECEPTION,VINKORT,DRINKS,IT/TELE,INCOMING/EVENT,REJSER/FLY/TRANSPORT,MEDICINAL,DETAIL,FILM/MEDIA/REKLAME,BANK/KREDIT,MODE,OFFENTLIG,ADRESSE OG ÅBNINGSTIDER,MAD OG DRIKKE,TØRDOKKEN,KAJAKPOLO,SELSKABSLOKALE,PRISER FOR LEJE, MAD OG DRIKKE HER,LEJE AF KONFERENCE OG MØDELOKALER,MAD & DRIKKE,MØDEPAKKER,LYD,LYS,AV,DEKORATION